Leder: Fælleskabet

B.T. MENER: Kvalitet og høje seertal følges fint ad i dansk tv-drama

Den store, fælles tv-oplevelse. Den der favner nationen, og som vi alle taler om dagen efter.

Glem det.

Efterhånden indskrænker den fælles, nationale tv-reference sig til en valgaften hvert fjerde år, og, hvis vi er heldige, en meget sjælden landskamp. Champions League sendes på et par mindre kanaler. De nationale nyhedsudsendelser på DR og TV2 taber seere og formår heller ikke at skabe den fælles dagsorden, der sætter sit umiskendelige præg på diskussionen ved frokostbordet dagen efter.

Det er den vej, det går. Og det går hurtigt.

Vi har dog stadig en enkelt knap at skrue på, og det gør DR både godt og ihærdigt. Hælder millioner af kroner i det store tv-drama, der kan afsløre en lille flig af, hvem vi er som danskere. Hvad vi tænker og føler, og hvad der binder os sammen. Den gode historie, der fortolker vores fælles historie og samliv på en måde, så vi både underholdes, bevæges og lærer en lille smule om os selv.

Der går en lige linje fra Huset på Christianshavn, over Matador, til Krøniken, Sommer, Livvagterne, Forbrydelsen, Borgen og Broen. Dramatiske beretninger om vores liv som danskere. Det er historier, der er godt fortalt, og som indrammer livet i det lille skandinaviske dukkehjem, vi kalder Danmark.

Men når Forbrydelsen går sin sejrsgang i tv-dramaets moderland, England, og Søren Malling og Sofie Gråbøl ikke kan gå i fred på gaden, er det selvfølgelig ikke kun på grund af det særegent danske. Det er primært, fordi plottet er originalt, håndværket i orden og skuespillerne oppe i gear.

Og det er min egentlige pointe i hyldesten til det danske tv-drama, der mestendels udspringer af det arbejde, Ingolf Gabold, Nadia Kløvedal, Camilla Hammerich og mange flere har gennemført i DR Drama.

Selv om der er skønhedsfejl i Borgen, herunder en kende urealistisk fremstilling af pressens metoder, har serien klare kvaliteter og har på forunderlig vis ramt den danske politiske virkelighed.

Og omvendt. De virkelige historier om Henriette Kjærs gæld, Helle Thornings skattesag og Henrik Sass Larsens manglende PET-godkendelse passer som fod i hose i Adam Prices dramatiske bermudatrekant mellem privatliv, karriere og politik. Det kaldes vist timing.

Borgen er storebror og fin søndags-satsning med halvanden million seere. Lidt ud af ingenting voksede Broen, den danske-svenske samproduktion, der i aftes kulminerede med et spektakulært dobbeltafsnit foran en tv-skare, der i Danmark nærmede sig millionen. Broen har været efterårets overraskelse. En hæsblæsende krimi-tour-de-force, der udstiller, hvor svært mænd og kvinder på begge sider af broen har det med at få deres karriere og privatliv til at hænge sammen. Det moderne menneskes store problem. Både i Borgen og Broen.

Derfor sad vi klinet til skærmen i aftes, da Broen lukkede. Derfor lukker vi op igen på søndag, når Borgen siger farvel for denne gang. Og derfor tænder vi forventningsfuldt, når Forbrydelsen 3 kommer i det nye år. Foran fjernsynet sammen med millioner af andre.

Eller også tager vi den på computeren for os selv, når vi har tid…

5 kommentarer

  1. Lasse

    “Selv om der er skønhedsfejl i Borgen, herunder en kende urealistisk fremstilling af pressens metoder,…” …tjahh…”i hvert fald hvis vi selv skal sige det?!” ;o)

  2. B. Nielsen

    Til Olav Skaaning Andersen. Tag dagens BT og lav et kræmmerhus af det. Herefter kan du stoppe dit nye kræmmerhus skråt op i røven. Det er der dit lokumstidende BT hører til.

  3. J.Hansen

    Broen var bare endnu et bidrag fra DR til den kone de venstreorienterede og radikale mediefolk havde udset sig som deres foretrukne statsministerkandidat. Så skråsikre var de på sejr, at de var helt ligeglade med den halve del af befolkningen, der betaler dem deres udkomme og som ikke kan fordrage den kone, er leger statsminister!

  4. Lars K

    B Nielsen Du er sandelig en seriøs person, og hvorfor fanden læser du egentlig BT, er det for at komme af med dit bodegaævl?

  5. Benny Mortensen

    Lars K 24. November 2011 kl. 15:38. Nu ved jeg ikke lige hvilken bodega, du kommer på, men der, hvor jeg kommer, er sproget ikke engang så lavt :-)

Kommentarer er lukket.