Leder: Godt nytår

B.T. mener: Flere og skarpere nyheder fra B.T. i 2012. Om det, der betyder noget for læserne.

2011 blevet skelsættende år. Det arabiske forår skabte grobund for demokrati i en forpint del af verden. Økonomierne begyndte at kollapse faretruende tæt på Danmark. Og så blev ti års borgerligt styre afløst af en regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen.

For Danmarks første kvindelige statsminister bliver 2012 et prøvelsernes år. Væk er hvedebrødsdagene, som i øvrigt gik skidt. Nu venter to meget store udfordringer.

I morgen overtager Thorning formandsposten i EU, og hun står fra første færd i økonomiske euro-problemer til halsen. Anders Fogh Rasmussens ry som international topgun blev grundlagt, da han med stor præcision og planlægning fik udvidet EU i 2004.

En lignende prestigesejr bliver umulig for Thorning at hive hjem, men betingelserne er også væsensforskellige. Fogh var chef i opgangstider, mens Thorning – også i Danmark – står over for arbejdsløshed, elendig vækst og et trængt boligmarked.

Betingelserne for succes er ringe. Blandt andet fordi ingen endnu rigtigt har set Helle Thorning-Schmidt træde i karakter som den figur, der kan samle danskerne om et politisk projekt. Senest er hendes tidligere taleskriver og utrættelige defensor, Politikens lederskribent, Kristian Madsen, kommet i tvivl og er bange for at Thorning styrer mod et ’uagtsomt karakterselvmord’. Fordi hun endnu ikke har demonstreret det ’rette niveau’ som statsminister.

Nytårstalen i morgen er en god chance for at markere sig som hele landets statsminister.

2011 blev også et afgørende år på B.T. Vi distancerede for alvor Ekstra Bladet i avisoplag, og på bt.dk halede vi kraftigt ind på vores konkurrenter. Og fremfor alt fortalte vi de historier, som danskerne talte om i 2011. Om Sass og Thorning. Om Henriette Kjær og Erik Skov. Om Amagermanden. Om Brøndbys deroute. Om Ghita Nørbys skilsmisse. Og om hvordan den økonomiske krise påvirker folks dagligdag.

I 2012 vil vi satse endnu mere på at grave stærke nyheder frem. Vi vil sætte skarpt fokus på både regeringens og oppositionens ageren. Vi vil søge svar på det helt afgørende spørgsmål, som interesserer alle danskere: Hvordan vil vores folkevalgte styre landet bedst muligt ud af krisen?

Vi vil prioritere holdningsstoffet og gøre os umage for at blive endnu skrappere til at levere de vigtigste og væsentligste nyheder og afsløringer indenfor de områder, der interesserer vores læsere: politik, krimistof, underholdning, sport, forbrug, sundhed og det gode liv.

Sporten har altid haft en helt særlig plads i B.T., og i 2012 kan vi love en helt ekstraordinær dækning. Året skydes i gang med uddelingen af B.T.s Guld 7. januar ved Sport 2012 i Herning, og så går det over stok og sten med store begivenheder som EM i herrehåndbold, Australian Open med Caroline Wozniacki, Giro d’Italia-starten i Jylland, EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon og De Olympiske Lege. En perlerække af begivenheder, som man nok kan tillade sig at have visse forventninger til. Morten Olsen fik sin tredje ungdom i 2011, og pludselig kunne man bruge ordet ’stolt’ i samme sætning som det danske fodboldlandshold. De Olympiske Lege bliver en megabegivenhed lige ovre på den anden side af Nordsøen.

Vi følger det hele. Begejstret og kritisk.

B.T. var klart nyhedsførende i 2011, og det vil vi gøre alt for også at være i 2012. Vi søger de gode historier og beskytter vores kilder. Vi laver nyheder og afsløringer, og leverer dem hvor vores læsere gerne vil have det. På nettet, på iPad eller mobil. Eller i den daglige avis.

Glæd jer til 2012.

Det gør vi.

GODT NYTÅR

30 kommentarer

  1. B. Nielsen

    Flere og skarpere løgne fra B.T. i 2012. Det betyder at læserne aldrig er blevet fyldt med så mange BT løgne som i 2011.

  2. Hansen

    BT vil gøre sig umage i 2012. Det lyder godt – men ka` det nu og pas`? Har BT fået lov til det af Venstres Pressetjeneste? Nåh nej BT skal selvfølgelig ikke se kritisk på det store “moderparti” Velbekomme og godt nytår.

