Hvad er der nu i vejen med æselbøf?

Først blev der fundet dna fra hestekød i hamburgere, som irske forbrugere skal have spist. Så fandt briterne hestekød i lasagne og i andre frosne færdigretter. Og nu spekuleres der i, at der måske også kan være æselkød i visse færdigretter.

Sagen har udviklet sig til en speget europæisk affære med tråde til Frankrig og Rumænien. Herhjemme har flere butikskæder også fjernet færdigretter fra disken. Nu gransker myndighederne i en række lande sagerne, mens ministre lægger deres ansigter i alvorlige folder, og rygterne løber om mafiametoder og om kriminelle bander fra Italien og Polen, der mistænkes for at svindle med produktion og salg af fødevarer.

Nu er der ikke noget galt i at spise hverken heste- eller æselkød. Det gør man i mange lande. Men det er groft og dybt vildledende at foregive at sælge oksekød, når der er noget andet i pakkerne.

I den aktuelle sag om hestekødet kan vi i det mindste glæde os over EUs varslingssystem, der hurtigt gav alle medlemslande information om de producenter, som ser ud til at have snydt. Hvis EU-landene i samlet flok kan gøre livet endnu mere surt for svindlerne, er det meget velkomment.

Man vil aldrig kunne gardere sig fuldstændig mod kyniske forbryderes værk. Meget svindel bliver dog heldigvis opdaget på et tidspunkt. Og spørg blot Super Best, hvad det kostede på imagekontoen, da kæden blev afsløret i at have været lidt for kreativ med ompakning og datomærkning af kød.

Som forbrugere vil vi træffe vores valg på et oplyst grundlag – man skal simpelthen kunne regne med varedeklarationen. Derfor er det også på tide, at det herhjemme nu er et krav, at alt kød og fisk skal mærkes, hvis produkterne er pumpet med vand. Det skal ikke være et lotteri at gå på indkøb.

hec

43 kommentarer

  1. Harry Blunck

    Unægteligt uforståeligt at Findus ikke selv har etableret system for “varekontrol” dvs. laboratorietests der er helt uvarslede, og så kan “belønne useriøse leverandører” med et skadeskrav. Naturligvis skal kunder selv kunne afgøre hvilken vare de køber. Det er ikke op til fuskere at vurdere “sundheden” i det kunden køber og fuskere skal have sådan en økonomisk øretæve at de ikke får lyst til gentagelser. Vi taler fødevarer!

  2. Inga Svångberg

    @Lederskribenten

    “Hvad er der nu i vejen med æselbøf?”

    - overhovedet intet, lige som der heller ikke er noget i vejen med hestekød. Æsel- og hestekød er billigt og burde være de primære kødtyper i den offentlige sektors kantiner og ude på institutioner, plejehjem osv. Så kan vi i stedet sælge de dyrere kødtyper til Østasien, hvor de har bedre råd.

    Danmark bliver fattigere fremover, så danskerne kan lige så godt først som sidst vænne sig til, at de gode gamle dage, med engelsk bøf, inderfilét, oksehøjreb, kalvetournedos osv. hører fortiden til.

    Fremover kommer den gemene dansker til at æde hest, æsel og alle de dele af grise, får, kvæg og høns, som østasiaterne tidligere købte, d.v.s. tæer, ører, hoveder, tryner, haler, muler osv. osv.

    “det er groft og dybt vildledende at foregive at sælge oksekød, når der er noget andet i pakkerne”

    - ganske korrekt, og det skal der slås hårdt ned på.

  3. Kc

    Jeg elsker heste, et smukt og fornemt dyr. Har selv haft
    et par stykker i de mange år min datter kun havde hest i
    hovedet.

    Men jeg elsker også en god hestebøf med masser af bløde løg, desværre ligger hestekød kun sjældent i
    slagterens vindue.

    Køber man oksekød, skal man selvfølgelig ikke have
    hestekød. Holder producenterne sig ikke det for øje,
    ja så er det jo svindel og dermed strafbart.

