Kommentar: DF er et moderne parti, der agerer professionelt over for medierne.
Dansk Folkepartis formandsskifte er intet mindre end en mediemæssig kraftpræstation. Som i alt, hvad det parti foretager sig, er det lykkedes at optimere det realpolitiske handlerum mest muligt og udnytte medierne endnu bedre.
Den måde Pia Kjærsgaard er abdiceret på, mens hun er på toppen – og dermed fri for enhver ydmygelse – er utrolig elegant. Men det vidner også om en indsigt i det politiske system og i mediernes evne til at slagte en toppolitiker, så snart vedkommende vakler.
Set i et kønsperspektiv har Pia Kjærsgaard, som den eneste kvindelige leder i dette land, formået for alvor at undgå de største kvindelig klicheer. Og dér, hvor hun ikke har, har hun benhårdt brugt sine evner i en bevidst strategi om at nå fru Jensen lige dér, hvor hun er.
Når det er sagt, er det også interessant, at en af Pia Kjærsgaards markante politiske sejre har været at ændre både form og indhold i den måde, vi omtaler udlændinge på. På 10 år blev Danmarks omdømme mange steder ændret fra at være et åbent land til at være en strammernation over for flygtninge på godt og ondt. Det er unikt, at én politiker i den grad har kunnet påvirke et lands værdisæt og talemåde.
Der er ingen tvivl om, at Pia Kjærsgaard og DF i sin tid fangede en utilfredshed i store dele af befolkningen med de eksisterende udlændingeregler. Den utilfredshed havde også Poul Nyrup Rasmussen fanget, da han, for at vise handlekraft i forholdt til udfordringen, forsøgte at udnævne den populære Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen til indenrigsminister, hvorunder integrationsspørgsmålet dengang hørte. Men det var Dansk Folkeparti, der – med de fremmede som mærkesag – fik skabt fokus på og skred i dette politikområde.
I Flere af de øvrige partier – både hos de røde og hos De Konservative – betragter man imponeret DFs orkestrering af danske medier i forbindelse med formandsskiftet. Hos disse partier vil man sikkert mene, at det er let nok, når man ikke er underlagt samme grad af medlemsdemokrati.
Måske er de i virkeligheden bare misundelige, fordi DFerne faktisk, i modsætning til de fleste andre, evner at sætte sagen og partiets ve og vel over personlige interesser. Det er flot, at partiet – med enkelte festlige undtagelser – har haft en så loyal gruppe.
Der, hvor partiet måske nogle gange er sluppet for let, er ved, at vi ikke rigtig har nogen fornemmelse af, hvordan Danmark ville have set ud, hvis Pia og Dansk Folkeparti havde kunnet bestemme det hele?
Partiet har filet og trukket i VK-regeringens udspil, men vi har ikke set meget til DFs samlede visioner for Danmark. Dermed har partiet behændigt holdt sig udenfor den ballade, som dets modpart i den anden side af det politiske spektrum, Enhedslisten, netop har været igennem.
For selv om visse af liste Øs drømmescenarier nok er tættere på ’den lille røde’ end på realiteterne, så har sommerens ’medieblæst’ om, hvilke visioner visse af partiets fremtrædende medlemmer har, skadet partiet og venstrefløjens omdømme. Og det ville nok heller ikke have været sød musik i den samlede vælgernations ører, hvis alle DFs forslag eller udtalelser blev ført ud i livet eller taget helt alvorligt.
Om bloggeren
Hvad er det egentlig vi danskere vil have, at Danmark
skal se ud i fremtiden.???
Er det grænser på vid gab med efterfølgende folkevandring fra store dele af verdene, der vil give store
økonomiske omkostninger og stigende kriminalitet? Er
det i danskernes interesse, at blive et mindretal i eget
land? At kommende generationer ikke vil kunne kende
den danske historie og kultur og hvor dannebro vil være
lyst i band. Eller er det islamiske tilstande danskerne
har lyst til at undergive sig?
Ønsker danskerne at blive en ubetydelig parentes i det
store Forenede Europa? Er det de danske værdier og
gamle traditioner danskerne vil af med? Og hvad med
den Kristne Tro?
Vil danskerne fortsat bøje nakken for udefra kommende
dekreter eller for det uduelige politikere hælder ud over
deres hoveder?
Hvis det er det danskerne ønsker, så skrot DF for de
vil nemlig det stik modsatte.
