‘Jeg har arvet allerede’

Hvis der er én krone tilbage, når mine forældre dør, så har de regnet forkert, siger de. Det passer mig fint. Jeg har arvet så utrolig meget fra dem allerede. Gå-på-mod, selvstændighed, beslutsomhed, ihærdighed, humor, selvironi. Kan man egentligt bede om mere?

Et enkelt eksempel var, da jeg som 27-årig kørte alene til Italien i bil med min lille søn. Inden afrejsen hjalp min far mig med at læsse bilen og mit selvværd. Han skrev en gul post–it lap, som jeg satte på instrumentbrættet. Der stod ’Hamborg, Frankfurt, Munchen, Verona, Peschiera’ – med den lap fandt jeg vej direkte til campingpladsen. Uden kort. Uden GPS.

I perioder har jeg da forsøgt at lave lidt oprør. Jeg flyttede f.eks. hjemmefra første gang som 6-årig. Pakkede lidt ting i min røde papkuffert og vandrede ud af landsbyen. Da jeg havde gået ca. 800 meter mødte jeg min far, der kom kørende mod mig i bil på vej hjem fra arbejde. Han holdt ind til siden, rullede vinduet ned og spurgte, hvor jeg var på vej hen. Stædigt forklarede jeg, at jeg var flyttet. ’Pas godt på dig selv’, han, inden han kørte. Uden mig.

Som enhver ordentlig teenager var jeg også tosset på mine forældre fra jeg var ca. 17-19 år. Mest fordi min mor ’tyggede irriterende’ og tilsyneladende var ligeglad. Og fordi de arbejdede for meget og prioriterede deres liv ’helt hjernedødt’. Og fordi de ikke lyttede til mig og min 17-årige livserfaring. Til min 40-års fødselsdag holdt mine forældre en tale for mig, hvor min mor afslørede, at det ’var svært at være Michelles mor på det tidspunkt’.

Noget decideret oprør blev det aldrig rigtig til. Men man kæmper – mere eller mindre bevidst – imod sin forældre indtil den dag, man er blevet 42 år gammel og falder i svime over en fugl i haven, tager de samme beslutninger og serverer nogenlunde den samme mad til aften. Kort sagt indtil den dag, det går op for én, at man er blevet sin mor.

Det var ikke det værste, der kunne ske – i mit tilfælde. Min mor er uddannet puddelhundeklipper fra Sidney i Australien. Uden at tjekke det op er jeg ret sikker på, at hun er den eneste puddelhundeklipper som sidder i bestyrelsen i en bank. Hun er også det eneste menneske, jeg kender, der som 60+-årig besluttede sig for at lære at tale tyrkisk – fordi hun insisterer på at tale med de lokale, når hun rejser i Tyrkiet – som hun elsker.

For nylig flyttede mine forældre ud i en skov i et bjælkehus. For herregud, hvad er det værste, der kan ske? Sneer de inde, der langt ude på landet, så slår de op i deres nye kogebøger og bager et stenalderbrød. Ellers må min far starte traktoren og rydde den 4 km lange grusvej. Huset var en ruin, da de overtog det – nu er det et eventyr værdigt. Haven var en losseplads. Nu er det en park. De har naturligvis lavet ALT – selv. Mine forældre er de yngste mennesker midt i 60erne, jeg kender. Jo ældre jeg bliver, des mere ser jeg op til mine forældre.

Der har været mange skriverier om, at meget velhavende mennesker i USA først lader deres børn arve, når de fylder 50 år, for at tvinge afkommet til at være duelige og produktive. Der er ikke meget i livet, der er mere tilfredsstillende end at nå et mål, man virkelig har kæmpet for. Den følelse kan ikke købes for penge.

Hvis mine forældre regner rigtigt, og der er nul kroner tilbage, når de dør, passer det mig fint. Gid mine forældre rejser deres opsparing op og lever vildt til det sidste. Gid min far køber jagtudstyr og dyre kikkerter. Gid min mor køber blomster til haven og flybilletter til Tyrkiet – for min arv. Jeg har allerede arvet mere, end jeg kunne drømme om.

Det er så mit ansvar at give arven på nul kroner og tonsvis af gå-på-mod videre til mine børn.

21 kommentarer

  1. A. M.

    Dejligt indlæg:-) Jeg kunne arve så usigeligt mange penge fra min far, men han vælger til gengæld at bruge dem på sin nye familie – her er et hav af problemer, de skal have hjælp med – og den yngre kone kræver også en del luksus. Derudover bruger han sine penge (som han arvede) på tvivlsomme projekter, så jeg håber bare på, at pengene snart er væk, så jeg kan have en hyggelig relation til min far, der handler om, hvad han kan tilbyde som en farmand – humor, gode historier, lidt tid i ny og næ osv. Han har lært mig at kæmpe for hver en krone, jeg har tjent – for han har aldrig bidraget med økonomisk forkælelse. Jeg er fuld af bitterhed, men havde jeg ikke bitterheden, havde jeg heller ikke drivet til at længes efter den dag, hvor jeg tjener penge nok til at forkæle andre i hoved og r..:-)

    Svar
  2. Peter

    Jeg forstår ikke nødvendigheden af at sætte det op som et “enten-eller”. Hvorfor kan man ikke efterlade sine børn BÅDE gå-på-mod, humor, beslutsomhed, etc. OG lidt penge? I Danmark er det de færreste der efterlader sig nok penge så børnene ikke behøver arbejde og skabe deres egen tilværelse, så en lille efterladt slat penge kunne være et afsat for børnene at realisere deres livsdrømme udfra… Jeg synes så også at MH modsiger sig selv, når hun senere skriver:

    “Gid mine forældre rejser deres opsparing op og lever vildt til det sidste. Gid min far køber jagtudstyr og dyre kikkerter. Gid min mor køber blomster til haven og flybilletter til Tyrkiet – for min arv.”