  4. Inga Svångberg

    @Lederskribenten

    “Som forbrugere vil vi træffe vores valg på et oplyst grundlag – man skal simpelthen kunne regne med varedeklarationen”

    - i princippet ja, men i nogle tilfælde har man som forbruger ikke lyst til at vide, hvad man egentlig propper i munden. Hvis du f.eks. køber en pølse i en dansk pølsevogn, så gør du klogt i IKKE at tænke på, hvad den består af, og hvordan den fremstilles. Det samme gælder meget af det “kød”, der ender på pizzaer og kebab’er. Kødskandalen for nogle år siden viste, at meget af dette “kød”, kunne være 10-20 år gammelt, og at noget af det endda havde grønne belægninger. Grønt kød!

    Kødproduktion medfører mere eller mindre ubeskriveligt dyreplageri, og ikke mange forbrugere ville fortsætte med at æde det, hvis de bare én gang blev tvunget til at overvære produktionsdyrenes ankomst til slagterierne. Grisene er særligt intelligente og forstår instinktivt, hvad der skal til at ske, så de drives med brutal vold fremad – det kræver en helt særlig psyke at udstå dødsskrigene…..

    Jeg ophørte af ovenstående årsager med at spise kød for mange år siden.

  5. sofie

    …Men det er måden det sker på,og forøvrigt ,hvis dyrlæger bliver truet…!
    Varslingssystem?..ovra ,det lyder af noget.
    Køb Dansk eller lokalt og støt din landmand-så er der ikke noget at komme efter.
    NED MED EU.

  6. Ika

    Forbrugerne har ret til at vide hvad der forefindes i de fødevarer de køber. Så de dermed får mulighed for at kunne fravælge et produkt hvis indholdet ikke tiltaler dem.
    I det hele taget er mange fødevarer tæt på at være nået til grænsen for hvad der spiseværdigt. Det gælder især kødvarer og pålæg.

  7. Jørgen F.

    Ganske enig –

    For de som prædiker ‘ikke vækst’ , så er konskevensen af relativ global fattigdom bla. – dårligere mad.

    Og både den Franske og den Russiske revolution havde rødder i manglende fødevarerforsyning til den brede befolkning.

    En af fordelene ved subsidieringen af landbruget i eu har hidtil været overskud af mad.

    Men i en tid hvor fødevarerpriser drives op af sydøstasien – og hvor vi gør os selv fattigere af dyr og ineffektiv grøn energiproduktion – så er det bare ikke tiden at skære i landbrugsstøtten.

    Med mindre altså at man vil revolutionen…..

    Så lad os smide de kulturradikale på porten – demokratisk – inden hunger gør det til en absolut nødvendighed.

  8. Ika

    Det skal ganske enkelt stå skrevet TYDELIGT på enhver vare hvad den indeholder.Så kunden kan sige til og fra. Danmark burde vende tilbage til tiden da vi var selvstændige,selvforsørgende som landbrugsland. Hvad skal vi med EU når vi er DANMARK ?

  9. Annalise Christensen

    Hestebøf og æselbøf er der i sig selv intet i vejen med – hvis indholdet vel at mærke er i overenstemmelse med varedeklarationen på kødpakken.
    Næh, det er den manglende moral og profit søgning, som er de egentlige problemer. Uhæderligheden har sørgeligt nok fået gunstige kår nu om dage, fordi så mange ikke tænker sig lidt om, og i nogle tilfælde ikke evner en selvstændig tanke. Lader du sig bedrage, så bliver du også bedraget! Det er en gammel lære, og har vel næppe haft mere sandhed end nu.

    Som Sofie, mener også jeg, at man tjener sig selv bedst ved at købe dansk og helst lokalt hvis muligt. Det tjener både mig som forbruger, min landsmand som avler, og mit land samfundsøkonomisk.

    Stærkt sammenligneligt med lederens tekst om kreativ ompakning og tab på imagekontoen, er jo også den røde regering – som er en ren pendant.
    Og yderlige: “Som forbrugere vil vi træffe vores valg på et oplyst grundlag – man skal simpelthen kunne regne med varedeklarationen”.

