Min tid som komiske Ali

Der er ikke så meget at sige andet end, at jeg på intet tidspunkt har været i stand til at se, den gennemslagskraft Donald Trump havde i det amerikanske vælgerkorps. Jeg levnede ikke Trump nogen mulighed for i sin tid at blive sit partis kandidat, og senere anså jeg det for ligeså usandsynligt, at han ville kunne slå Hillary Clinton. Måske er årsagen, den jeg er, min stand, eller noget helt tredje. Jeg er ikke sikker på, at jeg endnu helt forstår det, der er sket.

Men Donald Trump slog først 16 modkandidater til primærvalgene og derpå Hillary Clinton til præsidentvalget. Sammen med andre ”eksperter” fortalte jeg i starten, at meningsmålingerne sandsynligvis var forkerte, da de viste, at Trump ville vinde primærvalgene. Det var først da målingerne viste, at Clinton ville vinde stort, at jeg troede på meningsmålinger igen. Men Trump vandt både med og uden meningsmålinger. Det er simpelthen forunderligt.

Nu skal der vaskes hænder. Når det er gjort skal man spørge: hvordan? Hvorfor? Hvordan kunne den kandidat med de mest negative personlighedsmålinger, der er lavet på en præsidentkandidat ,vinde? Hvorfor viste nogle målinger sig at være 5, 10 og 15% forkerte? Hvordan kunne den kandidat, der vandt samtlige debatter, tabe?

Svaret finder man nok ikke hos eksperter. Men hos det amerikanske folk, der i begge politiske lejre har været parate til et opgør med hele den politiske elite. Trump og Sanders er ikke blot outsidere med en luciferisk strålekrans. De var to håndgranater, som vælgerne i begge partier, trillede ind i rækkerne af karrierepolitikere, mens de gyste af fryd ved tanken om eksplosion blandt den klasse, der er foragtet for alt fra Irak-krigen over Finanskrisens hærgen til den multikulturelle dagsorden, de omfavner.

Nu kommer der en tid, hvor mange vil gå agurk. Det er ikke uden grund, at hjemmesiden for at søge om at udvandre til Canada brød sammen sidst på valgnatten. Det pæne borgerskab, den kreative klasse og kystbanesocialisterne vil her og i USA slå korsets tegn. Man vil gøre opmærksom på, at Trump ikke er stueren. Og tro at det vil hjælpe at påpege dette.

En dag vil man indse og tænke over, at alt – for en stund – blev lavet om. At Trump vandt uden at bruge penge og uden at have sit parti bag sig. Uden at have en organisation i samtlige vigtige stater eller et partiprogram. Trump erobrede den udøvende magt i USA ved hjælp af en Twitter-konto og et brillant slogan. Han blev ved et tilfælde leder af en politisk bevægelse, som USA’s djøf’er og kreative klasse nok aldrig vil forstå.

Det er ikke sikkert, at USA og verden nogensinde bliver færdige med at prøve at forstå dette valg. For en uge siden talte man om, hvorvidt det Republikanske Parti nogensinde ville kunne komme sig over Trump. Men Republikanerne har sejret som sjældent set. De sidder på Repræsentanternes Hus, Senatet og det Hvide Hus. Snart også på Højeste Ret. Spillede man poker, svarer dette til en Royal Flush – eller en Trump Royale, som det rettelig burde hedde.

Kommentarer er lukket.