    Lige efter at hun har talt dunder for at børnene er priviligerede ved at arve nul kroner, skriver hun således at man har brug for penge for at leve sine drømme ud… Det hænger ikke sammen, synes jeg.

    Svar
  3. Anja P

    Bla, bla bla godt for dig, men jeg forventer at få udbetalt et eller andet i rede på når mine forældre dør, som kompensation for den uduelighed de har udvist, i forhold til det afkom de fik sat i verden for 35 år siden. Min far døde i 2011, der fik jeg en arv på 8.000 kr. Det var fedt, så kunne vi få skiftet et udtjent toilet i vores kælder. En bog blev samtidig lukket, og skabte en smuk fred, hvilket ikke har været tilfældet tidligere. Mon ikke også min mor dør engang, og mon ikke der falder lidt af. Forhåbentlig!

    Svar
  4. Thomas Jensen

    Penge er nu rare at have, jeg er temmelig glad for at jeg også fik nogle af dem fra mine forældre, sammen med alt det andet. De var klar over at penge er svære at få fat på, så det gælder om at passe på dem man har.

    Svar
  5. Jørgen

    Dejligt indlæg. Lige mine ord.

    Svar
  6. Humørhenrik

    Brææææææææææææææææææææææææææk. Jeg brækker mig i lårtykke stråler.

    Rapport fra middelklasse Danmark. Candyfloss overtrukket med ekstra sukker + chokolade.

    Føj for satan, det var klamt at læse. Er du vimmer, du må være på op til flere lykkepiller + det løse.

    What the fuck vedkommer det os andre at dine gamle er flyttet i bjælkehus? Jeg har lige spist hakkebøf til aftensmad. Man får sukkersyge & livslede af at læse dit lort. Du tror du er så pisseklog.

    Svar
  7. Heidi

    Vend den om – ville du ikke gerne selv give dine børn en arv ?

    Det kaldes næstekærlighed

    Svar
  8. Henrik

    “Jamen jeg skal da have, hvad der er mit!”…hører/fornemmer man tit…..dejlig befriende tilgang du har 🙂

    Svar
  9. Jelena

    Hørt! Jeg kender dig ikke, men jeg kender den type forældre, og jeg har det på samme måde med mine. Skøn artikel 🙂

    Svar
  10. Lene Ehrenberg

    Åh, hvor er det dog godt skrevet – er bare så enig. Det vigtigste man kan give sine børn med i livet, er et godt selvværd, empati og et gåpåmod også når livet er svært – at turde tørre 🙂

    Svar
  11. Michael Pedersen

    Smukt.

    Svar
  12. kirsten hørsman

    kære Michelle
    Tak for et dejligt varmt indspark, gid flere havde din indstilling i disse materielle tider, hvor så mange sætter sig selv i centrum. Dine forældre må være stolte over at have så dejlig en datter som dig!

    Svar
  13. connie Reimer

    Hvor er det smukt tænkt og skrevet.

    Svar
  14. soren majgaard

    De fleste forældre ved sikkert nok, når børnene i teenage-alderen er på vej til at flyve væk fra reden, og tilgiver deres søn eller datter, at de er blevet så genstridige. Kun børnene begriber ikke deres øretæveindbydende og så igen logiske opførsel, som ikke er andet end at rive den sidste del af navlesnoren over. Ellers kan de jo ikke flyve væk uden sorg og depression.
    Så er forældrene rygere, kødædere, og elsker vin, ja så går de ind for vegetar mad vand og bliver ikke-rygere. Snedige forældre kunne sikkert udnytte den viden til deres og børnenes fordel.

    Svar
  15. Grete

    Fantastisk læsning. Enig med dig du har fået så meget. Men det bedste er, at du sætter pris på det og vigtigt, at du giver dine tanker og følelser videre til dine børn. Tak.

    Svar
  16. Thomas F

    Muligvis det mest fornuftige jeg nogensinde har læst på BT – Bravo

    Svar
  17. gitte nielsen

    Det var da en skøn artikel,helt i min ånd. Hurra hvis de kære” gamle ” forældre kan nyde livet efter at de har slidt så længe

    Svar
  18. Leif Tullberg

    Du burde betale arveafgift for alt det du har fået,
    For i dette land beskattes alle goder.
    Tak for dejlig positiv tilgang til livet.
    Dejlig mandags læsning midt i 1864, valg og IS.
    Forsat god dag,..KH Morfar.

    Svar
  19. carsten ellerbæk

    tak for en dejlig artikkel jeg tilfældig fandt. Jeg har tilladt mig at printe den ud så jeg senere kan genopfriske den. Selv om man er blevet 76 men stadig frisk, giver noget sådant een mod på fremtiden. Dog et lille men, det er den slags mennesker man savner at have mødt tidligere i livet, desværre er der for få af slagsen. mvh ce

    Svar
  20. Lis

    Velskrevet, og en utrolig kærligheds erklæring til sine forældre.

    Svar
  21. Birgit Jørgensen

    Hej Michelle!
    Hvilken dejlig text du skrev. Dine forældre er nog mere som min mand end som jeg. Min mand har altid ment at ungerne kan klara sig – de fixer det. Jeg var ofte bange for at de under studietiden skulle leve for meget på spaghetti.
    Dine forældre havde den rette indstilling. Venligst Birgit J

    Svar

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.