    Skulle vi ikke huske på det, også når vi afgiver vores politiske stemme.

  10. Inga Svångberg

    - korrektion: Jeg ophørte af ovenstående årsager med at spise IKKE-SKANDINAVISK kød for mange år siden.

  11. hardeHenrik

    I oldtiden spiste rigtige mænd indviet hingstekød og tyrekød. Hvis i nogensind har stået ved siden at en hingst, ved i hvorfor. Disse halv tons skabninger med et kæmpe testetoron indhold, gik lige i “bollerne” på dem der fortærede dem. Tvangsfodret fra 3 års alderen, vil et menneske opbygge kraften fra dyret i sin egen krop, ligesom når en krops bygger med hormoner bygger sin krop op. Hånd i hånd med våbentræning, og et sundt og naturligt had til jætter, har i prototypen på en fremragende mand fra nord. Da vi de sidste 60 år er holdt op med at spise hest, og vi ved hvilket vattet folk vi har udviklet os til, burde vi måske overveje at tvangsfodre vores poder med dette fantastiske måltid.
    Selv foretrækker jeg inderlåret fra et føl på max. 1 år og det skal være fra en Nordbagge.
    Værsgo og spis.

  12. jenni

    Inga Svång
    Igår valgte jeg blandt alle retter : grillede grisetæer. Og det er ikke engang løgn.

    Grisetæer er delikat.

  13. jenni

    Det er jo ganske enkelt.
    Hvis produktet indeholder noget andet end varedeklarationen, er det bedrageri.
    Ergo:
    Poltianmeldelse, retssag og fængselsdom til firmaets ansvarlige indehaver og alle de implicerede.

  14. jenni

    Køb direkte i ‘din’ gårdbutik.

    http://www.gaardbutikker.dk/gaardbutikker/

    Der er flere.

  15. sus

    Lige netop, Henrik. (-men jeg tror nu nok kødets store virkning mest ligger i indbildningen…)
    Den egentlige årsag til, at ‘man’ ikke spiser hest er, at det er Odins blótdyr! Da man tidligt i middelalderen skulle markere sig som kristen kunne man nødvendigvis ikke mere spise denne hedenske ret og i tidens løb er så den egentlige årsag gået i glemmebogen, mens hest blev rakkerens og den ultrafattiges kød.
    Hest er udmærket kød, sundt og som oftest mørt, men naturligvis skal man som forbruger kunne tro på, at der er dét i færdigretten, som loves og -nok så vigtigt- at der ikke er noget i, som man ikke bryder sig om at spise. Aktuelt så jeg på tekst-tv. at man er i tvivl om der evt. kan være medicinrester i kødet og så er det en alvorlig sag…hvis kontrollen halter mht. arten af kødet, så kan der meget vel være en langt større brist når det gælder kvalitetskontrollen.
    Mit forslag er, at man undersøger de produkter som nu engang er kommet til landet og hvis de kvalitetsmæssigt er i orden, så ommærker man dem så der er de rigtige oplysninger på og sætter dem evt.på tilbud.
    Samtidig skal leverandørerne naturligvis efterforskes og kilden til svindelen have et ordentligt klask i tegnebogen – hvis det viser sig, at kødet er sundhedsskadeligt pga. medicinrester skal de i spjældet og rådne op….

  16. hardeHenrik

    #SUS. “men jeg tror nu nok kødets store virkning mest ligger i indbildningen”
    Som du ganske rigtigt skriver er noget af det første kristendommen forbyder, indtagelse at hingstekød. Men du tager fejl med at det skulle være indbildning. Det er bevistligt at mennesker der er opdraget med hingstekød, er stærkere og vildere end andre. bla testet på Mongolske nomadefolk.
    Derfor forbudet.
    mvh

