Trump taler til dem, der hader kål

De, som tilslutter sig Donald Trumps synspunkter, tilhører en helt særlig gruppe i den amerikanske befolkning.

Mænd er Donald Trumps kernevælgere. Ikke alle slags mænd, men mænd med sunde interesser for ild, cancan, biljagter, våben og rockmusik fra 60’erne og 70’erne. Hudfarven er underordnet, men næsten alle er hvide, der ikke bryder sig om vegetarretter og de voldsomme værdiforandringer, som USA har gennemgået de seneste årtier.

Hvis den amerikanske mand vil undersøge, om han er en potentiel Trump-vælger, er det nemmest at lytte til et vilkårligt nummer med Led Zeppelin eller Creedence Clearwater Revival. Hvis dette fremkalder en følelse af, at alt lød bedre tidligere og en trang til at sidde på ladet af en pickup-truck og affyre håndvåben mod himlen og vejskilte, så er der en stor sandsynlighed for, at han forstår det, Trump siger. Og det gælder også, når det, Trump siger, bevæger sig langt væk fra det logiske plan, som det ofte gør.

Omvendt ved den potentielle vælger, at han aldrig vil kunne forstå Trump, hvis han hører meget ­reggae eller mener, at Arcade Fire og Bon Iver er det bedste, der er sket i ­musikhistorien.
Scott Adams, faderen til den sublime tegneserie Dilbert, mener, at Trump taler direkte til et irrationelt lag i mandens sjæl. Og at dette lag er det, der afgør de fleste menneskers politiske beslutninger. I den rationelle verden går mange mennesker rundt og bilder sig selv ind, at de ikke er styret af følelser og fornemmelser.

Vores styreform, demokratiet, er en slags hyldest til den forestilling, at mennesket altid vil underkaste sig det stærkeste logiske argument, selvom vi godt ved, at dette er en indbildning. Hvor mange har ikke siddet i en ophedet diskussion og opdaget, at det, modparten siger, er dybt fornuftigt og meget mere velargumenteret, end det, man selv påstår, og har tænkt: Jeg viger ikke en tomme?

Når Trump stiller sig op og påstår, at Obama og Hillary har grundlagt IS, er det kun et fåtal af rablende konspirationsteoretikere, der tror, han mener det, han siger (og har set lyset). De fleste Trump-vælgere ved godt, at det ikke er et logisk udsagn, men et, der taler til følelserne og alt det, man forbinder Hillary og Obama med. Det svarer til det, der sker, når man møder mennesker, der priser blomkål og tofu. Hvis man ikke kan lide blomkål og tofu og mest af alt opfatter det som en slags masseødelæggelsesvåben, der bliver brugt til at udhule ens livsglæde, så er det ligegyldigt, hvor mange rationelle argumenter for tofu og blomkål man får præsenteret. Ens irrationelle sjæl har allerede besluttet sig.

Mange hvide mænd i USA har en fornemmelse af, at nationen bevæger sig i en helt forkert retning, der en dag vil føre til, at USA vil blive lige så ødelagt som det Europa, der har smadret sig selv med selvdestruktive feminiserede velfærdsstater og indvandring fra Mellemøsten. Når de ser Donald Trump og hører ham tale direkte til deres følelser, ser de det sidste værn for en verden og en fortid, de langsomt ser forsvinde i horisonten.

Når Trump ikke vil afvise at bruge a-våben i Syrien, så ved de godt, at det aldrig kommer til at ske, men de drømmer om dengang, da man frygtede og respekterede USA så meget, at den blotte tanke ville afskrække ­enhver. Også selvom det er en drøm på linje med at gå med Suzie Q hjem.

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.