Armstrongs tvungne tilståelse

Havde nogen foreslået det for bare et år siden, ville de være blevet grinet ud af baren. At kongen, den syvdobbelte Tourvinder, den stolte texaner, George Bush’ nære ven, machomanden og sejpineren Lance Armstrong, ville græde ud ved landsmoder Oprah Winfreys brede skuldre og erkende sit mangeårige dopingmisbrug.

Kun meget få troede på hans uskyld, men endnu færre havde fantasi til at forestille sig, at benægteren over dem alle ville melde klart ud og ikke bare tage sin forbudte viden med i graven.

Men et og andet er sket, siden den 41-årige amerikaner øjensynlig – bekræftet af flere troværdige kilder – fortæller om sit misbrug natten til fredag dansk tid. Det panser, Armstrong i mange år har bygget op og gemt sig bag, er ved at forvitre. Tidligere holdkammerater bekræfter i detaljer den version, som især den irske journalist David Walsh løbende har afdækket siden 1999, og som også er grundlaget for Usadas- USAs antidopingagentur – omfattende sag mod Armstrong. At det ved hjælp af læger, massører og andre hjælpere lykkedes texaneren at dope sig systematisk i mange år, uden at det blev afsløret. Og at Armstrong var så magtfuld i den internationale cykelverden, at han muligvis kunne betale sig fra at blive testet positiv.

Det sidste mangler vi endnu at se beviser for, men måske vil Armstrong lægge dem frem i interviewet med Oprah Winfrey. Det er selve eftermælet og fremtiden, der står på spil for manden, der i USA er langt mere end blot cykelrytteren Lance. Han er kræftoverlever og initiativtager til velgørenhedsorganisationen LiveStrong, og har måske politiske ambitioner. Han har – for at komme videre med sit liv og sin forretning – brug for tilgivelse. Brug for, at folk siger, det er ’okay’ at have snydt sig til sine sejre og de medfølgende millioner af dollar. Man kan tvivle på, at det lykkes.

På sin vej op har Armstrong sat en ære i hårdhændet at true og intimidere alle, der satte spørgsmålstegn ved hans præstationer. Har den armstrongske karakter og attitude for alvor ændret sig efter to en halv time i selskab med Oprah? Det er svært at tro på.

osa

3 kommentarer

  1. Svend Hørsman

    Stop nu jeres hetz i mod cykelsporten. Så jeg kan begynde at købe BT igen.
    Nu stopper Torben Lund heldigvis som formand, så mangler vi kun at Jesper Worre og Peder Pedersen stopper, så vi kan komme videre. Er i klar over hvor meget i har skadet en enkelt sportsgren. Hvad med Atletik, svømning og andre. Det har ikke haft jeres interesse, men de har jo hellere ikke haft en så dygtig leder som Bjarne Riis, så janteloven virker.

  2. Inga Svångberg

    Herregud, det er jo blot sport!

    Armstrong har intet gjort, som 95% af hans nærmeste konkurrenter ikke også har gjort. Han har bare været betydeligt bedre til det.

    Hvad er problemet egentlig med doping? Dør brugerne af det? – nej, ikke i noget væsentligt omfang. Hvorfor ikke bare slippe dopingen helt fri? Hvorfor ikke bare lade dem dope sig, hvis det er det de vil? Herregud, de gør det jo alligevel.

  3. andersen

    Unødvendig viden – ligegyldig info.

    Sportsnyheder hører hjemme i se & hør.

    Koncentrer nyhedsformidlingen om ting der berører vore allesammens hverdag;
    Regeringens katastrofale ledelse af landet.
    Søren og Eddie glemt i Somalia.
    Skattehelle´s snyd og løgne.
    Snylterne fra mellemøsten.
    Virksomhedernes burokratiske problemer.
    Østarbejdernes tyvetogter.
    Terrortruslerne.
    Skoler og plejehjem der forfalder.
    Små erhvervsdrivendes kamp mod løntilskud fra det offentlige.
    Bankernes uhyrlige gebyrcirkus.

    Der er masser af emner at tage fat på – fnidder fnadder i sportens verden er ligegyldigt. Hvem husker forrige års vinder af volleyball VM – holdsopstillinger til diverse turneringer sidste år o.s.v. Pisse ligegyldigt.

Kommentarer er lukket.