  17. sus

    ‘Dengang’ før EU og til langt op i 1970′erne kæmpede forbrugerorganisationerne for at bekæmpe madsnyd og få ærlige deklarationer og vi er nu så vant til at man kan stole på dem….-forsåvidt angår skandinaviske fødevarer.
    Jeg er overbevist om, at så snart vi kommer et lille stykke syd for Hamburg, så holder det ikke. Måske er jeg mere skeptisk end det er rimeligt, men jeg synes mine erfaringer med fødevarer ude i verden understøtter det.
    Jeg har en interessant gammel bog, Meyers Vareleksikon fra 1906, hvori man kan læse om de dengang gængse metoder til fødevareforfalskning og derved undgå dem. Desværre er disse metoder stadig i brug ude i den store verden efter opskriften ‘put noget billigt i, der ligner og sælg det hele som den ægte vare’.
    Det eksempel fra bogen, jeg husker bedst er at blande sorte peberkorn, som var en kostbar, oversøisk vare, med rottelort i passende kugler…det skal man vist ikke mere frygte, men tænk fx. på kineserne, der for få år siden puttede billigt melaminpulver i det dyre tørmælk så mange blev alvorligt skadede.
    Det blev opdaget og produktet inddraget, men ca 1 år efter var det på markedet igen i ny forklædning…en eller anden havde fået fingre i det -nu sandsynligvis også for gamle- konfiskerede blandingsprodukt og prøvede lykken….-når der er penge på spil kan alt ske!

  18. HumørHenrik

    Så var der lige lidt reklame for eu hvad??

    Problemet skyldes jo netop eu-konstruktionen altså det
    faktum, at mange fødevarer bliver produceret der hvor
    det er billigst til skade for blandt andet danske arbejdspladser. Det er ligesom med landbrugsstøtten:
    den danske landbrugsstøtte bliver skåret, imens støtten
    til østeuropæiske bliver hævet.

  19. Inga Svångberg

    - meget fornuftigt! Hvor henne fik du fat i grillede grisetæer?

  20. Jan Petersen

    Sagen bliver først rigtig speget, når og hvis man finder dna fra evt forsvundne bandemedlemmer ….. Velbekomme iøvrigt.

  21. HHH

    Selvfølgelig er fordærvet kød ikke godt, men det for mig nu ikke til at blive”grønsagsæder”. Jeg kan godt lide et godt stk kød. De bliver humant slagtet, det er værre med halalkødet. Nu er det jo hestekød og æselkødet vi skriver om. For mange år siden, spiste man altså hestekød, da det var billigt.
    Det er producenterne, som skal kontrolere hvad slags kød der kommes i, men har man egentlig tænkt på, at det kunne være, at der er nogle, som er betalt af mafia, fra østlandene?????Det er jo hurtigt tjente penge for nogle lyssky personer. Sæt krav til producenterne og til levnedsmiddelskontrolen om bedre opsyn, med det kød som kommer til fabrikken

  22. Jørn Boye

    Jenni
    Da jeg var ganske ung, var jeg bydreng hos en slagter.
    Vi havde en del af leverancerne til alle kommunens institutioner og kantiner. Det var især kalvekød vi leverede. Jeg talte engang med en overøkonoma fra kommunen, hun fortalte mig at de havde prøvet meget kalvekød fra de forskellige slagtere i byen, men selvom vi var lidt dyrere, så var vort kalvekød det bedste og møreste i byen, så derfor handlede de med os.
    Slagteren er død og borte, forretningen eksisterer ikke mere, men dette “superkalvekød” var i virkeligheden følkød.
    Skulle slagteren så politianmeldes, når alle var så begejstrede for hans “kalvekød” også selvom det var lidt dyrere end det normale, men som økonomaen sagde:”Kvalitet koster” ?

  23. Jørn Boye

    Jenni
    Jeg glemte at skrive, at det foregik i 1959.

  24. jenni

    Ja, Jan Boye, han skulle anmeldes.
    Ihvertfald skulle han informere sine kunder klart, hvad han sælger til dem.

    ps. Min barndoms tandlæge lå på 1. sal over en slagter.
    Han havde hestekød.
    Vi købte altid 1 kilo hakket hestekød med hjem, når vi var til tandlægen.
    Og hvorfor ikke?

    Løgn og bedrag duer ikke.