Flertallet danskerne ønsker et muslimsk helvede på jord, og det for de i løbet af et par generationer. Siden slutningen af 60′erne har de konsekvent stemt på de partier, der ønsker åbne grænser og nedlæggelse af alt, hvad der smagte af danskhed. Som den palæstinensiske leder Arafat klart udtrykte det. “Europas fremtid afgøres af den muslimske kvindes livmoder”.
Nu hører jeg Lars Løkke helt udelukke DF,s deltagelse i
en evt. venstre ledet regering.
Det er da toppen af hovmod Lars, pas lige på med det.
Gentag ikke S,s tåbeligheder med EL.
DF er fuldt regeringsdygtigt, noget tyder på, at jeg må
flytte min stemme ved næste valg fulgt af mange andre.
Tydeligere kan det ikke formuleres.
PS.
- du kommer bare, du er velkommen!
Sammen med alle de andre.. =o)
Jamen, hvis Kjærsgård ikke havde haft noget at have sin holdning i ,så havde hun jo heller ikke kunnet ændre værdisæt og holdninger.
Det er lidt ligesom man selv (sådan er dagens Danmark desværre blevet-selvom det er ulovligt) skal bevise og samle materiale til politiet,hvis de skal gide tage imod en anmeldelse.
Og Kjærsgård må jo have haft sine “beviser” før eliten nødtvunget blev nødt til at åbne gluggerne (gammel-dansk slang for øjne)
Vi kommer kun videre i det her samfund, hvis vi bekæmper kvindedominansens åbenlyse dumheder. Gør vi intet, er vi fortabte i botox og implantatrigets finurligheder.
Kvinders dumme forfængelighed er skræmmende og bør bekæmpes med alle maskuline, fornuftige midler.
Vi mænd ønsker ikke dumhedens svulmende botoxlæber eller stuoide plastikbryster. Vi ønsker en fornuftig kvinde med hjernen i orden og muligvis tjek på naturligheden.
Dansk Folkeparti’s succes skal så også ses i lyset af, at de aldrig har stået mere til ansvar for deres holdninger og ideer end at har kunnet stå på sidelinjen og kommentere og kræve ændringer. Partiet har aldrig været ansvarlige for sine holdninger på samme måde som et regeringsparti. Det er det problem SF har haft de seneste år, hvor man i stedet for at kunne true med at lukke for festen, faktisk selv skal være med til at levere underholdning, så gæsterne gider blive.
Hvis der efter et valg viser sig muligheden for, at en V+K eller ren V-regering kan bruge både et V+K+O og et V+K+LA+R flertal, så kan de stå over for valget mellem at blive mere midtersøgende eller rykke en tak ud på fløjen og sætte sig selv udenfor indflydelse, men samtidig stramme retorikken.
Og så tror jeg heller ikke man skal glemme, at Dansk Folkeparti har været en form for lynafleder i forhold til den langt mere rabiate højrefløj som det nye Danskernes Parti prøver at sætte skub i. Selvom vi nu i ca. 15 år har haft et parti, der har kombineret nationalisme og konservatisme på en måde, som hidtil ikke var set i Danmark, så har det haft den effekt, at det ekstreme højre var reduceret til en karikaturer i en villa i Greve.
Så utilfredse danskere, der har følt sig marginaliseret og overset i forhold til det, de har set som en favorisering af indvandrere, har holdt sig indenfor det parlamentariske demokrati og ikke søgt det mere ekstreme.
De sidste par afsnit er absolut en pointe.Men man skal heller ikke tage fejl af systemets egen magt som forulemper og driver rovdrift på almindelige borgere -og med pressens hjælp- holder de værste grove overgreb skjult.
For at skabe “dynamik” i samfundet elsker systemet at skabe og finde syndebukke -allerhelst dem de mener tilhører bodega Danmark,som de regner for mindre end ingenting,og tror er mere dumme i hovedet end gennemsnittet,men “sjovt”nok kan de godt bruge bodegas Danmark penge til at konsolider sig-og der kommer DF ind og ser at ret skal være ret-Hvor svært kan det være?
Ja Venstre skal passe på, at vrage den dygtigste
politiker på Borgen Thulesen Dahl, kan ikke komme med i en regering, men ser mere til Radikale som i den grad
undergraver danskerne hverdag, men tænk vi har flere
Kommunister bla.Ole Sohn og flere fra venstrefløjen,
der i dag sidder på tunge ministerposter, forstå det hvem
der kan.