Svindlerne slipper for let

Michael Rasmussens tårevædede erkendelse af doping-misbrug kom ikke som et chok for mange. Til gengæld var det en overraskelse, at han angiveligt har tænkt sig at hive en del af tæppet væk under cykelsporten. Det er godt for sporten, når dopingsynderne lægger alle kort på bordet. Det renser ud i de brodne kar.

Men der tegner sig desværre også et ærgerligt billede, som gør doping tillokkende for unge talenter. I fire korte punkter ser det sådan ud:

- Skal du have succes i cykelsport, så tag doping.

- Med doping vinder du løb, berømmelse og penge

- Hvis du bliver fanget, så giv en tårevædet indrømmelse. Det kan fansene ikke stå for.

- Du bliver tilgivet – berømmelsen og pengene har du stadig – og efter udstået straf kan du vende tilbage til sportens inderste.

Slipper svindlerne for nemt?

Bjarne Riis snød og sidder med penge og berømmelse intakt i sportens inderkreds.

Lance Armstrong snød og sidder i dag som en af sportsverdenens rigeste og nævnes fra tid til anden som mulig præsident i USA. Hvis straffen for deres synder er til at overse for de nye, unge talenter, er det forståeligt.

Selvfølgelig skal svindlerne tilgives – som de uperfekte mennesker vi alle er. Michael Rasmussen og fansene har brug for at tilgive. For at komme videre. Men spørgsmålet er, om sporten kommer videre, hvis den bliver ved med at tilgive så let. Michael Rasmussen slipper formentlig med et par års karantæne, fordi han samarbejder med antidoping-myndighederne. Derefter kan han igen arbejde i sportens inderkreds. Måske burde straffen være hårdere og længere. Som i erhvervslivet, hvor bedrageri-dømte Stein Bagger er blevet fradømt retten til at lede en virksomhed. Som det er nu, virker det for billigt at svindle sig til succes.

apl

22 kommentarer

  1. Julemanden

    Så længe der er presse – så længe er der penge og doping.

  2. Knud Madsen

    Jeg forstår ikke, at nogle overhovedet gider se på al den sportssvindel her og der og alle vegne.
    Hvis de ikke er dopede, så er det aftalt spil.

  3. J.Hansen

    Det lader til, at det kun er en gruppe her i kongeriget, der har troet cykelrytterne ikke har været dopet, og det er journalister. Nu fylder de så hvert eneste medie med deres overraskelse og hjernerystelse til INGEN som helst interesse end for netop deres egen lille lukkede loge!
    Overeksponeringen af”nyhederne” om doping hænger mig så uendeligt langt ud af halsen.
    Hvordan kan man være så stor en idiot, at man tror et levende menneske kan cykle 190 kilometer med en gennemsnitsfart på nær 100 km/t i en tid der svarer til en kommunalt ansats arbejdsdag på bananer og havregryn? Hvordan?

  4. M.H.Laursen

    Det bliver interessant at se, om der kommer en reel interesse i og fjerne doping.
    På nuværende tidspunkt, så virker som at alle siger: “Det er kun cykling, som har et problem”, men bevist vælger at overse alle de andre steder, der også eksisterer doping.

  5. erik c nielsen

    Nu forstår jeg bedre at han bliver kaldt Kyllingen,fy får han det bedre af at rakke andre holdkammerater ned

  6. Henrik D. Andersen

    BT mangler: skriv en bog, om hvordan der skal svindles og en bog om hvorfor svindlen inddrømmes. Altid i god tid til julehandlen plus et job som studievært på en sportkanal og/eller klummeskriver til et dagblad som BT.
    Men ja de slipper for let når de sammenlignes med sociale/erhvervslivets svindler.

