Partiet ingen gider høre om

De Konservatives partiformand Lars Barfoed kan bryste sig af, at udviklingen i partiet gennem de seneste år, hvor han har haft tøjlerne, har været yderst stabil: Det går jævnt ned ad bakke.

Senest har han opnået den lidet flatterende placering som den dårligste partileder i Ugebrevet A4s rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af de danske vælgere.

Det kommer ikke som et chok for Lars Barfoed, for det er andet år i træk, han slutter nederst på popularitets-ranglisten, og han kan også læse de meningsmålinger, som sender hans parti faretruende tæt på spærregrænsen.

Tilmed må han lytte til sit eget baglands stadig mere højtråbende krav om endnu en udskiftning på formandsposten – måske endda via et comeback til Lene Espersen, som ifølge mange konservative havde nemmere ved at komme ud over scenekanten og sælge partiets budskaber.

For Lars Barfoed har problemer med at præsentere De Konservative som et parti, nogen gider høre om. Når partiet opfattes som mere eller mindre ligegyldigt, ligger en del af skylden nødvendigvis hos formanden, men det er også svært at lyde original, når andre partier overtager ens politik.

De Konservative er f.eks. ikke længere alene om at kræve lavere skatter.

Det standpunkt er snuppet af Venstre og især Liberal Alliance, som er mere højtråbende. Der bliver kort sagt lidt overbefolket på meningernes holdeplads, i takt med at konservative standpunkter bliver populære.

Skal der være en plads til De Konservative i fremtiden, må partiet blive bedre til at fortælle, hvad der er konservativ politik. Det ville selvfølgelig være nemmere at være vælger, hvis partierne holdt fast i deres meninger. Og så ville det også være nemmere at være partiformand.

tind

19 kommentarer

  1. Inga Svångberg

    @Tind

    Ja, hvorfor skal vi dog have det parti her i Danmark? Jeg har i 10 minutter tænkt over spørgsmålet, men uden at finde svar. Derimod er det let at begrunde, hvorfor dette parti skal bort:

    1) det er EU-tilhænger og sender gerne endnu flere danske kroner ned til bureaukraterne,
    2) det er medansvarligt for de sidste 4-5 årtiers multietnificering af Danmark,
    3) det har trukket Danmark ind i flere vanvittige krige,
    4) det er indædt modstander af eugenik og eutanasi,
    5) det er FN-tilhænger,
    6) det er identisk med partiet Radikale Venstre,
    7) det har været med til at opbygge en verdens største offentlige sektor,
    8) det er tilhænger af verdens højeste skatter,
    9) det ledes af folk som Per Stig Møller og Lars Barfoed, Lene Espersen og lignende,
    10) det er tilhænger af Danmark enorme ulandshjælp,

    - og således kunne jeg blive ved og ved og ved, men jeg vil helst slippe for at tænke på det parti.

  2. Inga Svångberg

    @Tind

    “De Konservative er f.eks. ikke længere alene om at kræve lavere skatter”

    - dette er bare spin! Spin, spin, spin og intet andet end spin!

    Såfremt det parti ønsker lavere skatter, SKAL det starte med at udpege tilsvarende besparelser, altså nedskæringer her og nu. Men dette tør det latterlige parti ikke. I stedet ævler det løs om, at skattenedsættelserne skal financieres via øget vækst, som kommer ude i en ikke defineret fremtid.

    Partiet havde 10 år til at gøre noget ved Danmarks enorme problemer, men hvad skete der?: den offentlige sektor fortsatte med at vokse, skatternes antal og størrelse fortsatte med at vokse, antallet af kulturberigere fortsatte med at vokse, udflagningen af produktive arbejdspladser fortsatte med at vokse, antallet af overførselindkomstmodtagere fortsatte med at vokse, EU fik endnu mere magt over Danmark osv. osv. Alligevel markedsfører partiet sig som hæderligt og anstændigt…

    Gud fader bevare mig vel!

  3. Steglich-Petersen

    De kan da ikke blive ved med at tro, at magtmisbrug er vejen frem ?
    Demokratiet sejler i lille DK og det vil tage generationer at rette op.

    Der skal helt nye boller i suppen, hvis K skal tilbage i front.
    Lene E. skal helt ud – og andre med visioner og moralsk handlekraft skal til.

