‘Løb, for satan, løb’. Nogenlunde sådan burde der være en, der stod bag ved mig og råbte konstant, hvis jeg skal nå mit mål om at løbe et maraton næste år. For det har jeg jo sagt, at jeg vil.
Der er mange, der har været så søde, at de har sagt til mig, at det sagtens kan lade sig gøre. Der findes dog også dem, der mener, at det virker lige en kende for ambitiøst.
Selv er jeg mere i tvivl om jeg kan nå dette mål, end jeg var om jeg ville nå i mål med mit vægttab forud for, at jeg gik i gang med det. Mest af alt fordi jeg er alene med dette projekt. Her er ingen trænere. Ingen tv-kameraer der holder mig til ilden. I’m on my own. Og det virker ærlig talt ret voldsomt. Jeg føler virkelig, at jeg står overfor en udfordring af de helt store.
Udfordringen er drivkraften
Jeg har vild stor respekt for dem, der har løbet maraton, og alene tanken om, at jeg nogensinde får gennemført et er så uvirkelig, at jeg har svært ved at forlige mig med den. Samtidig er der smerten og de mange skader, mange får. Det skræmmer mig faktisk.
Men omvendt er det også det, der er det fede. Udfordringen er drivkraften.
Jeg startede med at løbe for en fire-fem måneder siden. Før det havde jeg aldrig – som i ALDRIG – løbet. End ikke efter bussen. Jeg ventede hellere på den næste. Eller tog en taxa. Årsagen var simpel: Jeg var for fed.
Efter det sidste års tid at have tabt mig godt og vel 100 kilo, så kan jeg ikke bruge den undskyldning mere.
Jeg kan heller ikke finde på andre plausible undskyldninger, så det er bare at komme i gang. Hvilket jeg da også er.
Når jeg løber, løber jeg fem kilometer. Uden at gå undervejs. Men tiden er elendig. Jeg løber vel i snit de fem kilometer på 40 minutter. Ganger man det op, så kommer man hurtigt frem til, at alt er pakket ned og alle gået hjem, hvis jeg løber med samme tempo, når maratonet skal løbes. Derfor skal der noget fart i benene.
Ja, jeg skal have et løbeprogram. Det har jeg faktisk allerede. Men jeg går også med overvejelser om at melde mig ind i en decideret løbeklub. Hvis du har erfaringer med det, så hører jeg gerne om det.
Jeg vil her på bloggen fortælle om min kamp for at nå i mål. Jeg vil naturligvis skrive om tider, oplevelser mens jeg løber og fif og gode råd, jeg støder på eller oplever. Men det vil mest af alt blive en blog om de tanker, jeg gør mig undervejs. Udfordringerne. Ikke mindst de mentale. Og om hvordan jeg får dem løst. For løses det skal det. Jeg vil i mål.
Vi ses derude.
Om bloggeren
Sparta har noget gratis fællestræning hver søndag op til Cph marathon. Der er forskellige fartgrupper. Det starter vist nok efter deres første marathon start op løb.
Dem bør du også overveje. 3 rigtig velarrangerede testløb. Kan du de tre distancer og deltager du i søndagstræningen så er du rigtig rigtig godt på vej!
Ser frem til at løbe marathonet med dig
Det fremgår ikke helt hvor meget du vejer nu. Du skal tænke på at der ved løb er stor belastning af knæ- ankel- og hofteled. Derfor kan der være rigtig god fornuft i at supplere dine løbeture med gåture. Du vil herved træne led, ledbånd og muskler under en belastning der ikke har så stor risiko for skader. Energiforbruget per km er nogenlunde den samme for en gåtur som for en løbetur (1 kcal/kg legemsvægt/km tilbagelagt).
Den gode nyhed er at dit nuværende pace på 8 min/km uden yderligere træning vil kunne forbedres klart, blot du fortsætter med at tabe dig. Vægten betyder meget for din udholdenhed og din løbehastighed. Held og lykke med projektet og hold fast i dit mål.
Hej Martin!!!
Jeg forstår dig godt ang. marathonet, Jeg har selv gået og puslet med tanken. men er kommet dertil hvor jeg løber en tur i skoven jævnligt. Gerne omkring 6-12 km om ugen. og for mig er det nok. Vil bare sige de distancer har gnavet rigeligt i sulet på mig. så jeg har nået den vægt jeg ønskede mig for et år siden
Her i starten burde du måske overveje at bygge formen op ved at cykle. Det er en supergod måde at få en grundform på.
Få dig en SmartPhone med app’en Endomondo. Køb samtidigt et BlueTooth pulsur, så kan du holde styr på hvor god du bliver, samtidigt med at du hører musik mens du løber. Du vil automatisk opleve at hvis du hører et musiknummer med fart på, så sætter du selv farten op. En god måde at pace sig selv på…
Thumbs up herfra. Du er p…. sej! Godt gået!
