Sig det nu – højt

Min elskede storebror (det er ikke relevant for historien, at han er min ELSKEDE storebror, men det er relevant for mig – derfor fletter jeg det lige ind).

Nå, men min elskede storebror er en dygtig skytte, faktisk er han dygtig til det meste (Det er som sådan heller ikke relevant for den historie, jeg forsøger at fortælle, men det er relevant for det gode liv, at omgås mennesker, man ser op til, mennesker man lærer noget af. Derfor skal det med.)

Nå, men min elskede storebror er en dygtig skytte. Derfor bad ejeren af en hjortefarm, et sted i Nordsjælland, ham om hjælp, da han (ejeren, altså) havde fået en ny buk i folden. Den gamle buk måtte nemlig lade livet for at give plads til den nye. Hjortefarm-ejeren var meget stolt af den nye buk, som skulle sikre hans fremtidige hjortebestand.

Derfor lå hjortemand og min storebror på lur i folden. Endelig var de på skudhold. Min storebror spurgte to gange hjortemand: ’Er det den forreste?’ Hjortemand bekræftede, og min storebror skød den – lige i hjertet. Desværre skød han den forkerte buk.

Sagen er – at kommunikation er en svær ting. Min storebror talte om den buk, han havde i fokus, den han skulle skyde. Mens hjortefarmeren talte om den buk, der var i hans fokus, nemlig det store, stolte dyr med de gode gener, der netop var ankommet, som havde kostet en formue. Og som nu var død. Historien handler om, hvordan krig og kaos bryder ud.

Tirsdag brød kaos ud i min verden, da jeg akut lå i en MR-scanner. Dagen før var jeg rask. Nu var jeg indlagt og skulle udredes. Lægerne havde en mistanke om, at jeg havde en svulst i hjernen. Under den første scanning føltes det hele som en joke, for jeg føler mig sund, rask og stærk. Men da jeg efter første scanning røg direkte videre til anden scanning, ændrede stemningen sig markant i lokalet. Jeg var ikke så kæk. Jeg var decideret bange. Da jeg blev skubbet ind i scanneren, sagde radiologen: ’Det tager ca. 25 minutter’. Jeg tænkte: ’Er det de sidste 25 raske minutter i mit liv?’
Idet øjeblik, man bliver skubbet ind i en scanner for at finde en mulig svulst i hjernen, finder man sandheden om stort og småt i livet. Min sandhed er at sige sandheden. Når jeg kender den, kan jeg finde vej, navigere og tage kloge beslutninger. Imens fyld og grums giver dårlig sigtbarhed.

For hver dag jeg vågner, bliver det vigtigere for mig at søge længere ind i sandheden, virkeligheden, no-bullshit-zonen. At sige lige nøjagtigt dét, jeg mener. Men kommunikation er svær, vi skal gøre os umage.

For der findes et hemmeligt kommunikationskodeks af uskrevne regler og ting vi ’bør’, som gør selv de mest simple ting ualmindeligt komplicerede. Sætningen: ’Jeg bliver ked af det, når du siger…’ er tilsyneladende en umulig og utænkelig sætning for de fleste. Det samme gælder ’Jeg bliver glad, når du passer på mig’ og ’Jeg har brug for din hjælp’. Hvorfor? Sig det nu højt.

Heldigvis lå jeg der i scanneren og vidste, at alle, som jeg elsker, godt ved, at jeg elsker dem. Hvordan ved jeg det?
Fordi jeg har sagt det – højt. Jeg har sunget det og jeg har skrevet det.

Fem timer senere forklarede en læge mig, at jeg har en fedtskede i kinden, som presser på mine nervebaner i højre side af hovedet. Jeg holdt op med at lytte efter ’fedtskede’. Fedtskede er ikke en svulst – det var den største lettelse… Fedtskede er til gengæld verdens grimmeste ord – og det sjoveste jeg nogensinde har hørt.

Hej, jeg hedder Michelle Hviid… Jeg har en fedtskede i kinden og holder af sandheden – uden omsvøb – uden filter. Jeg insisterer på at dele alt, hvad jeg har. Især kærlighed og komplimenter. For jeg elsker livet, lige nu og her – i dag.
Og jeg elsker – som sagt – min storebror.

10 kommentarer

  1. Gitte Ansbjerg Jensen

    Hvor er det bare godt du skriver denne historie… Ja, man skal huske at fortælle dem man elsker… og sandheden. Plus tak for dine indslag også i radioen. (-: (-;

    Svar
  2. Rolf Rasmussen

    Ha ha ha, fantastisk ord, og god blog 🙂

    Svar
  3. Hilde Skou

    Fantastisk blog. Vi skal være bedre til at fortælle andre at vi holder af dem, og hjælpe dem der har brug for det. Jeg bliver glad når jeg læser sådanne historier. Tak Michelle Hviid .

    Svar
  4. Jenny Birch Jensen

    Hej Michelle:-*
    Ja man skal altid huske at sige,det man har på hjerte….lige pludselig er det for sent! Godt der ikke var noget alvorligt galt…men det sætter nogle tanker i gang.Husk at nyde hvert sekund du har,du ved ikke hvor mange du har tilbage.<3

    Svar
  5. Enrico Star

    Velskrevet indlæg – bestemt. Men hvad er det, der får personer som Michelle til at tro, at vi alle sammen vil begejstres over jeres aktuelle helbredsmæssige tilstand og forskellige præferencer. Endsige hvorfor B.T. lægger spalteplads eller pixels til det. Der må vel være mennesker, som har noget vigtigere og og for os alle mere nærværende på hjertet og kan komme med relevante meningstilkendegivelser, der kan igangsætte konstruktive dialoger, som måske kan gøre en forskel i vores problemfyldte verden. Man skulle mene, at nogle af de alvorlige og mere eksistentielle spørgsmål lille Danmark eller verden står over for, var mere vigtige at få op til debat.
    Beklager Michelle – hvor fantastisk det end måtte være for dig, så er og bliver det lettere gabende uinteressant for os andre.

    Svar
  6. Marianne Wilkenschildt

    Ærlig og sund beretning i en angstpræget situation Du er en af hverdagens helte og et symbol på, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere. Tak til dig

    Svar
  7. Sinne

    Hahahahaha det er sgu da også typisk at lige netop du skulle få den diagnose. Skønt at høre at du er ok og god bedring med din fedtskede.

    Svar
  8. Kirsten Dandanell

    Hej Michelle
    En fedtskede. Lyder frækt men godt.

    Svar
  9. Tommi

    Haha, Fedtskede, det er sku et ord jeg aldrig har hørt før, og bare sammen sætningen af ordene fedt og skede, er virkelig morsomt.

    Men dejligt du nu kan prale af, at eje 2 skeder, dog tror jeg du skal holde kæresten væk fra den ene.

    Svar
  10. Ann

    Godt skrevet. Dig kan man da ikke andet end elske :-*

    Svar

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.