  3. J. Hansen

    BT, når bortses fra gårsdagens leder, så gør BT det strålende.
    Må jeg foreslå i intensiverer afdækningen af “socialisme pr. stedfortræder”-regeringens eskapader. Gå i flæsket på de personer med “satsministeren” i spidsen, der slagtede Sass Larsen for at gøre Corydon til arvtager af dennes plads.
    Jeg ønsker legestue-regeringen et rigtigt elendigt nytår!

  4. Johnny Nielsen

    Kan vi så se frem til endnu flere løgne fra VT? VT er Danmarks mest useriøse “avis” – VT er Venstre Tidende – en avis der opfinder nyhederne selv og som udelukkende bruger borgerlige eksperter og kommentatorer. VT er danmarks største skandale”avis” – men skandalen er VT selv.

  5. hans enevoldsen

    Jeg tror ikke det vil blive anderledes i 2012 for BT. Alene de afstemninger, som BT gør brug af,har den politik der er modsat BT politiske mening, ikke nogen mulighed for flertal.
    Vær ærlig BT, men det kan nok være svært at ændre sig så markant.

  6. Frederik Andersen

    Glemte du ikke at nævne alle de pressenævnssager, hvor B.T. er blevet groft kritiseret? For ikke at tale om alle de dårligt researchede historier og så den åbenlyse hetch, der bliver kørt mod Helle Thorning.
    Jeg forstår ikke Olav Skaanings projekt – og jeg tvivler stærkt på hans kompetencer (for ikke at snakke om alle B.T.’s journalister).

  7. Jesper Larsen

    Det har været ualmindeligt pinligt at opleve, at BT har sat himmel og jord i bevægelse for at afdække selv den midste unøjagtighed i det, som den nye regering har foretaget sig. Nogle af historierne har været tåkrummende latterlige, og mange af dem havde været mere passende at beskrive, da Lykke-regeringen sad. BT fortsætter sin deroute, og det bedste der kan siges om det, er, at det er svært at synke dybere.

  8. M.Nielsen

    Det ville være dejligt hvis BT blev voksen og selvstændig. Så kunne vi undgå sagerne hvor BT er blevet ‘manipuleret(?)’ med af den tidligere regerings spindoktorer til at viderebringe plantet historier der fordrejer meningsmålingerne og virkeligheden.

    Så kunne vi også undga BT’s forsøg på at manipulere læseren til at indtage en bestemt holdning.

  9. Erling Rasmussen

    Man kan høre på de røde, at de savner en presse, der kan rose deres politikere.
    Desværre for dem er både “Land og Folk” og “Aktuelt” afgået ved døden.
    Selv om de ikke bryder sig om BT, kan de nu alligevel ikke lade være med at følge med.

    BT har gennem årene gjort et glimrende stykke arbejde.
    Da politiet ikke kunne finde den etbenede bombemandens identitet, måtte de have hjælp fra BT.
    Det var BT, som afslørede Helle Thornings skattefusk, og sådan kunne der nævnes mange andre sager.
    BT er først med mange blogs om aktuelle problemer.
    Tak for det gamle år, og held og lykke med mange interessante emner i det nye år.

  10. bjarne hansen

    kære skåning
    jeres blå blok tihørs forhold er meget tydelig
    håber i det nye vil føre en mindre hadsk tone
    over for personer i ikke bryder jer om gå tilbage og bliv en selvstændig presse fri af
    venstres pressetjeneste

  11. Anne Hansen

    B.T – en skøn avis. På en let tilgængelig måde kommer man vidt omkring. Og det er sjovt at B.T kritiseres for så meget men citeres endnu mere i øvrige medier.
    Det eneste øv var med den målrettethed man gik efter struben på Helle T.Proportionerne holdt ikke vand, mens der er andre som i 2011 slap afsted med at lyve så vandet drev.
    Lad os håbe at B.T smider de blå briller og moralen i dette land bliver finpudset så tilliden genoprettes. Hyr forfatteren Knud Romer som blogger, han er et orakel.

  12. Carl Hansen

    Det bedste der kunne ske med B.T i 2012 var at sprøjten lukkede. Magen til skraldespandsavis skal man lede længe efter.
    Er dødtræt af alt det Venstre spin.

  13. Jørgen F.

    Ja – man kan undre sig over at de venstresnoede ikke reflekterer mere over hvorfor det var de røde aviser, der lukkede da bladdøden ramte?

    Reflektere – et svært ord.

  14. Per M.

    Det var måske en idé, at få ryddet lidt op i redaktionen, og få gjort lidt rent i krogene.

    Det var måske muligt, at BT engang kunne blive næsten stueren og bare en smule reflekterende, og holde op med bare at skrive forfatternavn (SA -ikke at forveksle med Hitlers tropper?) på artikler og “afsløringer”, der tydeligt er forfattet af Vænstres PRESSEtjeneste?

