Hvad har præsterne gang i? Spørger man dem selv, handler det om at tage virkeligheden med ind i kirken. Om at forny folkekirken på en måde, som tiltaler de unge. Og om at få gudstjenesten med ind i festen.

Det er al ære værd, at præster gør en indsats for at få flere unge ind på kirkebænkene. Fornyelse af både sprog og former kan helt sikkert peppe en gudstjeneste op. Tænk blot på den fantastiske stemning i amerikanske kirker, når gospelsang fylder rummet.

Men det er også værd at huske på, at den danske folkekirke er en institution, som lever netop i kraft af at være noget særligt. Hvis det, der foregår i kirken, minder om det, de unge kan opleve alle mulige andre steder, smuldrer kirkens værdi.
Det er ingen sag at fylde kirkerne op, hvis det er fuldstændig ligegyldigt, hvad der er på programmet. Men lad os få tivolisering med måde, tak. Kongehuset ville heller ikke overleve længe, hvis al mystikken blev skrællet af. Det, der foregår i kirken, skal være noget ganske særligt. Ikke en dårlig kopi af, hvad man kan se og høre udenfor.

Præsternes ord har vægt – eller bør i hvert fald have det. Præster skal kunne tages alvorligt både i livets glade øjeblikke og i de allertungeste stunder. Det stiller krav til hver enkelt præst om at overveje både ord, tone og trin.

Præster er forkyndere, ikke pauseklovne mellem salmerne og det andet rituelle.

hec

I øjeblikket er Skat selv kandidat til det største smæk.

Efter at fotomodellen Camilla Vest i februar fik omstødt sin dom for skatteunddragelse i Landsskatteretten – blandt andet med henvisning til afgørelsen i Stephen Kinnocks skattesag – bliver Skat nu tvunget til at genoptage op mod 100 gamle sager, hvor udlandsdanskere er blevet dømt skattepligtige efter sporadisk arbejde i Danmark.

Et stort nederlag for Skat, der i en periode har strammet grebet om netop udlandsdanskeres mulige skattesvig.
Men den røde advarselslampe lyser fortsat om Skats fremgangsmåder.

Sagerne i BT med fotomodellen Camilla Vest og erhvervsmanden Jesper ’Kasi’ Nielsen afslørede skattemyndigheder, der optrådte nedladende, truende og direkte brugte pranger-metoder over for borgerne.

Og den stil er langtfra forbeholdt de højprofilerede sager om udlandsdanskeres skattepligt i Danmark.

BT kan i dag fortælle om 56-årige Mette Bachers fire års barske oplevelser med Skat.

Oplevelser, der skyldes en fremgangsmåde hos Skat, der i en intern redegørelse bliver kaldt ’upassende’, ’yderst kritisabel’ og ’nidkær’ – og hvor det samtidig bliver antydet, at skattemyndighederne i et tilfælde åbnede en ny skattesag blot for at få hævn.

Hævnmotiver, trusler og pranger-metoder. Det ligger et godt stykke fra skatteminister Holger K. Nielsens (SF) forsikring om, at Skat skal behandle borgere ens og med professionalisme.

Den gode nyhed er dog, at Skat med genoptagelsen af op mod 100 gamle skattesager vil forsøge at behandle skatteborgerne ens med tilbagevirkende kraft. Den dårlige er, at der ikke høres anger over den aggressive fremgangsmåde, danske skatteborgere bliver mødt med.

apl

Venstre-folkene har ikke meget tilovers for de initiativer, der bliver sat i værk for at hjælpe de op mod 30.000 mennesker, der står til at miste dagpengeretten som følge af de strammere regler i den nye dagpengereform.

Med en vælgertilslutning på over 30 procent i meningsmålingerne er det som udgangspunkt let at være Venstre-mand. Indimellem lidt for let. I de forløbne måneder har især socialdemokrater og SFere lagt ryg til kritikken af de udskældte dagpengeregler, mens Venstre, der sammen med Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti stod bag den udskældte reform, slet ikke har fået bank i samme omfang. Sådan er det, når regeringsansvaret er givet videre. Også selv om det rent faktisk var den tidligere VK-regering, der præsterede de første gigantiske fejlskøn af dagpengereformens konsekvenser.

