Skønne, spildte konservative muligheder

HISTORIEN OM Det Konservative Folkeparti er historien om storhed og fald. Om intriger og drabelige magtkampe. Om spildte muligheder og skuffede forventninger. Men det er først og fremmest historien om et parti, der de seneste tyve år ikke formåede at leve op til de værdier og dyder, der ligger i det ellers konservative udtryk ‘rettidigt omhu’. De Konservative har ganske enkelt ikke kendt sin besøgelsestid. Mandag fejrer Det Konservative Folkeparti sin 100 års fødselsdag, og det sker med den dårligste vælgeropbakning nogensinde. Kun 3,4 procent af stemmerne – seks mandater – opnåede partier ved folketingsvalget i sommeren 2015, og det er slemt for et parti, der i lange perioder af historien har spillet en betydelig og flere gange afgørende rolle i det danske samfund.

DE KONSERVATIVE udspringer af det gamle Højre og De Frikonservative, og går traditionelt ind for personlig frihed, en stærk stat og en social profil, og den kombination har i forskellige afskygninger givet massiv succes. Mest markant i 1980´erne, hvor Poul Schlüter var statsminister gennem 12 år (1981 til 1993). Blandingen af en snusfornuftig formand og en pragmatisk, borgerlig tilgang til udfordringerne, gav maksimal indflydelse, men siden er det gået dramatisk ned ad bakke. Hans Engell havde både talent, karisma – og den nødvendige brutalitet – til at blive en stærk leder, men hans berømte uheld på Helsingørmotorvejen efter en fugtig, konservativ julefrokost kastede partiet ud i en nedtur, de aldrig er kommet sig over.

SKIFTENDE LEDERE har – trods masser af muligheder – ikke formået at få De Konservative tilbage. Gang på gang har de forpasset chancen for at få tag i vælgerne, selv om både natur og miljø, flygtninge og integration, sundhed og socialpolitik er områder, hvor De Konservative med fordel kunne have taget teten og skabt en platform, der ville have givet øget indflydelse. I stedet har de overladt den borgerlige scene til Venstre, Dansk Folkepart og nu senest Liberal Alliance, der er på mange områder – men ikke alle – er den moderne udgave af Det Konservative Folkeparti.

LAD OS TAGE miljøpolitikken, som lige nu er aktuel. Traditionelt en konservativ mærkesag at tage vare på natur og miljø, måske bedst udtrykt ‘i den bedste formand, De Konservative aldrig fik’, Connie Hedegaard. Den tidligere EU-miljøkommissær med den grønne profil ville kunne markere De Konservative tydeligere. Men Hedegaard har gentagne gange sagt nej til formandsposten, så tjansen gik til de næstbedste. Bendt Bendtsen, Lene Espersen, Lars Barfoed og nu Søren Pape. I den aktuelle strid om Venstreminister Eva Kjer Hansens tætte forhold til Bæredygtigt Landbrug og uenighed om tallene i den nye landbrugspakke, stilles de konservative kvaler frit til skue. På den ene side vil de gerne have ændringer, for de føler sig åbenbart ført bag lyset. På den anden side tør de ikke sætte hårdt mod hårdt og for alvor sætte Eva Kjer Hansen på pinebænken.

REAKTIONEN KOMMER for sent, er for vag og ingen tager rigtig notits af den. Det udstiller også formanden. Søren Pape var givetvis en god borgmester i Viborg, og han er flink og fremkommelig. Men manden er fejlcastet som konservativ leder, fordi han ganske enkelt ikke appellerer nok til de traditionelle, veluddannede vælgergrupper. Det forkerte valg af Pape er bare det sidste eksempel på de mange fejlbeslutninger, Det Konservative Folkeparti har foretaget i de seneste tyve år. Lad os bare på 100-årsdagen kalde det manglende rettidigt omhu.

