Giv os et hint, når der kommer en lastbil med kokain

DEN SIDSTE DAG i september tikkede der to nyheder ind på min skærm, som på hver sin måde dokumenterer tendensen. To berømte malerier af den hollandske maler Vincent van Gogh, der i 2002 blev stjålet i Amsterdam, blev efter en storstilet politikation fundet i en lade hos Camorra-mafien udenfor den syditalienske by Napoli. Samme dag kom det frem, at to italienske virksomheder er blevet politianmeldt for at have transporteret kokain i større stil fra Italien til byggepladser i Danmark. Ifølge anmeldelsen foregik smuglingen i lastbiler til det metrobyggeri, som italienske virksomheder er underleverandører til. Bagmændene kommer angiveligt fra ‘Ndrangheta’-mafiaen i Verona, og destinationen var en byggeplads ved Sortedamssøen på Østerbro. I hjertet af København. Der er endnu ikke håndfaste beviser, men Weekendavisens kilder i Verona mener, at danskerne bør ‘være bekymrede’.

TO SEPARATE NYHEDER, der fortæller den samme historie. At mafiaen har bevæget sig fra de syditalienske landsbyer, fra Siciliens smukke og barske landskaber, fra Napoli og Baris slum, fra Veronas skønhed – og nordpå. Ikke bare til det rige Norditalien, hvor mafiaen takket være Silvio Berlusconi og andre har haft gode vækstvilkår i en del år, men op gennem EU-landene Holland, Belgien, Tyskland og nu også Danmark. Mafiaen er vandret fra det sydlige Italien til det nordlige Europa. Der, hvor pengene er. Og de forskellige mafiagrupper har udnyttet EUs grænseløse, indre marked. Det er en kendsgerning.

I JOURNALISTEN Morten Beiters bog fra sommeren 2016, ‘Mafiaen kommer’, beskrives, hvordan man fra officiel side nægtede, at mafiaen var blevet moderne. Men den har flyttet sig. Ligesom palmerne. I mange år har man talt om, at palmegrænsen rykker sig. At det klima, som palmen kan leve i, konstant rykker sig nordpå. 500 meter om året. Det samme gør mafiaen. Usynligt – og i et langt højere tempo. I mange år nægtede man, at mafiaen også var i Milano, men det har både beboere og politikere nu erkendt. Man nægtede, at mafiaen havde bosat sig i Tyskland. Lige indtil et blodigt mafiaopgør ramte Duisburg, hvor seks mand blev likvideret. Siden den dag har man forstået, at mafiabossernes sønner har fået uddannelse og fine titler og nu gebærder sig på de bonede gulve. Hvidvasker penge og investerer i EU-projekter. De smugler stadig narko, men prøver iøvrigt at holde sig fra de mere blodige voldsorgier. Som likvideringer på åben gade. Det skaber for meget opmærksomhed.

EUROPA LIGGER HEN som en enorm prærie, der bare venter på at blive indtaget af mafiaen, siger mafiajægeren Nicola Gratteri i bogen. Nogle politikere vil påstå, at det er EUs skyld det hele. At det (næsten) grænseløse samfund ikke kun fremmer flygtningestrømme og terror, men også organiseret kriminalitet. Det er en alt for simpel forklaring. Det indre marked er kommet for at blive og er en forudsætning for fri handel og velstand. Til gengæld står Danmark ekstremt svagt, når det gælder bekæmpelsen af organiseret kriminalitet fra 1. maj 2017. Fra den dato er Danmark nærmest forsvarsløse, fordi vi efter vores nej ved folkeafstemningen i december 2015 ikke er med i det vigtige politisamarbejde i Europol.

Der er mange grunde til, at vi igen skal tilbage i det samarbejde. Terror og flygtninge for at bare at nævne to. Og så vil vi meget gerne have et hint næste gang, der er lastbiler på vej fra Italien til Østerbro med lasten fuld af kokain…

 

Af Olav Skaaning Andersen, ansv. chefredaktør

 

Kommentarer er lukket.