Venstre-toppen må i disse dage notere sig, at en pæn del af partiets vælgere faktisk synes, at håndsrækningen til de ledige er ganske fornuftig. Blandt V-borgmestrene er der også opbakning til regeringens redningsplan, fordi det handler om menneskeskæbner. Ude i landet, væk fra Christiansborg, ved man godt, hvad det handler om, når virksomheder lukker, og ledigheden bider sig fast. Så er selv lappeløsninger velkomne.

Trods nok så meget nedladende snak om lappeløsning skal V-toppen ikke regne med, at dagpengene bliver en vindersag. Og havde partiet haft regeringsmagten i dag, var man naturligvis heller ikke sluppet for at reagere på, at 30.000 mennesker står til miste dagpengene.

hec

Der er i øjeblikket midlertidigt lukket for kommentarer på denne blog. I stedet kan du kommentere via dette link. Redaktionen arbejder på at løse problemet, men der kan gå adskillige dage, før der igen bliver åbnet. Vi beklager.

Det vil selv de mest inkarnerede Brøndby-hadere sandsynligvis indse, når den umiddelbare bølge af skadefryd er skyllet ned. For et år er længe at skulle undvære den dosis intensitet, nerve og hype, kampe mod Brøndby altid genererer.
Én ting er den økonomiske lussing, det ville have været i Brøndby. De har selv spillet sig ned i bunden af tabellen, så de ligger, som de har redt. Ingen skulle have ondt af hverken spillere, trænere eller folk på direktionsgangen i tilfælde af en nedrykning, for hvis man efter 33 kampe ender under den afgørende streg, fortjener man ikke bedre.
Men de 11 andre klubber i Superligaen ville kunne mærke det tydeligt på pengepungen. Udover FC København trækker ingen anden klub så store tilskuertal og tv-penge som Brøndby. Og selv om man har forsøgt at gøre kampene mellem FC København og FC Nordsjælland, FC Midtjylland eller AGF til såkaldte derbykampe, er der milevid afstand til det ’rigtige’ derby mellem det, der i hvert fald engang var dansk fodbolds lokomotiver.
Om Brøndbys redning også er startskuddet til en genrejsning af den tidligere storklub, så vi igen kommer til at opleve intense kampe om toppositionen i dansk fodbold, må tiden vise. Første skridt blev i hvert fald taget i går, til glæde for fans – og ikke mindst de andre superligaklubber. De har brug for Brøndby.

tind

Der er i øjeblikket midlertidigt lukket for kommentarer på denne blog. I stedet kan du kommentere via dette link. Redaktionen arbejder på at løse problemet, men der kan gå adskillige dage, før der igen bliver åbnet. Vi beklager.

Den mulighed havde vi også i 2001, hvor Parken lagde græs til det største finaleshow nogensinde. Desværre huskes begivenheden også for Søren Pilmark og Natasja Crones forsøg på at rime sig gennem værtsrollerne, men selv sådan en svipser må ikke lægge en dæmper på iderigdommen inden næste års show. Emmelies sejr var ikke mange minutter gammel, før der blev spekuleret i, om Parken eller Jyske Bank Boxen i Herning skal danne kulisse, men DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme bad heldigvis alle om lige at klappe ad Emmelie i stedet for at spekulere i logistik anno 2014.

Og sådan skal det være. Her på BT glæder vi os til at blive overrasket. Hvad med f.eks. at afholde finaleshowet på dækket af et 400 meter langt Mærsk-containerskib, hvor scenen er bygget af Lego-klodser og hver sang præsenteres af en ny vært, så navne som Metallicas Lars Ulrich, arkitekten Bjarke Ingels, instruktøren Lars von Trier, kokken René Redzepi og tennisspilleren Caroline Wozniacki kan komme i spil.

Vildt og urealistisk – måske, men grib nu chancen og tænk ud af Boxen. Det svensk-finske telefonselskab Telia var en tydelig medsponsor af grandprix-festen i Malmø, og det er BTs håb, at dansk erhvervsliv også vil være med til at betale regningen. Skal der være fest, så lad der være fest.

cash-k

Her kan du kommentere Dagens leder

Men noget er altså helt galt på det psykiatriske hospital i Aarhus-forstaden. Den nye undersøgelse beretter således om en ’subkultur’ blandt en kerne af medarbejdere, der truer og provokerer patienterne. At det forholder sig sådan, kan ingen ansvarlig leder være stolt af eller leve med. Det er pinligt for hospitalsledelsen, når undersøgelsen beretter om ansattes ’upassende adfærd’ og ’nedsættende sprogbrug’ over for og om patienterne.

