Sådan én som Scharf vil komme under pres

I SIN NYE SELVBIOGRAFI ‘Duernes tunnel’ fortæller spionforfatteren John Le Carré, der selv har arbejdet som efterretningsagent, at han ofte bliver lagt for had af tidligere kollegaer i den britiske efterretningstjeneste. Fordi han kommer for tæt på virkeligheden, og fordi han kritiserer tjenesten og ex-kollegaers arbejde. Det får Le Carré til at fundere over, om efterretningstjenesten ‘egentlig ikke burde være taknemmelige for deres litterære afhoppere’? Alternativet kunne jo have været ‘Edward Snowden’, skriver han. Underforstået; Der er muligvis både kritik og små hemmeligheder i de erindringer, biografier og romaner, der skrives af tidligere spioner, men det er jo intet at regne mod det, der kunne være skrevet og fortalt om efterretningstjenestens indimellem beskidte og grænseoverskridende arbejde. Som whistlebloweren Snowden har gjort.’Ingen efterretningstjeneste på den vestlige halvkugle er mere forkælet af sine hjemlige medier end vores (den britiske, red.)’, skriver bestsellerforfatteren og nævner en ‘uklar og urimelig hård lovgivning’ og den britiske befolknings accept af ‘masseovervågning af tvivlsom lovlighed’.

JOHN LE CARRÉs ord faldt mig ind efter en uge, hvor flere medier havde skrevet om indholdet i bogen ‘Syv år med PET’, mens den formelt var blevet stoppet af et fogedforbud. Dagbladet Politiken gik bekendt så langt som at udgive hele bogen, og efterfølgende anmeldte PET Politiken, flere andre medier og boghandlere samt den hovedmedvirkende, tidligere PET-chef Jakob Scharf til Københavns politi. Den slags er ikke hverdagskost, men en usædvanlig handling skal mødes af et ekstraordinært svar, synes logikken at være. Nu er det op til politiet at finde ud af, om der er en sag. Og hvis det er tilfældet, skal retten afgøre, om der skal falde en straf.

SELV OM DE fleste medier tidligt skrev om ‘Syv år med PET’, skal hverken Politiken eller Jakob Scharf regne med den store støtte fra befolkningen eller centrale dele af offentligheden, hvis det ender med en retssag. Den seneste uge har åbenbaret en usædvanlig alliance mellem befolkning, regering, Folketing og eksperter indenfor jura, forvaltning og menneskerettigheder. De har fået støtte af mediekommentatorer som Lisbeth Knudsen og Lasse Jensen, og understreger le Carrés ord om, at kritik af efterretningstjenestens arbejde er særlig prekært. Både i England og Danmark, kan man tilføje. Under den kolde krig hed den naturlige fjende kommunismen og Sovjetunionen, og i dag er det terror og fanatiske islamister, vi frygter. Begge dele får store dele af befolkningen til at støtte selv den mest overvågende og grænseoverskidende efterretningstjeneste. Vi bakker PET op, fordi tjenesten ikke skal forstyrres unødigt i arbejdet med at sørge for, at vi ikke rammes af terror og massedød i Danmark. Og fordi de har haft en rigtig god succesrate siden 2001. Ironisk nok med Scharf som stærk og udadvendt chef i i syv år.

DEN TIDLIGERE PET-chef medvirker til en uhyre interessant bog om en af de mest begivenhedsrige år i Danmarks nyere historie, og selv om han er åbenhjertig, leverer han jo på ingen måde whistleblower-stof. Der er tale om en kontrolleret udladning fra en mand, man må regne med ved, hvor langt han kan gå. Alligevel vil han givetvis blive mødt med hård kritik, fordi åbenhed kan forveksles med større risiko for vores alles sikkerhed. Edward Snowden blev heller ikke mødt med åbne arme. Hans afsløringer af NSAs omfattende og ulovlige aflytning af stort set hele verden, var en stor historie og skandale. Alligevel er der mange toneangivende medier og institutioner i Danmark, der ikke anser ham for en whistblower, men derimod som en forrædder. Selv om han dokumenterede dobbeltmoralen, løgnen og hykleriet i den amerikanske regering. Scharf er ikke Snowden, selv om han nok skal blive dæmoniseret op til en eventuel retssag. Bare tænk på Folketingets formand, Pia Kjærsgaards, pinlige karakteristik af Scharf som ‘en lille ynkelig person og en kyniker ud over alle grænser’.

I VORES FRYGT for terror, selvmordsbombere og egen sikkerhed, må vi ikke skylle barnet ud med badevandet. Vi skal ikke, som John le Carré skriver, ‘forkæle’ en efterretningstjeneste. PET skal mødes med sund skepsis, fordi den ofte opererer på kanten – eller på den forkerte side – af loven. PET vil altid gå efter at levere så få informationer og oplysninger som muligt. Det er faktisk svært at bebrejde dem, fordi det er deres job og ligger dybt indlejret i en efterretningstjenestes selvopfattelse. Vi andre må holde fast i at balancere tingene. Ikke publicere afsløringer, der er afgørende for statens sikkerhed, men samtidig stå op for ytringsfrihed og demokratiske institutioner. For pressefriheden og retten til at fortælle, hvad der foregår. Alle steder. Derfor er det befriende, at alle nu lovligt kan læse ‘Syv år med PET’.

 

Af Olav Skaaning Andersen, ansv. chefredaktør

Kommentarer er lukket.