    Jeg har opskriften – men holder den for mig selv !

    I cirkus kender vi alle den hvide og den sjove klovn. K er en blanding af begge dele. Tragisk og komisk.

  4. Inga Svångberg

    - konservative er (med enkelte undtagelser, bl.a. ham der svindleren med den charlottenlundske dulle, hvis navn jeg ikke lige nu kan huske) høflige, diplomatiske, hæderlige og velmenende mennesker, som vil have et godt omdømme og være gode venner med alle – omtrent som velafrettede og velfriserede pudler. Der er ingen tvivl om, at de gennemsnitligt er rare mennesker.

    Deres højeste ambition er…….?, ja, hvad vil disse mennesker egentlig?, altså bortset fra at gå omkring og smile og være gode og anstændige?

    Er der én, som kan citere en konservativ, der har sagt noget tankevækkende og kontroversielt i de sidste 20 år?

  5. Sandy Haae Høyrup

    Lad falde: Hvad ikke kan stå!

  6. Jesper P Pedersen

    En partiformand er som papiromslaget af en bog der på siderne indeholder det budskab som vælgerne/læserne skal tage stilling til.
    Jeg er af den tro, at de konservative har nye unge kræfter, der snart banker på og kan gøre en forskel.

  7. Christensen

    Ligesom majoriteten af borgerlige, er de konservative ikke i praksis tilhængere af lavere skatter. De vil hellere have den omfordeling, der ligger skatteyderne imellem i det nuværende skattesystem. Ikke i form af progressive skatter, men i form af undtagelser til beskatning, herunder pseudo-fradrag.
    Det giver meget bedre på egen bundlinje, samtidig med at man stadig qua skatten har andre til at betale for sin velfærd.

  8. Carina

    Eftersom Du er venstreorienteret, tror jeg at de konservative er bedst tjent med at være fri for dine råd.

  9. Kaj Vilhelmsen

    Da Det Konservative Folkeparti mistede sin nationale orientering mistede det også sin eksistensberettigelse. Et parti kan ikke leve af at råbe “ned med skatten!”, der må virkelig være større indhold i partiets politik. Tiden er forlængst løbet fra snævre erhvervspartier, som baserer sig på Cepos’ dumme arbejdsgiverfantasier. Det Konservative FOLKEparti må vende tilbage til folket og vende sig imod globalisering, indvandring og EU-unionen. Så har partiet igen en mission! Nu er det intet.

  10. Jesper P Pedersen

    @ Kaj Vilhelmsen
    Jamen dog !.
    Flere iværksættere/virksomheder i DK, tiltrækning af udenlandske firmaer og summa sumarum = nye arbejdspladser og jobskabelse kan f.eks. forbedres/øges ved at nedsætte “erhvervsskatter og eks. også selskabsskat”, så vi igen bliver et kurrencedygtigt og erhvervsvenligt land.
    Efter at have fulgt nøje med i adskillige år, er den største politiske synder omkring mere globalisering og indvandring samt endnu mere EU da: Radikale.

  11. Inga Svångberg

    @Carina

    - jeg bilder mig slet ikke ind, at det konservative parti kan eller vil ændres, men jeg synes alligevel, at partiet skal informeres om, hvorledes vi venstreorienterede fra bunden af det danske klassesamfund ser på det.

  12. Inga Svångberg

    - du lyder som om at du stadig tror, at gammeldanskerne kan en masse, som f.eks. kineserne ikke kan, og at de samlede produktionsomkostninger i Danmark bare lige skal sænkes med nogle få procent for igen at gøre gammeldanskerne konkurrencedygtige.

    Men du tager fejl! Flertallet af gammeldanskerne er ikke bare alt, alt for dyre, men mangler i stigende grad også forudsætninger for overhovedet at bestride et ganske almindeligt job.

    Jesper, tror du virkelig at Danmarks millioner af dovenroberter og kontanthjælpskarinaer nogensinde kommer til at kunne konkurrere med de myreflittige, ambitiøse, veluddannede og intelligente kinesere? Svaret er NEJ!