Hej Martin,
Supersejt at du er startet med at løbe. Det skal nok hjælpe dig til at holde vægten nede – hvilket som bekendt er meget sværere end at tabe sig.
Det vigtigste når man starter med at løbe, er ikke at gå for hurtigt frem. Du skal have bygget dine muskler og led op, til at kunne tåle den belastning et langt løb er. Derfor synes jeg det er rigtigt fint at du løber langsomt, det minimerer din risiko for skader.
Du skal finde dig en eller flere at løbe sammen med. Især i de sure måneder vi er på vej ind i, er det guld værd, at have nogle der forventer man kommer. Ellers er det alt for nemt at finde på undskyldinger for at blive hjemme de fage, hvor vejret er surt.
Jeg har selv løbet med Sparta i flere år. De har fællestræning for medlemmer i løbet af ugen, og åben træning for alle om søndagen. Og bare rolig, der er også hold for folk i dit tempo. Men hvis du kan finde en privat træningsmakker, er det fuldt ud lige så godt. Det vigtigste er at du har nogen, som bliver skuffede hvis du ikke kommer
Held og lykke
Hej Martin
Jeg har fulgt din vej og syntes du er mega sej. Jeg kan kun tilslutte mig at du skal melde dig i en løbeklub. Har selv været medlem af en løbeklub nu i tre år, og rigtig mange af mine medløbere har gennemført flere maraton nu. Derudover er det rigtig dejligt at løbe sammen med andre selv om du ikke kender dem du løber med. Man bliver trukket med i tempo og det hele går lidt nemmere sammen med andre. Held og lykke.
Lidt provokerende bliver jeg nu.
Jeg ved godt at mænd ofte drives af et vist konkurrence-moment – MEN ved du hvad – det er ike alle mennesker der er bygget til konkurrencesport på det høje niveau….hverken bygget fysisk eller mentalt. – så hvorfor har du lige valgt en maraton som dit mål? – er det den ydre status? -det synlige resultat? -dét der giver applaus fra omgivelserne?
- har du overvejet om det vil give dig mere værdi og glæde – på et stabilt niveau – at dyrke en motionsform med socialt indhold? – så du kommer væk fra at bruge ord som Kamp og til at bruge ord som : jeg glæder mig til! -og vi har det sjovt sammen med motionen.
For det er ikke nødvendigvis den ekstreme udfoldelse som giver det varige vægttab…det gør det man glæder sig med at gøre i mindre, men gladere sammenhænge.
Husk at du skal gøre det for din egen skyld – ikke fordi det kan kaste applaus af sig…..det skal finde sit daglige normale niveau, som en integreret naturlighed.
Hej Martin. Der kan være fordele og ulemper ved at have et mål. I dit tilfælde tror jeg, det vil være en ulempe. Du har nået dit første mål – at tabe dig. En fantastisk præstation. Du vil nu (måske naturligt nok) sætte nå endnu et mål. Det mål tror jeg ikke skal være et marathon, men slet og ret at holde vægten og motionere på daglig/ugentlig basis. Det er nu hverdagen sætter ind. Du kan ikke blive ved at sætte dig (så) store mål – det vil ikke holde i længden. Du skal puste ud og reflektere over, hvad du indtil videre har nået. Det kræver mere mental energi, end du tror. Jeg vil anbefale, at du fortsætter dine løb på ca 5 km og så langsomt trapper op til max 10 km. Få den som en fast vane 2-3 gange ugentlig. Det er den rutine, du skal leve med fremover. Det er dit virkelige mål. Et marathon vil jeg ikke anbefale dig så tidligt i dit nye liv. Det kan tids nok komme om nogle år. Du skal have hverdagen til at fungere – det er hårdere end noget marathon. Held og lykke og klap dig selv på skulderen!
Hej Martin
Jeg er selv i gang med et vægttab og har fået styr på kosten. Motionen haltede desværre (ikke eksisterende) for jeg havde 100 undskyldninger indtil jeg en dag fandt en løbeklub med hold på forskellige niveauer. Det at vi er inddelt så vi er på nogenlunde samme niveau har bare gjort det nemmere at komme i gang og blive ved for jeg føler mig ikke som hende den tykke i dårlig form der altid løber bagerst og til sidst giver op. Og det at vi ligesom er i samme båd gør også at vi holder fast i hinaden i at møde op 3 gange om ugen. kan vi ikke komme en dag giver vi besked til de andre og aftalen er at vi selv løber programmet en anden dag selv. Så ja jeg kan klart anbefale en klub. det med at løbe med en ven duede ikke for mig for meldte den anden fra kom jeg ikke ud alene.
Spændende at høre hvad du finder ud af.
Held og lykke
Hej Martin
For 4 uger siden løb jeg min første halv Marathon…
Jeg 50 år en en smule overvægtig, men gennemført det blev den.
