Vi kommer til at savne Obama

Valgkampen mellem de to amerikanske præsident-kandidater har blot mindet os om, hvor meget vi vil savne Obama

Du ved ikke, hvad du har, før du mister det, synger Janet Jackson. Hvis der er noget, jeg har lært af Donald Trump og Hillary Clinton, så er det, hvor meget jeg kommer til at savne Obama, der i disse dage synes at være den eneste politiker i USA, der har overskud.

Når Clinton ikke forsøger at bortforklare sine mange løgne om sin private mail-server, forsøger hun at fremstille Trump som en egocentrisk narcissist, en svindler, en bølle, en kvindehader, en psykopat, en racist, eller hvad man nu ellers synes at kunne hæfte på den sære orange reality-stjerne, der har erobret den politiske dagsorden i USA. Og når Trump ikke er optaget af at forklare, at det bare er harmløs snak fra drengenes omklædningsrum, når han opfordrer til fysiske, seksuelle overgreb på kvinder, så taler han om, at Hillary burde sidde i fængsel, har djævelen boende i sit hjerte og har en bagdel, som han efter at have tjekket den ud, ikke er imponeret af.

Taler de ikke om andet, spørger du sikkert dig selv. Jo, det gør de. Hillary fremstiller også Trumps kernevælgere, der er den amerikanske hvide arbejderklasse, som udskud – og Trump er i gang med et frontalangreb på det amerikanske demokrati og bruger meget tid på at så den 100 procent forkerte opfattelse, at valget er et bedrag, hvor eliten vil svindle Clinton til magten.

Imens deltager Obama i afvæbnende interview og videoblogs, hvor han med stor selvironi tager gas på sig selv og det cirkus af en valgkamp, der foregår om ørerne på ham.

Magtens brynje har i perioder hvilet tungt på Obama, og meget er gået anderledes, end han havde håbet, eller er blevet håndteret så dårligt, at han sikkert inderst inde ville have ønsket, at han havde håndteret det anderledes.

Sundhedsreformen Obamacare er i svære vanskeligheder og har behov for at blive reformeret, hvis den skal komme til at virke efter hensigten.

I dag kan alle se, at USA ikke skulle have forladt Irak, som man gjorde det, da man ikke kunne blive enige med den iransk-styrede og korrupte al-Maliki om de juridiske rammer for en fortsat amerikansk tilstedeværelse. Beslutningen om at forlade Irak var med til at skabe det magttomrum, som IS voksede i, mens Iraks dilettantiske hær skrigende stak af fra slagmarken.

Da det arabiske forår spredte håb i hele verden om nye tider for et nyt og mindre håbløst og middelalderligt Mellemøsten, var Obama, der ellers havde lovet regionens befolkning, at han var på deres side, meget passiv.

Da det arabiske forår nåede Syrien, perverterede det sig, så det nu blev mere og mere domineret af den mørke islamisme, som kun de mest gakkede og relativerende venstreorienterede ikke kan se er vor tids største svøbe. Obama har et enormt medansvar for denne udvikling. Det ville enhver amerikansk præsident i samme situation have. Men ingen præsident afleverer et perfekt regnskab. At forvalte magt kræver evnen til at turde begå fejl, lære af dem og turde forvalte magten igen. At forvalte magt kræver et overskud og en selvironi, som Obama er den eneste, der viser i disse dage i USA. Det kommer jeg til at savne. MF

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.