    De færre og færre erhvervsaktive gammeldanskere tvinges simpelt hen til at bære rundt på flere og flere overførselsindkomstmodtagere. Den stigende byrde har gennem årtier afindustrialiseret Danmark, og der går ikke én uge, hvor vi ikke kan læse om, at nu har den eller den hæderkronede virksomhed drejet nøglen om eller er flyttet til billigere lande.

    Næh du, Jesper, fremtiden ser kulsort ud for Danmark og dets 5,5 millioner beboere.

    P.s.: i dag kunne man læse, at Poul Nyrup Rasmussen tror, at et planlagt vindmølletestcenter i det nyligt nedlagte Lindø værft vil skabe tusinder af nye arbejdspladser….., ser du skriften på væggen?

  13. Inga Svångberg

    - og hvad eller hvem får dig så til at tro dette?

  14. Ole V.

    Konservative ligger desværre præcist som Lars Barfoed har redt. Han fremstår i dag hos mange vælgere reelt som radikal regeringsmager på grund af illoyalitet under valgkampens sidste dage, da han så inderligt erklærede at ville samarbejde med fru Vestager, når hun blev minister. Han bragte derved egenhændigt Vestager-Thorning regeringen til magten. Kun knapt 8.000 tvivlere svarende til et halvt folketingsmandat var, hvad der skilte. Konservative betaler illoyalitetens pris i disse måneder. Det er synd – men velfortjent. De må fjerne Lars Barfoed fra formandsposten, når han ikke er mand nok til selv at gå, og så må de sætte enten Connie Hedegaard eller Mads Lebech, Frederiksbergs tidligere så succesfulde og afholdte borgmester på posten – enten de to så vil det eller ej. Det er eneste vej væk fra den suppedas, som partiet befinder sig i, og som Lars Barfoed har ført partiet ud i ved sin illoyalitet mod en fortsat borgerlig regering. Der må en anden person på formandsposten, som er midtsøgende som Connie Hedegaard og Mads Lebech. Konservative må gå på strandhugst blandt de blå socialdemokrater, og det vil Hedegaard og Lebech begge kunne få held med.

  15. Inga Svångberg

    - Hedegaard er, selv om man knapt tror det muligt, endnu værre end Barfoed.

    Hedegaard er sgu da en af de hovedansvarlige for at al energiintensiv industri efterhånden er forsvundet fra Danmark!

    Målt per capita udleder kineserne nu mere CO2 end europæerne, og deres udledninger vokser med raketfart. Alligevel vil Hedegaard øge de danske energiafgifter. Se f.eks. her:

    http://www.dansk-politik.dk/blog/2008/06/connie-h-vil-haeve-energiafgiften/

    Men ok, eftersom jeg gerne ser det konservative parti elimineret, så gør da endelig Hedegaard til partileder.

  16. Christensen

    Konservative har proklameret, at man vil lukke de åbne selskabsskatte-lister, som regeringen fra idag har fremlagt.
    Men konservative lukker nok selv, inden de får mulighed herfor.

    En konservative mærkesag har altid været retspolitikken. Dog har skatte-retspolitikken aldrig
    været omfattet heraf, da det ville skræmme vælgerskaren.

  17. Hans mathiasen

    De konservative ligger somme har redt. Det er et helt overflødig parti,og når de taler om skattelettelser er det kun for de mest velstillede.
    Deres EU-og invandre politik er som de radigale-parat til at sælge ud af Danmarks interesser,al magt til EU,selve landet overtages af u-integrerbare indvandre.
    Må partiet komme under spærregrænsen ved næste valg.

  18. Inga Svångberg

    @Hans mathiasen

    “Det konservative parti ligger som det har redt. Det er et helt overflødigt parti, og når det taler om skattelettelser, er det kun for de mest velstillede. Deres EU-og invandringspolitik er (i lighed med de radiGales) at sælge ud af Danmarks interesser og overlade al magt til EU mens selve landet overtages af u-integrerbare indvandrere. Må partiet komme under spærregrænsen ved næste valg.

    - helt enig!

  19. similar resource site

    Needless to say, luxuries watches come with hefty price tag – some with an extremely hefty price tags.
    It is always important to recognize the need for investigating the real reason(s) for
    truly investing in a watch of such cost and financial significance to anyone’s investment portfolio. Then there are the exclusively, not recognizable to all of us, unless we travel in certain elevated financial circles, they are.

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.