Jeg havde trænet siden januar og halvvejs gennem træningen stod skaderne i kø for at komme til. Først drillede mit ene knæ, så vrikkede jeg om, så fik ondt alle mulige og umulige steder.
Enden på det hele blev at jeg hyrede mig en løbetræner som kunne hjælpe mig med min løbestil således at de forbandede skader kom under kontrol samtidig med at der blev lagt en strategi for min træning og gennemførelse af løbet.
Træningen blev tilrettelagt således at jeg kunne løbe 3 km uden pauser inden afviklingen af løbet. Strategien for at gennemføre løbet blev, løb 5 minutter gå 1 minut.
Der udover kiggede jeg mig selv dybt i øjnene for at finde in til hvad det var som var vigtig for mig. For mig handlede dette projekt om 2 ting – vægttab og styrke, fysisk og mentalt. Jeg fik mig et matra som holder mig til ilden ”min krop er mit tempel og hvis jeg ikke passer på min krop så har jeg intet sted at bo”
Strategi for træning og gennemførelse samt det at jeg ville vise for mig selv og mine omgivelser at jeg kunne, var drivkraften bag at jeg gennemførte.
Op til selve løbet har jeg deltaget i et par løb på 5km samt en minitri alt sammen noget som hjælp mig til at få blod på tanden og holde ved.
Halvmarathonen blev gennemført tidligere på måneden, ikke i en kongetid men for mig var tiden en verdensrekord, mit mål var at komme ind på under 3timer og det blev til 2:45
Siden har jeg trænet videre, således løb jeg i sidste weekend smukløb i Århus (5km) og har just meldt mig til at skulle løbe Berlin Halvmarathon til April 2013, målsætningen her er at komme ind på en tid som ligger omkring 30 minutter hurtigere end den jeg lavede i september.
I mellemtiden forsætter jeg med at deltage i små løb som giver mig en finger praj om at jeg er på rette vej.
Uanset hvad andre siger så er det en rejse som man skal ville mere end 100% for at blive på den og det er super vigtig at man er i stand til at motivere sig selv. Du er kommet langt og der er lang ved endnu, del dine sejre med dig selv og husk at rose dig selv.
Hvis du har mod på at løbe et løb kan jeg anbefale änglemark nytårsløb 31/12-2012. Jeg løber gerne 5 km sammen med dig ☺
Jeg er hypnotisør, og kan motivere – gøre træningen lystfyldt, effektiv, tilfredsstillende og til en skøn oplevelse…
http://www.fredholm-hypnose.dk
Mvh Kasper Fredholm
Kasper-Fredholm…..det er jeg også – og jeg kunne ikke drømme om at opfordre til at bruge det i denne sammenhæng!!!!
Ole Hansen, jeg er meget enig med dig.
Og hvis man hele tiden hænger sit selvbillede op og gør det betinget af opnåelse af et mål – så klaprer bagdøren …for hvad gør man så, hvis man bliver skadet, eller på anden måde “ukampdygtig”….. ryger man så “så ka´ de være ligemeget -mode”????
Er man meget mål-styret, glemmer man ofte at nyde udsigten på vejen.
Smid dramaet væk – gør det naturligt og glædeligt at være dit nye jeg……motionér i kombination med noget socialt ….få nye sociale relationer.
Hej Martin
Topsejt mål! Tjek Frida Hallqvist ud på http://www.fridahallqvist.com. Hun er en super løbetræner!!
trim skægget, og smid de sidste 20 kg og du kommer til at ligne en helt ny mand. godt arbejde.
Hej Martin,
ingen grund til at være nervøs dersom du har den rette tålmodighed: find nu ud af, om du overhovedet kan lide at løbe… og hvis du kan, så deltag i 4-5 halvmarathon inden dit første marathon. Så ved du, om du er klar og det overhovedet er noget, du er glad for. For helt ærligt: det er ikke spor sejt at løbe marathon bare for at have gjort det. Det seje er at gøre ting, der er i overensstemmelse med ens værdier og glædebibringelse.. og det ved du først om løb er for dig… når du har trænet en del og deltaget i nogle motionsløb. Så drop “idéen” om marathon og koncentrér dig om selve det at løbe – rent fysisk ! For nærværende.
Held og lykke, vh. Tor Rønnow
Hej Martin,
vildt flot, at du har tabt dig så meget.
Og selvfølgelig skal du da løbe et marathon, men spørgsmålet er, om din krop er klar til det næste år.
Som Tor også skriver, så sats på nogle halvmarathons og find ud af, om det er noget for dig at løbe så langt.
Personligt er mit liv og min mentalitet ikke til en løbeklub; jeg nyder friheden ved at kunne løbe uafhængigt af andre. Men hvad der passer til dig, det kan kun du svare på!
Alt godt
Per