Af Olav Skaaning Andersen, ansv. chefredaktør

12 kommentarer

  1. Hansen

    Jamen er det så mærkeligt, det går kun en vej for K? Ældre mænd i grå habitter + hattedamer. Og så er der jo også den “fastgroede” Brian igen – igen. Og ikke at forglemme Bambi på glatis – Mia Makaroni.
    Det er fandme uhyggeligt du!

  2. steglich-petersen

    De konservative lider stadig under Ninn-Hansens “TAMild” sag – Danmarkhistoriens største løgnehistorie og sålænge de konservative bliver ved med at fylde folket med løgn og latin kommer de ingen steder og da slet ikke i nærheden af den magtposition de havde med triumvitatet, Schlüter, Ninn og Mogensen. 3 juridiske magtmennekser, der troede de var hævet over loven. Det uhyggelige er, at der stadig sidder magtmennesker i centraladmniistrationen og Folketinget, der synes det er helt ok, at være hævet over loven…..heriblandt Hans Enkelt !

  3. Thor Arentoft

    Ingen kommer til at savne De Konservative; nu har vi jo ALTERNATIVET.

  4. Birch

    De Konservative har lidt en langsom død siden Engell ramte den berømte betonklods. Siden har K været marionet- og Nikkedukke til Foghs politik – vi husker vel alle behandlingen af Per Stig Møller udført af Fogh ved højlys dag, og Pape er en fuser og ren og skær lotto kupon.
    Hvem siger hele taget hans borgmestertid i det jydske er så “fremragende” at det berettiger til at være formand for et politisk parti ? – han har lige så mange “sager” i lasten som andre, nogen der sagde Carl Holst !!
    Connie Hedegaard kunne have bragt partiet på fode igen – heldigvis for hende ville hun ikke røre det med en ildtang og hun gjort strålende karriere.
    Med hensyn til Gyllegate og især EKH Gyllegateministeren fik først Jarlov og siden Pape de berømte 5 minutter i medier, hvorefter man skyndsomt – sikkert efter et opkald fra statsministeriet af en departementchef for LLR ofrer vel ikke tid på Pape – at de skulle finde fodslag.
    De er ynkelige Konservative, de er patetiske men den gode historie er, at de er UDSLETTET ved næste valg og de ved det inderst inde, derfor falder Jarlov ned som et lam igen.
    Jarlov skræpper desuden om alt lige fra huller i vaniliekranse til atomspringninger i Nordkorea – hvordan hel….. kan den mand få stemmer ???

  5. Allan

    Allerede i 80’erne var de Konservative Folkeparti under kolossal beskyldning for uærlig trav.

    Hvis der er nogen der genkender og har set Matador så starter Matador med Bankdirektør Varnæs bror Jørgen kommer til byen i 1933 – han er folketingskandidat for de Konservative Folkeparti.

    I mellemliggende periode, der er han sin kone utro, han giver sin elskerinde pels, rejser og lejlighed hvor han møder hende til de “sønderjyske diger” til partimøder (Det kender forsvarsminister også til, han er sammen med en fra Konservative Folkeparti, så han skulle skilles), hvor de smider hans kaffe på kande ud til alverdens katte, han har fået af sin kone.

    Jørgen lever et liv over evne bruger 2 – 4 gange mere end mange mennesker kan gøre, med fest og farver, han bliver nød til at sælge sin aktiver, til sidst sælger han sin advokatpraksis og har ikke noget tilbage, er en drukkenbolt og begynder at afpresse penge af folk og til sidst ender han sin dage hos en bager.

    (Det svare til at pisse i bukserne for at holde varmen at være medlem af Konservativ Folkeparti)

    I det sidste afsnit af Matador, det er sølvbryllup, der kommer kommer Hr Bankdirektør Varnæs kone bror, han bliver ny folketingskandidat for de Konservative Folkeparti, så siger Maude:”Nu er det som de god gamle dage igen” – så begynder det forfra igen, sandsynligvis med partiets ualmindelige dårlige MORAL.