  7. O.Knudsen

    Når alt kommer til alt, drejer brugen af præstations fremmende midler, sig udelukkende om at deltage i dansen om ”Guldkalven”.
    Sportsverdenen har pisket priserne på senderettigheder så meget i vejret, for at betale astronomiske lønninger, til de bedste udøvere. Når lønniveauet pr. dag, langt overstiger hvad dovne Robert og Fattige Carina har som samlet årsindkomst. Så er grænsen langt overskredet!
    Man ser det tydeligt i de såkaldte sports år, med OL, EM, VM. og Tour de France, samt Vueltaen. Så består sendefladen resten af året på TV udelukkende af genudsendelser og andre ligegyldigheder, betalt af abonnenternes dyre TV pakker. Hvad enten man er interesseret i sport eller ej.
    Man kan se det på de dyre drenge i Brøndby, som har svært ved at få deres tilgodehavende. Det falder dem ikke ind at de har underpræsteret! Og derfor ikke er det værd. Entreindtægterne for hjemmekampene, viser deres værd. Som så burde fordeles ligeligt i forretningen.

  8. sofie

    Ak ja, hvis bare medierne ville yde grov kriminalitet halvt så meget interresse end dopingmisbrug der åbenbart er en større forbrydeelse end voldtægter ,grov vold og andre gode sager -fra i sær udefrakommede ville Danmark være et godt land selv for de mindste,og krimi procenten ville være lig nul.Men næ nej -puste sig op og gøre sig til på det letteste intetsigende ligegyldigt grundlag ,om en cykel kan køre hurtigt eller ikke,kan man…!

  9. Henrik Hansen

    Kyllingens indrømmelser kommer som en appelsin i diverse mediers turban – efter i sidste weekend, mandag og lidt tirsdag er Wilbek´s mavesår allerede i mølposen og alle kaster sig frådende over en Kyllings spinderi og indrømmelser af dooping igennem 12 år.

    Hvis bare at man kunne sætte et udgangspunkt eller nulpunkt som fastholder at ALLE før UCI indførte skærpede restriktioner VAR dopet (Rolf eller ikke Rolf inklusive) så ville det blive lettere at acceptere for alle parter.

    Rytterne – incl. Jesper Worre som man må stille spørgsmål til om han har fortalt ALT – må acceptere deres lavere status og selvom der så kom lidt flere ugeblads historier på bordet – f.eks Bjarne Riis kender Fuentes – så ved alle, at kildekritik er unødvendig ifald at journalisten blot skriver årstallet for, hvornår historien relaterer sig til.

    Med hensyn til Kyllingen nye job som sælger i urfirmaet tror jeg nok at klokken er slået for dig? – hvordan tror du eventuelle kunder vil have tillid og tro på dig når du har løjet en hel verden op i ansigtet siden 1998 – Hvor herre bevares.

  10. HumørHenrik

    Selvfølgelig er det bedrageri at dope sig, også selvom
    47% siger nej til spørgsmålet i BTs afstemning.

    Den eneste grund til at så mange danskere accepterer
    det, er fordi der er temmelig mange rød-hvide der vinder
    i cykel-”sporten.

    Det skulle lige være en kineser der lavede det nummer,
    så ville der falde brænde ned.

  11. Thomas H. Rasmussen

    Utroligt så mange amoralske mennesker som der findes – indtil de selv oplever at blive snydt! Så har de en anden mening! Men den underlødige offentlige TV2 kanal tænker kun på seertal og ikke moral!!

    Den ene svindler efter den anden fortsætter med at blive afsløret i det korrupte og dopingbefængte cykelcirkus. Armstrong, Michael Rasmussen m.fl som er blevet mangemillionærer på at snyde hele verden skal naurligvis ikke have nogen som helst form for tilgivelse men vil bare gå over i historien som endnu en flok svindlere inden for cykelverdenen. Og for et par uger siden læste vi at en anden svindler – Bjarne Riis – lige har ansat en dopingdømt person som sportsdirektør!! Hvordan kan såkaldt seriøse firmaer lægge navn og sponsorkroner til dette svindel? Og inden længe vil de sædvanlige ukritiske platugler på det offentlige selskab TV2 bruge en masse penge på at transmittere cykelløb og i begejstrede vendinger fortælle om de “dygtige” cykelryttere! Al journalistisk integritet og hæderlighed er åbenbart lige meget – bare pøblen får noget brød og skuespil! Og den “rene” Rolf vil sikkert være ekspertkommentator endnu en gang!!

