Åbenhed Aalbæk

DANSK FILM er i verdensklasse. Når det handler om spillefilm fra Susanne Bier, Lars von Trier, Niels Arden Oplev, Nicolas Winding Refn og andre instruktører, der er sprunget ud af det danske filmmiljø. Når vi taler om tv-serier som ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’, der vinder priser og lægger gader og stræder øde. Også ude i verden.Og når danske dokumentarfilminstruktører sætter dagsordener og ting til debat på en måde, så det virkelig vækker opsigt. Som Mads Brügger, Jørgen Leth og Janus Metz formår.

Hvorfor er det sådan? Fordi kreative og initiativrige mennesker i en menneskealder har haft et mål om at gøre en forskel. Fordi Filmskolen og alternative græsrodsuddannelser har leveret talentfuldt materiale. Og fordi Danmark har verdens bedste støttesystem, hvor der hvert år deles rigtig mange offentlige millioner ud til instruktører og manuskriptforfattere, der fortolker vores liv og samtid.

PETER AALBÆK er en af dansk films driftige mænd, der har stor andel i den unikke position. Hans arbejde og initiativ er med til at tjene penge og hæder hjem til Danmark. Men producenten fra Zentropa har også gjort sig kontroversiel og sårbar, fordi han hvert år får millioner af kroner i filmstøtte og placerer pengene i et sammenrend af mærkelige selskaber, der gør det svært gennemskueligt. Det har BT og Jyllands-Posten de seneste måneder afdækket, men Peter Aalbæk har ikke ønsket at svare på spørgsmål fra os om, hvordan filmstøtten f.eks. påvirker hans egen privatøkonomi.

DET ER IKKE i orden. Vi har alle et ønske om, at politikere fortsat vil bevilge millioner, så dansk films position kan forsvares. Men det kræver, at de samme politikere har tillid til, at pengene bruges rigtigt og med fornuft. Det fordrer åbenhed. Også hos filmproducent Aalbæk i Avedøre.

osa

9 kommentarer

  1. Steglich-Petersen

    Åbenhed Danmark ?

    Danmark har efterhånden udviklet sig til et lukket fascistisk statsdiktatur, hvor en lille magtfuld elite af samfundspidser sætter dagsordnen.
    Borgen er cirkusteltet, hvor gøglere, klovner, autister, domptører, tryllekunstnere, direktører og andre artister dagligt viser nye numre, købt og betalt af en stadig mere blåøjet og naiv befolkning.

    Anmelderne, de selvfede, egoistiske, magtsyge, talentløse, navlepillende journalister skriver så om disse cirkusnumre, ofte manipuleret til ukendelighed.
    TV stationerne og aviserne formidler dette, til den stadig mere måbende og dummere befolkning.

    Og de stakkels børn, hvis fornemmeste opgave det er at blive voksne, kloge og ansvarlige samfundsborgere, bliver stopfordret med vitaminfattig smalkost, fra en folkeskole, der faldt sammen i midten af 80`erne og aldrig har rejst sig igen.

    Hospitalerne og sundhedsvæsenet, der engang var een af landets absolutte vigtigste søjler, sejler i en dam af bakteriefyldt algesuppe, hvor det snarere er reglen end undtagelsen, at der laves alvorlige fejl og patienter, der egentlig burde blive raske, dør eller lemlestes.

    Og de mange nye danskere, der har tilført det danske sprog så mange sjove nye gloser og talemåder, de er trætte, rigtig trætte af den blegfede, ligeglade, konfliktsky, autoritetstro ligusterfascist, der hver dag sidder bag fladskærmen med hånden under kind og tænker sig tilbage til dengang, da rigtige mænd hed Poul Richardt og sang om gud, konge og fædreland.

    Og retsvæsenet ? Justits og karaktermord er blevet en del af retsplejen, den del som står skrevet mellem linierne, dikteret af ovennævnte magtelite.

    Går det godt i DK ? Kan vi snart vende hjem igen,
    spørger mange udenlands danskere.

    Nej, det går rigtig skidt for der er noget galt med Dybbøl mølle. Den maler helt ad helvede til.

    God jul og godt nytår.

    Hvor herre bevares, Danmark !

    • Arne Nielsen

      @Steglich-Petersen. Har du det bedre nu?

    • I.L.Hansen

      Fedt skrevet – på nær lige den der med de nye danskere ….. så er det, jeg osse siger: Vorherre bevares Steglich-Pedersen !

    • Kc

      Enig i alt lige på nær det du skriver om de udlændinge,
      vi desværre må trækkes med i dette land.

  2. Peter Hansen

    Det er noget forfærdeligt vrøvl, man prøver og bilde folk ind. Dansk film lægger ikke gaderne øde i udlandet, som BT og pressen påstår. Ej heller tv-serien Forbrydelsen, lægger nogen gader øde, nogen som helst steder.Det danske kongehus, er heller ikke særligt kendt ude i verden. Bare spørg en almindelig borger i London, om han/hun, ved hvem dronning Margrethe er. De aner det ikke.

    Men vi bliver bildt ind, at sådan er det skam. Af denne absurde virkeligheds fjerne presse.

    Dansk film bliver IKKE set af millioner af mennesker ude i den store verden. Dansk film tjener ikke millioner efter millioner hjem til Danmark. Dansk film bliver anmeldt af nogle intellektuelle oversnoppede kulturpinger i diverse avisers kultursider. Og deres begejstning hænger meget lidt sammen med den almindelige biografgængers. Det må da vel være indtjeningen og dermed antallet af mennesker, som ser filmen, der afgør om en film har succes, eller ej. Og ikke hvad en filmanmelder i New York Times, eller den lille kongelige avis BT, mener.

    Og så kalder Lederen, danske film folk for kreative. Underligt at biografgængere i Danmark så, langt hen ad vejen, foretrækker film lavet i Hollywood.( jvf seneste undersøgelse.)

    Kreative, min bare.

  3. HumørHenrik

    Danmark er et underligt land!! PT kører helle thorning
    alias skatteålen en kommision der skal lægge et tykt,fedt
    røgslør ud over hvor meget hendes mand & hun selv
    betaler i skat.

    Men firmaerne de skal søreme da i gabestokken?

    Hun er smart!

  4. ib

    og dyr !!
    at se den flok uduelige mappedyr stå foran retsbygningen i hendes skattesvindelsag , og gå derind i få minutter og høre på et par sætninger , og derefter hver skrive en regning ud på 20.000 kr til skatteborgeren .hver eneste af dem , kan jo være en riiigtig god grund til at en så enkel sag trækker ud i årevis.

    der er mange blodsugende snabler i denne sag, der tjener fedt hver eneste gang,,så der er intet hastværk fra advokater og rettens side..så selv det enkleste kan og skal gøres dybt kompliceret for honorarernes skyld

    for ikke at nævne den ufatteligt dyre rockersags helt vilde advokatbudget og aflønning af den enorme politidækning

  5. ib

    hvis man skal tage lederen alvorligt og Danske filmindustri er så dygtige at de kan lægge gaderne øde globalt, er der vel ingen grund til at give statsstøtte..

    indrag den og giv den til de hjemløse, eller folk der falder for tyveriet af deres dagpenge næste år !

  6. Hans Hansen

    Ja og regeringen vil have åbne skattelister fra virksomhederne.

    Holger K. gik frem som det gode eksempel – nu mangler vi bare at statsministeren følger trop.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*