Det var en række artikler i BT om hemmeligholdte fangeflugter, ansattes trusler mod patienterne og andre kritisable forhold, der satte fokus på hospitals-afdelingen. At noget kunne være galt, var der ikke lydhørhed overfor i første omgang. Bent Hansen, formand for Region Midtjylland, mente slet ikke, at der var noget at komme efter. Han antydede sågar, at de rystende beretninger kunne være opdigtede. Den udtalelse skriger til himlen i dag. Regionsformanden er forhåbentlig kommet på andre tanker nu.

Det er krævende at varetage et job på en lukket retspsykiatrisk afdeling, men det undskylder ikke, at en gruppe medarbejdere har formået at udvikle en kultur, hvor behandlingen af patienterne er så nedværdigende som beskrevet i undersøgelsen. Det er vanskeligt at forestille sig, at ledelsen slet ikke har vidst, hvad der foregik, og det er ubegribeligt, at der ikke blev reageret.

Nu forlyder det, at efteruddannelse af medarbejderne skal forbedre kulturen, og at der også kan blive tale om fyringer. Der er brug for handling – og for ledelse. Kompetente folk på alle niveauer. Skift ud om nødvendigt. hec.

Men sådan er virkeligheden. Klubben formåede ikke at omstille sig i tide. De ansvarlige blev for selvfede, da det gik godt. Brøndby tog for givet, at sponsorerne ville stå i kø for at få lov til at blive en del af brandet, lønningerne løb af sporet og konkurrenceevnen blev langsomt forværret, fordi der ikke blev præsteret 100 procent.

Lyder det bekendt? Prøv at indsætte ordet Danmark i stedet for Brøndby og spørg dig selv, om vores lille nation ikke også er i fare for at ryge ud af Superligaen. Vi må ikke lave samme fejl som den tidligere BIF-formand Per Bjerregaard – vende det blinde øje til og pludselig stå i en situation, hvor afgrunden er tættere på end toppen.

Den nuværende regering får drøje hug for sin politik. Den ligner så sandelig heller ikke det, som der blev gået til valg på, men Thorning & co, sidder i det mindste ikke med hænderne i skødet. De mister givet flere fans, end Brøndby gør i øjeblikket, men vælgerne er nødt til at indse, at det ikke står skrevet på stentavler, at Danmark skal være et smørhul at bo i.

SU, kontanthjælp, dagpenge og CT-scannere koster penge, og de vokser som bekendt ikke på træerne. Det kræver en 100 procent indsats fra alle, hvis velfærden i Danmark skal bevares bare sådan nogenlunde. Og det kan også være, at du ikke lige får det fra staten i morgen, som du fik i går. Det er vilkårene.

Hvis ikke alle indser det, så ender Danmark måske som Brøndby – på kanten af afgrunden.

cash-k

Her kan du kommentere Dagens leder

Man forsøger også at finde moderen til en nyfødt pige, der forleden blev fundet stærkt afkølet i et buskads i Farum. De, der ved noget om hittebarnet og hendes mor, er tavse. Og de henvendelser, politiet selv har rettet til hospitaler og jordemødre, har ikke kastet ny viden af sig.

De to sager er vidt forskellige, men har dog det fællestræk, at nogen holder tæt med vigtige oplysninger. End ikke den unge mand fra Tingbjerg, der meget vel kunne være død, hvis pistolen ikke havde klikket, da den blev rettet mod ham, har haft lyst eller følt pligt til at tale med politiet. Man får indtryk af, at tavsheden skyldes en misforstået loyalitet med egne omgivelser, måske også frygt plus en forkvaklet opfattelse af politiets rolle i et retssamfund. Desværre er det ikke første gang, at frygtsomme vidner i og nær bandemiljøet klapper i.

