Fodbold uden vold

Man følte sig sig hensat til en engelsk tipskamp fra 70’erne, da Brøndby-tilhængere pludselig invaderede banen efter pokalsejren over FCK forleden. Grønsværen besat af gul-blusede fodboldfans i rask trav op mod de tusinder af frustrerede FCK-fans, der for første gang i flere år havde tabt et klassisk københavner-opgør. Kun hurtig indgriben fra politi og kontrollører forhindrede et regulært, tv-transmitteret masseslagsmål.

Det er den slags scener, vi ikke ønsker at se i 2012, og der er derfor grund til at hilse den handlingsplan, som justitsminister Morten Bødskov i går fremlagde mod fodbolduro, særdeles velkommen.

I et samarbejde mellem Rigspolitiet, klubberne, Dansk Boldspil-Union (DBU) og Danske Fodbold Fanklubber er der nu opstillet 21 konkrete punkter, som skal sørge for, at de værste fodboldbøller holdes i ave. De nødvendige love laves om i 2013, så politiet får øgede beføjelser.

Det handler om muligheden for at udbrede fotos og signalementer af kendte fodboldbøller til kontrollører, der så sikrer, at de pågældende ikke kommer ind på stadion. Der vil nemmere kunne uddeles karantæner til tilskuere, der f.eks overtræder maskeringsforbuddet, og karantænezonen på 500 meter fra stadion udvides til 3 kilometer for tilhængere, der rejser til udebanekampe. På den måde kan de værste elementer holdes væk fra stadion og de nærmeste værtshuse, og det vil givetvis skabe en mere positiv stemning før, under og efter kampene.
Superligaens tilskuertal har de seneste år været i mærkbar tilbagegang, og det skyldes flere ting. Men et opgør med voldelige tosser og en venligere atmosfære kan give mange familier med børn en fornyet lyst til at tage på stadion for at se fodbold. Og det er faktisk planen. Fodbold skal opleves på stadion. Uden vold.

osa

5 kommentarer

  1. andersen

    Fodbold lader til at fremme de laveste instinkter i tilskuerne.
    Ganske almindelige, ellers velfungerende entusiaster, ændrer sig til bøvede hulemænd med en meget lav intelligens, i samme øjeblik de ser en fodbold.

    Politiet bruger sindsygt mange resourcer på at holde orden ved kampene.
    Regningen burde sendes direkte til de to indvolverede klubber. De kunne forhøje medlemskontingentet og prisen på fadøl i takt med at regningerne vælter ind.

    En fuldstændig ligegyldig ting som en fodboldkamp er blevet en ekstra skjult skat, politiets indsats kunne bruges langt bedre andre steder.

  2. andersen

    Fodbold lader til at fremme de laveste instinkter i tilskuerne.
    Ganske almindelige, ellers velfungerende entusiaster, ændrer sig til bøvede hulemænd, med en meget lav intelligens, i samme øjeblik de ser en fodbold.

    Politiet bruger sindsygt mange resourcer på at holde orden ved kampene.
    Regningen burde sendes direkte til de to indvolverede klubber. De kunne forhøje medlemskontingentet og prisen på fadøl i takt med at regningerne vælter ind.

    En fuldstændig ligegyldig ting som en fodboldkamp er blevet en ekstra skjult skat, politiets indsats kunne bruges langt bedre andre steder.

  3. Bobo

    Urolighederne ved pokalkampen på Brøndby stadion mellem brøndby og FCK skyldes ikke kun tosser blandt Brøndby fans, men i lige så høj grad inkompetence og laden stå til hos Brøndbys kontrollører. Når man tillader fans at komme på banen efter scoring og efter kampen uden at forhindre baneløbere, så beder man jo selv om balladen. Og så lige en korrektion til artiklen: FCKs medbragte kontrollører forhindrede, at der kom slagsmål mellem de to klubbers fangrupper. Brøndbys kontrollører gjorde – som det også kan ses på tv – intet for at forhindre Brøndby fans i at komme ned til FCK tilhængerne.

  4. De var blodige

    Alle var totalt i panik – forældre og elever. Børn indsmurt i blod kom gående ud af skolen. Jeg ved ikke, om de var blevet skudt, men de var blodige, fortæller Brenda Lebinski ifølge Reuters.

  5. hardeHenrik

    Hvad får dig til at tro at en fodbold kamp er ligegyldig.

Skriv kommentar