  25. jenni

    ups Jørn. :(

  26. smt

    Det handler vist ikke så meget om kødet men mere om den omfattende svindel som åbentbart er en af EUs store glæder.

    Hvis jeg betaler for oksekød vil jeg sg. ikke have stuvet æselr.. istedet.

  27. jenni

    @ smt, hvis det var stuvet politiker, ville det gå som varmt brød. ;)

  28. jenni

    HumørHenrik.

    http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/article5200233.ece

    Lavløn til polakker i Danmark er rigeligt til, at de kan leve og desuden købe hus i Polen.

    Kan polakker også det i andre EU-lande?
    Det tror jeg ikke.

  29. Valentina

    Jeg bor i det engelske og herovre er hestekoed tabu.En engelsk dyrlaege skrev forleden,at heste som ender som boeffer og lign,simpelthen er fyldt med medicin og bliver kaldt for Omvandrende apoteker.Den medicin som hestene faar i deres levetid,er blevet forbudt til mennesker.Isaer vaeddeloebsheste,som faar det ene skud efter det andet for betaendelser og andet.Mon ikke det er supermarkederne,som boer kontrollere deres leverandoerer.Konkurencen er stor mellem diverse supermarkeder og koed skal jo helst saelges saa billigt som muligt,saa mon ikke ovenstaaende har en stor del af skylden?

  30. Philip

    Der er intet sundhedsskadeligt i at spise hestekød for det smager tværtimod fortrinligt i en udskæring som en engelsk bøf af oksekød og hvor hestekødet steges på samme måde og serveres med brunede bløde løg og hvide kartofler samt en opbagning til sovs af stegefedtet uhmmm.

    Så det er trist at der ikke er mere eller overhovedet hestekød tilgængeligt i de danske kølediske i supermarkederne.
    Samt flere stegeben og grisehaler af den billige slags som i gamle dage hvor man nærmest fik smidt dem i nakken hvis man spurgte efter dem,hvor man nutildags er tæt på at kunne få svinekam til samme eller lavere pris end en simpel gang stegeben med grisehaler.
    For ikke at tale om lækkert kogt lammebryst med aspargessovs og hvide kartofler,hvor lammebryst ej heller er til at opdrive med mindre man besøger en halal slagter forretning i hovedstaden der forøvrigt også sælger okse og kalv til lavere priser end i almindelige slagterbutikker.

    Men hvorom alting er,så er det forkasteligt at sælge en vare som værende indeholde Oksekød når der er hestekød i eftersom Hestekød er biligere hvorved man bliver snydt på pengepungen.

  31. smt

    LOL ja de kan sælge blandingen under navnet “rent bedrag” indeholder 5% troværdigt kød.

    Men de skal nok ikke bruge kugletrilleren – han ser lidt overmedicineret ud

  32. Ole Baath

    lAD OS SÅ SE AT KOMME ud AF eu OG DET SKAL VÆRE NU

  33. jenni

    På resto her, hvor jeg. :)

    Delikat. Sprøde og spises velfornøjet med fingrene, så man er klistret af gelatinen.

  34. Søren Mortensen

    Allerede i “Kongens fald” lod JVJ blodrusen og ædegildet gælde.
    Kan man æde sig mæt, er det stort set ligegyldigt i hvad.
    Det er mere, i moderne sammenhæng, denne fuldstændig absurde, produktive dyremishandling, som finder sted, jeg kan have svært ved at acceptere.
    Jeg aner, som slagetersøn, hvad der er i pølsen og tillige græmmes over de lidelser, jeg mætter mig i.
    Vi er, hvad vi spiser – og måske derfor dybt åndsforvirrede galninge.