  15. Torben S

    Ja, det bliver deprimerende at se hvilke løgnehistorier, BT vil diske op med i 2012.

    Denne såkaldte avis er som deres trofæller, møjspredere

    At tro på, at det bliver mere opjektivt, vil være lige så meget utopi, som at få hylekoret fra de blå, til nogensinde at kunne se ulovlighederne og magtmisbruget

  16. Peter Nielsen

    Sjovt at se det er de negative røde tågehorn der er de første til at ytre sig. Noget tyder på at i er storforbrugere af BT.Kunne i ikke bare lade være med at læse BT, og så smutte over til Danmarks nye tabloidavis Politiken med den hændervridende chefredakktør Bo Lidegaard.Godt Nytår

  17. KI

    Ja, lad bare BT fortsætte sine løgnhistorier.

    Jo, hvilken anden avis, vil du så foreslå man skal læse.

  18. Erik B.

    De nytårfortsætter er vel allenmand(mediers) eje eller drøm, så hvad specielt er der egentlig i det?

    En større afbalancerethed vile være langt bedre en den evige viderebringelse af Venstresynspunkter, insinuationer, anklager uden baggrund o.s.v..

    Gør Jer dog fri og hav i stedet holdninger til indhold og baggrund, i stedet for pseudohistorier fra Venstres pressetjeneste.

  19. Karsten Hansen

    Sandheden Hr Skåning,selv om den er ilde hørt,har altid været en god sælger.
    Problemmet er ørene og øjnene,som ikke ,efter alle løgnenes år,tror en millimeter på MSM.
    Da alle medier intet andet er,end en lind strøm af Streaming idiocrazy,streaming som bruges ofte i den Engelske hedgefond som ejer jer.
    Og kom nu ned fra den rød/blå hest folk,den tid er Long overdue.
    Paradigmet er,klassekampen,som erhverslivet i god orden med MSM har dømt død,er mere vigtig end nogensinde,eller der er bestilt ferie på Femacampen!
    Nyt år,godt lad os så se det inden vi tror på julemanden,den vil køre i samme rille,mere finanskrise,en god måde at kontrolere folket=Frygt,nøjagtigt som kampen imod terror,som gav frie hænder til Privathærene og vagtfirmaerne,(mon du kan sige derivativ til din sikkerhedes gruppe,Futures security,) at opblomstre,og big brother at implementere alle sine smarte gadgets,ingen der kan sige Ecelon mere,eller Credit default swamps,med indbygget Colateral implosion of the commons!
    Nyt år tak,ja og lad os så få sat alle svindlerne i glemmekassen,forever,på ubestemt tid.
    Hvordan kontrolere man bedst folk,man fylder dem med frygt,såre simpelt!

  20. Thor Arentoft

    Så alle gnælspiker, mig selv indregnet. Nu er det et nyt år og vi skal alle videre.
    Vi har fået en ny regering, vi har selv valgt den, og opgøret med den tidligere regering er nu færdigdiskuteret.
    Nu skal vi videre.
    Godt nytår til allesammen.

  21. Hartvig

    Hvor mange penge får i fra partiet Venstre ?

  22. Hartvig

    BT taler så meget om åbenhed i diverse artikler om den nye regering og Helle Thorning.
    Hvad med at I selv var mere åbne om jeres tilhørsford til partiet Venstre og fortalte os læsere lidt om hvor mange penge i får derfra for at miskreditere den nye regering.

  23. stefan d

    Og så slipper vi måske næsten dagligt at skulle høre om Amalie?

  24. kroyers

    De skal bare helst være SANDE

  25. Johansen

    2011 var så det år hvor B.T. mistede den sidste troværdighed. Hvis altså der var nogen i forvejen.

  26. Broe

    At BT vil være skarpere er nok det nytårsønske i DK. som er nemest at opfylde, når man lader DK største bygeskandale uberørt,nemlig brugen af miliarder til bygeri af et supersygehus i et mosehul, det er nok ikke meneskelig muligt at finde ringere placering, både hvad angår bygeudgifter og placering i forhold til største del af patienterne.

  27. Søren

    Hvordan går det egentlig med den Cavlingpris, som BT har indstillet sig selv til ovenpå justitsmordet på Helle Thorning?

  28. Per Nielsen

    Ønsket om et godt og rødt nytår, gælder også BT og alle i blå mænd

  29. Knud

    Uden BT. havde der ikke været nogen til at rode op i det røde råddenskab.

  30. Hans Nielsen

    BT eller Berlingske Hus får over 70 mill. kroner over de kommende 8 år for at lave en slags lokalradio – 24syv.
    Det er VKO, der er den glade giver af vores licenspenge.
    Korruption – Det smager af det.
    Lille Italien.

Kommentarer er lukket.