‘Del ud af det, du har’

Jeg var så priviligeret at holde sommerferie på Mallorca. Jeg boede dejligt og nød at have udsigt over Middelhavet. Uanset hvor jeg kikkede hen i dagtimerne, blev jeg blændet af solens smukke, varme stråler, som glitrede generøst i havet.

Opholdet var en overraskelse. For jeg har ingen penge. Efter et heftigt sygdomsforløb, hvor jeg selv har finansieret det efterfølgende genoptræningsforløb, der var nødvendigt for min families fremtid, gør min økonomi ondt. Jeg har simpelthen brugt mine penge. Men min kongstanke (mens jeg tømte kassen) var, at jeg hellere ville sidde rask på gulvet end syg på en dyr designerstol.

Og dér sidder jeg så nu – på gulvet – og er mere afhængig af andre, end jeg nogensinde har været før. Og det er faktisk smukkere, end jeg i min vildeste fantasi havde kunne forestille mig. For alle vil hjælpe. Og jeg tager imod deres hjælp, for jeg har ikke noget valg. Nogle gange er det nødvendigt at minde mig selv om, at de har lyst til at hjælpe mig. Ellers kan det være for svært at tage imod.

Det mindede jeg mig selv om, da min familie og min kæreste blev inviteret til at være gæster, hos en mand med så meget plads i både hus og hjerte, at vi kunne pakke til en sommer på Mallorca. Noget, der ellers var helt uden for min økonomiske rækkevidde. Hans generøsitet gjorde det muligt for os at komme af sted. Han åbnede sin priviligerede verden for min kæreste, vores børn og mig. Og gav os alle en oplevelse for livet. Husly, hjerterum og sejlture. Da jeg ville takke ham, kunne jeg (som ellers altid er fuld af ord) ikke finde dem, der viste min taknemmelighed. Men han sagde bare: ’Ting er til for at blive brugt’.
Jeg bilder mig ind, at vi også gav ham noget. Vi gav det, vi havde – nemlig os selv.

Én ting, jeg har lært denne sommer, er, at det er smukt at være afhængig af andre. Det har jeg ellers brugt hele mit liv på at undgå. Jeg har altid kæmpet for friheden til at vælge selv. Ingen skulle bestemme over mig. Jeg har været frygteligt i bekneb én gang, fordi jeg var afhængig af en anden. En forkert. Derfor troede jeg, da jeg var yngre, at det var farligt at være afhængig af andre. Nu er jeg halvvejs i livet og ved, at det er smukt. For vi er forbundet alle sammen. Og hvor er man bare ’Palle alene i verden’, hvis man altid gør sig umage for at klare sig selv.

Vi må aldrig berøve andre muligheden for at hjælpe. For det at hjælpe andre får alle til at vokse. Uanset om hjælpen er at sætte en fjer, man har fundet, i en hat, eller at åbne dørene til sit hjem for andre.
Vores relationer er det vigtigste, vi har – del dem. Det tænkte jeg på, da jeg stod i min vens hjem og kikkede på bådene, som gled forbi på det glitrende hav. Det hav, jeg lige have sejlet på, svømmet i, grinet og delt livet i, fordi jeg havde taget imod hjælp.

Der var ca. 10 både ude at sejle. Men der lå måske 10.000 af dem i havnene omkring Palma. Kæmpe mastodonter af luksus og potentielle oplevelser, som lå til kaj. Klar til at blive delt.
Jeg har før været gæst i hjem, hvor der var så mange regler, at jeg fik stress. Denne sommer har været alt, hvad jeg kunne drømme om. For i min vens hjem var der oprigtigt hjerterum.
Ting er til for at blive brugt…
Del livet.
Del ud af jeres hjerter.
Brug mig.

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.