Donald Trumps realityshow

Det er lykkedes Donald Trump at gøre præsidentvalget mere underholdende, end vi er vant til. Engang var den sidste del af valgkampen et intenst politisk drama, hvor man diskuterede visioner for USAs fremtid og for den verden, vi lever i. Tal, tabeller og statistikker fløj gennem luften, og medierne tjekkede nidkært hver eneste detalje, kandidaterne havde bragt til torvs. 

Trumps bidrag til valgkampen er, at den nu minder om et reality-drama eller et af de mange talentshow, hvor mere eller mindre talentløse medborgere måles og vejes af grænseløse smagsdommere. Hvis man i et kort øjeblik glemmer dette, så skal man bare fokusere på Trump igen. Han leverer altid drama og intriger, der nærmest er kemisk renset for politisk substans. Af samme grund har han – som den første nogensinde – endnu ikke fremlagt et politisk program.

Efter debatten mellem Trump og Clinton kan det ikke komme bag på nogen, at han styrede uden om substansen, men i stedet har opfordret alle til at google Alicia Machados’ sexvideoer, har påstået, at Hillary er Bill utro, nedgjort krigsveteraner med psykiske vanskeligheder, har gjort grin med Hillarys måde at gå på – og har advaret sine vælgere om valgsvindel i de områder, hvor der bor mange farvede.

Den 8. november ligner mindre og mindre den dag, hvor verdens mest magtfulde politiske embede skal besættes, men mere og mere det endelige øråd eller finalen i et talentshow.

Derfor var det meget forvirrende, da Tim Kaine og Mike Pence tørnede sammen i den traditionsrige debat mellem vicepræsidentkandidaterne natten til onsdag og mindede alle om, hvor kedeligt politik er. Og Tim Kaine og Mike Pence er så farveløse, at man efter 10 minutters debat fik selvmordstanker ved udsigten til endnu en times debat mellem de to. Pence klarede debatten bedst, selvom han havde de sværeste odds, da han skulle forsvare Trump.

Tim Kaine afbrød hele tiden, hvilket blandt velfungerende mennesker virker uhøfligt, og Kaine var ikke god til at aflevere de one-liners, han havde indstuderet. På den anden side havde Pence tit svært ved at forklare og forsvare mange af Trumps udladninger – sikkert af den simple grund, at han også selv finder dem skøre. Der var ikke mange i Det Republikanske Parti, der ønskede at være Trumps vicepræsident. De fleste republikanere ville hellere smøre sig ind i torskelevertran og omfavne en isbjørn end være Trumps vicepræsident. Under debatten kunne man flere gange se på Pence, at han ønskede, han havde valgt isbjørnen. Dog gjorde Pence en god figur under de vanskelige forhold.

Da debatten mellem Kaine og Pence var mest kedelig, fik jeg pludselig en åbenbaring og indså, at jeg blot var vidne til politik, som den plejede at være, før Trump, og også Clinton, i samarbejde med verdens medier, valgte at ødelægge det fineste, vi har i den frie verden: Vores demokratiske samtale. Da jeg således så den sidste halvdel af debatten mellem Kaine og Pence, lod jeg som om, at de to på skærmen var de egentlige kandidater, og genvandt lidt af min tro på menneskeheden.

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.