Der stemmes kun om én finanslov

Bjarne Corydon danser et par omgange med både Lars Løkke og Johanne Schmidt-Nielsen

Venstre har med sit finanslovsudspil haft succes med at splitte hele blå blok, som ikke ved, hvad Venstre vil. Spørgsmålet er så, hvor vigtigt det lige er for Venstre at udstikke en præcis kurs, således at Thulesen Dahl, Barfoed og Samuelsen kan føle sig trygge om, hvad Venstre vil?

Løkke ønsker nok snarere at gøre sig til over for tre grupper: Corydon og Co., danskerne og erhvervslivet. Der er altid lige et tag, der kunne trænge til en udskiftning, og som ikke nåede at komme med, inden ’håndværkerordningen’ løber ud, så den er til folket, værsgo, flueben til jer. Så er der fedtafgiften, som efterhånden ikke er nogens kop te længere, den er til erhvervslivet sammen med skattefritagelse for de udstationerede medarbejdere, flueben til erhvervslivet. Så er der Bjarne og Co. tilbage, han kan få en ’velfærdspulje’, det lyder da som sød musik i Socialdemokraternes ører.

Venstre har med sit udspil kørt sig i stilling af flere strategiske årsager.

1. De skal ikke som ved skattepakken opleve, at Barfoed og Samuelsen tager sendetid fra dem i forbindelse med forhandlingerne, det skal være Venstre, der skal spørges og lefles for.

2. Partiet kom fuldstændigt uplettet gennem første omgang skattesagskommissionsafhøringer. Det er langtfra sikkert, at homohistorier og slettede båndoptagelser vil tage scenen på samme måde i oktober og frem. Der kommer Venstre-topfolk på afhøringsbænken, og lige meget hvor godt de svarer for sig om, hvor lidt de vidste, så kommer alene mistanken og spørgsmålene ikke til at pynte på Venstres generalieblad.

3. Venstre vil rigtig gerne drille regeringen, som er begyndt at valse mindre tonedøvt i takt med Enhedslisten, jo mere Venstre kan gøre sig til i forhold til regeringens fornuftægteskab med støttepartiet, og jo flere sidespring de kan lokke regeringen ud på, des mere svækker de jo forholdet til Enhedslisten.

Hvorfor skulle regeringen så overhovedet hoppe på den limpind? Det virker næsten for udspekuleret med Venstres kursskifte?

Det er der en stribe grunde til. Den realpolitiske grund er, at det kan risikere at blive en dyr aften i drinks, hvis regeringen danser tæt med Enhedslisten alene. Derudover smider Corydon den chance fra sig, reelt at kunne forhandle med begge parter og dermed også presse dem op imod hinanden, hvis han ikke også tager et par omgange med Venstre. Så må man jo give regeringen, at den ikke som Fogh kun går efter den sikre parlamentariske løsning, men forsøger at være tro mod stilen om brede forlig, selv om intet tyder på, at de belønnes for det.

Hvad så nu? Ja, Løkkes svingom med Corydon kan jo ende med et par forlig, hvor de bliver enige om delaftaler. Men inden der går rundkreds og kludetæppe i snakken om, hvor mange lapper der kan strikkes sammen til en finanslov, så er det lige værd at bemærke, at der er altså kun én finanslov. Den fremlægges i november, som en revidering af det regeringen lige har fremlagt, tilpasset de partier, der står bag.

Hvis regeringen og Enhedslisten ikke stemmer ja, så bliver der valg. Så kan regeringen lave aftaler med Venstre ved siden af og dermed øremærke nogle af de penge, Enhedslisten kunne have været med til at lege med. Det betyder dog ikke, at Venstre lover at stemme ja til hovedaftalen, for det gør de kun, hvis Enhedslisten gør det, alt andet ville for alvor stride mod et grundlæggende ønske fra Venstre om at komme tilbage til magten. Bare lige for at få det på plads midt i danseglæden.

Om bloggeren

Lotte Hansen

Lotte Hansen er journalist og politisk kommentator på BT. Hun har en baggrund som presserådgiver i både By-og Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Lotte Hansen er indehaver af HansenAgenda.