    Nu må politikerne squ se at få solgt TV2 som kun bringer ligegyldigt “Se og Hør” stof. TV2′s direktør er en katastrofe men hun er så også gift med en mand som selv blev sparket ud af Dong for amoralsk adfærd!

  12. Kc

    Jeg har altid syntes at cykelløb var ret fordummende at
    se på:
    Nu vælter skandaler og bedrag ud af skabene, som burde fratage en hver cykel-sports-fan lysten til fremover
    at glo på disse cyklende svindlere.

  13. J. Hansen

    Boy cut Trygfonden!

  14. D.Hansen

    Nå da,er det nu kommet så vidt,at cykelsporten,nøjagtig,som de fleste sprotsgrene er beskidt?

    Hvorfor mon,en Englænder døde på en bjergetape,tilbage i 50erne,nå da da.

    Forf,sporten er møgbeskidt,et glimrende billed af bankerne,men folket er sat i stå,i Somakulturens mareridt,og der bliver de.

    Jeg vil sammenligne det med Husseins WMD,var de der ?Eller var de der ikke,var det løgn eller ikke,så hvor bringer det så,Bla Danskernes samvigtighed,med hensyn til at myrde,Irakere,bygget på en løgn,hen,til Haag???

    Hele verdens samfundet bygger på en stor løgn,men da Somaen trygger pæren op i skærmen,vil igen opfatte det:Nå Thorning her må du tage over,du kunne jo slå(en skid)Fogh,pardon my French!

  15. Peter

    stikker

  16. D.Hansen

    Er det ikke,lidt som,envældet blev ophævet,blev det?
    Hvem er det så,der betaler cirkuset,der er sit nogen der har,klaphatten den forkerte vej,sagde nogen:Dumme Danen,Soma Poul SC,sagde Unionen er stendød,mon det så var en Eklatant løgn,men Dansken stadig tror på den,Feliz Navidad!

  17. Hans

    Først til Jesper Vorre hvor er du ynkelig at høre på. Hvordan kan DCU forsvarer at have dig som direktør.
    Du siger det er nemt at tage Din dopingdom frem ja det er det den skulle BT have skrevet om noget før i stedet for at jagte Riis m.fl. Syntes man skal starte i toppen af cykelsporten såsom UCI-DCU. Om straffen for doping er for lav ved jeg ikke, men jeg ved at skrive i f.eks. Bt at kyllingen har angivet Nicki Sørensen uden at der forelægger nogen dokumention ja det skulle også kunne straffes, men alt må åbenbaret skrives i presse frihedens navn. Jeg vil sige at Kyllingen er en STIKKER. Han angiver åbenbart andre for at slippe for fængsel eller 8 års karentæne.
    Hvem kan tro på ham? Jeg gør ikke han er en meget ussel person.

  18. Holger

    Da jeg så Rasmussens tilståelse kom jeg til at tænke på Team Easy Ons pressemøde lige efter Riis’ tilståelse. På dette pressemøde blev der gået til stålet, specielt ved opremsningen af de anvendte stoffer. Selv om kyllingens liste var lang, så var Pims længere. Se det på YouTube

  19. Annalise Christensen

    Så sandt, Sofie!

  20. Annalise Christensen

    På en måde må jeg give dig ret. For at vælge at erkende sin egen skyld, det er jo én ting. En anden ting, er at angive andre for egen vindings skyld, og det er jo det Michael Rasmussen har gjort. Ellers havde han nok ikke haft en fremtid hos Christina Watches OnPhone. Så ja, hvor retfærdig er hans handlemåde overfor dem, som han har oplyst navne på. De får nok ikke samme lempelige vilkår som ham.

  21. Jan Petersen

    Hvem er til grin …. dem der tjener kassen på svindel og humbug … eller alle de tomhjerner der tror på svindel og humbug? Folk er bare som dumme, det gør ondt !!!

  22. Kc

    Det kan du have ret i. Dopede cykelryttere skader bare
    sig selv, så fred være med dem og deres tilhængere.

    Der er grove uregelmæssigheder nok i samfundet, som
    der kunne bruges væsentlig mere krudt på.

    Ak ja, her er sandelig mange, der sover Tornerosesøvn!

Kommentarer er lukket.