Skulle nogen være i tvivl om, hvad konsekvenserne kan være, er det blot at huske tilbage på Amagermanden. I den gruopvækkende sag holdt centrale vidner også tæt med vigtige oplysninger. Tavsheden var medvirkende til, at politiet ikke kunne pågribe manden, der i over 23 år stjal, voldtog og dræbte.

Vi lever i et retssamfund, der er bygget op om, at vi hjælper hinanden. Politiet er borgernes hjælpere. Ikke en stat i staten. Men de kan kun agere optimalt, hvis borgerne vil samarbejde. Både i alvorlige drabssager og i ulykkelige sager som den om hittebarnet i busskadset.

hec

Her kan du kommentere Dagens leder

Politikerne synes sjovt nok, det er meget bedre, hvis de selv kan bestemme, hvor meget eller – især – lidt de vil fortælle om, hvordan eller hvorfor en given beslutning blev truffet.  Forældreargumentet ’fordi jeg siger det’ vil pludselig være et legitimt svar fra en politiker, når spørgsmål nærmer sig en ubehagelig sandhed. Men netop befolkningens indsigt i de politiske processer – og adgang til alle oplysninger – er en af demokratiets hjørnesten. I spillet om demokratiet nytter det ikke, at én af deltagerne spiller med lukkede kort.

Flere gange er justitsminister Morten Bødskov blevet bedt om at komme med bare ét konkret eksempel, hvor det ville have været bedre, at beslutningerne var foregået bag ryggen på befolkningen. Det er endnu ikke lykkedes ham. Modstanden mod loven begyndte i fagkredse, og var noget, politikerne håbede ville gå over, hvis de lod som ingenting. Men nu vokser modstanden i partiernes egne baglande og ungdomsafdelinger, hvor medlemmerne har svært ved at få øje på behovet for, at ministre og embedsmænd kan arbejde i det skjulte.

Heldigvis er det også lykkedes at fortælle den brede befolkning, hvad det er, politikerne pønser på. Derfor har 80.000 skrevet under på en protest mod loven, og derfor møder så mange op i dag. Vejen frem er mere åbenhed. Ikke det modsatte.

tind

Her kan du kommentere Dagens leder

Den tanke sad tilbage, efter at sidste del af DR-programmet ’9.z mod Kina’ i aftes blev vist.
Udsendelserne har over fire afsnit sammenholdt faglige og sociale evner mellem to skoleklasser i Danmark og Kina. Det blev til en ’dansk sejr’ i sidste udsendelse. Men det kunne ikke redde et sviende samlet nederlag på 1-4.

Et par af lussingerne sved – nederlagene inden for kreativitet og samarbejde. Evner, som vi normalt roser folkeskolen for. Det står altså mere skidt til end forventet. Og svaret på, om den danske folkeskole er god nok, er derfor oplagt.

Men løsningen er mere kompleks end blot den tiltrængte skolereform. For samtidig med det manglende faglige niveau var det gennem udsendelserne også åbenlyst, at elevernes attitude grundlæggende skal ændres, hvis en reform skal have effekt.
Respekten skal tilbage. Og det handler ikke om militær disciplin i skolegården eller korporlig kinesisk forældre-afstraffelse. Det handler om forældre, der har basale forventninger til deres børn og stiller krav til deres tilgang til skolen og lektielæsning. Den fundamentale respekt for skolegangen så i udsendelserne på DR ud til at være krøllet sammen og smidt i papirkurven. Samme skæbne overgik ambitionen om faktisk at lære noget. Og den ambition og respekt skal tilbage, hvis vi skal have en chance for at tæve Kina i en fremtidig revanche.

Som den snart 100 år gamle danske milliardær Haldor Topsøe i weekenden sagde i Berlingske: ’Du skal studere ordentligt. Det er din pligt. Jeg blev opdraget med, at jeg skulle føle pligt til at gøre, hvad jeg kunne.’

Ikke at den forældreindstilling gør alle danske skoleelever til milliardærer. Men forhåbentlig gør det dem klar til et jobmarked med stadig stigende international konkurrence. apl

Der er i øjeblikket midlertidigt lukket for kommentarer på BTs blogs. Redaktionen arbejder på at løse problemet, men der kan gå adskillige dage, før der igen bliver åbnet. BT beklager den manglende mulighed for at debattere.

Her kan du kommentere Dagens leder