  35. Pedersen.

    Korrekt, man kan sagtens finde en landmand, der sælger RIGTIG godt kalvekød eks. til OK pris,- vi køber kun kød hos ham, det smager virkelig godt, og er supermørt,- desuden ved vi hans dyr er behandlet godt,- og det er PRIMA kvalitet!
    Og kyllinger køber vi i Netto,- der kan du købe kyllinger, der har været fritgående, kødfulde, og har levet naturligt ved Pyrenærerne,- de er nok lidt dyrere end ellers, men kødet er helt anderledes end dem der er slagtet på slagterierne og pumpet med vand,etc…samt halalslagtede, hvilket vi IKKE spiser!!
    Så det kan lade sig gøre at skaffe ordentlige kødvarer, hvis man gør noget for det!

  36. Pedersen.

    Hmmm…stuvet politiker,…. ja, det ville ikke se godt ud for hele landet, i så fald, – i betragtning af virkningen, kan man jo regne ud…..

  37. Søren Mortensen

    Heste, hunde, halal. Vi mennesker æder hvad som helst og bliver derefter en flok idiotiske rovdyr iklædt humanismens bedrag.
    At vi tillige har formået at gøre dyrenes liv til produktive aktieenheder er enestående.
    Vi æder os ihjel i dyremishandling, mens vi fede, tykke og halvsyge bortforklarer alt med BNP og omsætning.
    Derefter kommer medicinal- og sundhedsindustrien ind og hjælper os allesammen med at blive endnu sundere, så produktionen og udbyttet kan holdes i gang til alles tilfredshed.
    Det går rigtig godt i det moderne samfund.

  38. Søren Mortensen

    “Hvis du f.eks. køber en pølse i en dansk pølsevogn, så gør du klogt i IKKE at tænke på, hvad den består af, og hvordan (…)”
    Når du nu er så fikseret på sproglig korrekthed, hedder det så ikke “køber en pølse ved eller hos pølsemanden?
    Jeg kan ikke købe pølsen “i” pølsevognen, får der står nemlig pølsemanden.
    God vind til dig, du korrekthedens revser.

  39. Philip

    Det er egentligt underligt at man hele tiden kun har været fokuseret på hvor forfærdeligt at der er solgt billigt hestekød som værende dyrt oksekød men ikke en har tænkt videre over alle de milioner af kroner de er blevet snydt for.

  40. Philip

    Men det skyldtes måske at man i forvejen bruger oksekød af en så ringe kvalitet at prisen kan gå lige op ?
    Så man derfor ikke vil have rodet op i det ved at begynde at undersøge hvor mange penge der er blevet snydt for.

  41. sofie

    Søren Mortensen.Jeg hader også når dyr bliver kaldt Produkter, ( de er så GUD levende væsner ,som man i stor ydmyghed burde lade leve på 1 klasse -bare det at de kan brødføde en ,er en stor taknemmelighed -og ikke en selvfølge som mange tror,og mener,men man skal vist have sultet for helt at forstå betydning af hvad der er selvfølge og ikke) muligt,de er det,men det betyder så også man kan behandle dem som sådan ,hvis nogen ikke er helt rigtig i hovedet,og det er der en del der ikke er…!
    Så altså dyr er ikke PRODUKTER ,men en medskabning,man bare har at behandle med respekt.

  42. Philip

    Hvis folk er rigtigt sultne og ved at dø af sult vil de sikkert også spise dig hvis ellers du er frisk og sund og ikke fyldt med medicin….hvilket du jo må være hvis du ikke kan fatte at alt proteinholdigt og dermed også kød kan og bliver spist.

  43. Janne Petersen

    Der findes næppe noget så sundt som hestekød, fordi det er magert og let fordøjeligt, og selvfølgelig er der intet i vejen for at danskerne igen lærer at tilberede dette fine kød på utallige måder, blot skal det ikke indgå under falsk varebetegnelse, men kødet er fint og samtidigt kunne vi slippe for at sende disse stakkels kloge dyr ud på helvedesrejser til eks. Italien, hvor de fragtes som levende gods, under svære pinsler.

    Heste er dejlige dyr, men de lever jo ikke evigt, så et godt liv, og en kyndig slagtning, er for mig at se et udmærket alternativ til det normalt fortærende kød.

    Forbrugerne skal vide hvad de køber, men når det så er sagt, så er hestekød uden medicin, ganske sundt. Janne.

Skriv kommentar