    Hr. bankdirektør Varnæs, har selv forbrudt sig imod loven, ved at sørger for at en dame, skulle igennem en fosterfordrivelse i 30’erne.

    Der er en grund til at Konservative Folkeparti gamle dyder, ikke appeller til danskerne, det fandt jeg selv ud af, at det var at stikke en raket op i røven og tænde den, det gør nas, derfor så vil man være yderst dum at stemme på Konservative Folkeparti, for 3 gang, hvilket jeg så heller ikke gjorde og aldrig kunne finde på.

    Man skal lære af sine fejl.

    Venstre kunne lige så godt have været tildelt navnet “nazister”, de er igang med at videreføre hvad Hitler ønskede i Europa, et “STOR EUROPA” hvor EU har magten over danskerne – føj for satan. Så dum er jeg heller ikke at jeg kunne finde på at stemme på Venstre og har derfor aldrig stemt på Venstre, -og gør det heller aldrig – på EVA Kjær Hansen sprog “De er så møget til at de aldrig bliver rene igen”.

    Der er en grund til at Konservative Folkeparti ligger hvor de ligger, det fordi deres moral ikke er den bedste og der er en grund til Konservative Folkeparti har fået dette ry.

  6. Ole

    De Konservative har jo ikke haft nogen ledelse siden Hans Engell dummede sig. På nogle områder kan man snart ikke se forskel på De Konservative og De Radigale! Der er et par interessante nye borgerlige partier på vej – Nye Borgerlige og Dansk Samling – som tør udfordre det handlingslammede EU og som ikke vil have at nogle gamle utidssvarende FN-konventioner skal kunne “overrule” vores lands love og normer! Højest tiltrængt!!

  7. benny kurt andersen

    Jeg stemmer ikke på partiet, men mener dog, at blogget er for hård i sin dom. Partiet har tydeligt ændret stil og til det gode, specielt hvad angår kritisk holdning til EU og ønsket om strammere udlændingepolitik. Partiet var i mange år Det Radikale Venstres forlængede arm, konfliktsky og alt for politisk korrekt. Det er heldigvis slut efter seneste formandsskifte. Alt andet lige har det gjort den blå side mere homogen, selvom Liberal Alliance prøver at stritte lidt imod. For mig at se er det største problem for partiet, at nogle udbrydere fra partiet har dannet et nyt konservativt parti, med holdninger som nogenlunde svarer til de gamle klassiske konservative dyder, dvs danskhed, danske værdisæt og reduceret politisk korrekthed, men med en overbygning med Dansk Folkepartis kerneværdi:
    Stram udlændingepolitik. Hvem af de 2 fraktioner, der vinder, ved jeg ikke. Men begge partier er på rette spor ved at søge danskheden og reducere den ødelæggende politiske korrekthed.

  8. Peter p

    Partiet har ikke formået at købe pøblen. I dag skal der underholdning til, budskaber som 3 årlige kan forstå, cirkus, 40% billigere busbilleter, og hysteriske blondiner.

  9. vagn

    Kunne det tænke sig at verden har ændret sig, at generationer er ved at være borte. Etnisk danskere bliver færre og færre så uden indvandring bliver der ingen til at arbejde, vel også derfor arbejdsgivere ikke synes om DF`s politik. Det bliver spændende at opleve fremtiden. Jo de konservative ønsker bare at andre opfører sig efter lov og orden samt hylder dronningehuset, de selv ønsker at drive fup og via advokater slippe fri af ansvaret som de mener andre bør bære for fædrelandets skyld. Ja et stort TILLYKKE! Men med hvad?

  10. GSM

    Med beklagelse må jeg give blogger helt ret. Det var teksten til svanesangen.
    Gad vide om ikke Aksel og Poul Møller roterer i deres grave?

  11. J.hansen

    Konservative har glemt ALT om Gud, konge og især fædreland.

  12. Niels O

    Konservative, det rigtige parti at stemme på, når du ikke er socialist, nationalist, radikal og/eller liberalist.

Kommentarer er lukket.