Ret fokus mod børneindustrien

Folketingets partier skal i dag samles til krisemøde om Masho-sagen og de efterdønninger, den vil få. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har inviteret, og på dagsordenen er to emner: Politikerne vil have et overblik over adoptionsområdet, og de vil finde ud af, om de skal gøre noget i den konkrete sag.

Mashos triste skæbne fylder stadig meget i Danmarks kollektive bevidsthed, men nu, hvor fokus efterhånden kan flyttes fra de skurke, der blev udpeget i dokumentaren ’Adoptionens pris’, er tiden måske inde til at rette søgelyset mod alle de skurke, der slap lige lovlig let i filmen.

Hele den millionindustri, der er opbygget omkring håbet om at blive forældre, bør se sig selv i spejlet og grundigt overveje, om de gør nok for at forberede både adoptivforældre og -børn på det liv, der venter, når den første eufori har lagt sig.

Mashos sag er jo desværre ikke en enestående hændelse. Efter jordskælvet i Haiti blev mange børn uretmæssigt bortadopteret til primært amerikanske forældre, og der er også mange eksempler på, at gadebørn fra østlande er blevet ’adopteret’ af velmenende forældre, uden at barnet har haft en reel chance for at tilpasse sig det nye liv.

I det hele taget virker det som om, adoptionsområdet alt for længe har fået lov at være ureguleret, selv om ’markedet’ har ændret sig markant, så det nu er børn fra mere problemfyldte områder, der ’importeres’.

Derfor bør politikerne, når de samles til dagens krisemøde, kraftigt overveje at følge adoptionsforsker Merete Laubjergs råd, som hun gav på bt.dk i går: ’Sæt internationale adoptioner i bero, indtil vi ved, at de etiske forudsætninger er overholdt. International adoption skal være til barnets bedste, og når der er tvivl om det – uanset hvor barnet kommer fra – så må vi holde en tænkepause’.

tind

8 kommentarer

  1. hardeHenrik

    lad niggerne bo hvor de bor, og brug jeres energi på jeres landsmænd for helvede
    Hvordan kan vi tillade en hækkerup på tinget, når vi ved at en af disse røde familiesataner har udført Danmarkshistoriens største røveri, nemlig at forære Norge vores oliemilliarder..

  2. Karsten

    Kære BT

    I – og politikerne – aner jo åbenbart intet som helst om hvordan adoptioner foregår, ?? Sådan ser det i hvert fald ud fra min side. Som adopteret selv skulle mine danske forældre igennem 2, hvis ikke 2½ års undersøgelse, før de blev godkendt af det daværende statsamt.

    DAN ADOPT – som alle åbenbart har travlt med at skælde ud på i disse dage – har intet at gøre med at Henriette og Gert blev godkendt som adoptivforældre. Statsforvaltningerne er det nemlig i dag som godkender et ægtepar (man skal nemlig være gift!) til at være/blive adoptionsforældre, dvs. forældre til en barn som er blevet adopteret fra f.eks. Etiopien eller Rumænien eller Sydkorea til et andet land, f.eks. USA, Kina eller Danmark.

    Hele denne film har kun et formål, at få dforbudt alle adoptioner fra alle lande, fordi visse personer mener og tror, at det erf bedst for en pige Masho og hendes bror, Rabo, at vokse op i deres eget land – altså Etiopien.

    Der er INGEN million-industri her; pengene forældrene skal betale går bl.a. til gebyrer, udstedelse af attester, rejser mm. og mv. Men det ved BT – og politikerne – åbenbart heller ikke noget om!

    Man burde anklage de rette personer her: og det er de mennesker i statsforvaltningerne som angiveligt har godkendt at Henriette og Gert er egnede til at være forældre til 2 adoptivbørn på 4, eller 6 år? og 2 år fra Rumænien. Og så burde man også rette anklagen mod Holbæk Kommune som intet gjorde i 2½ år….. ikke mod DAN ADOPT.

    DAN ADOPT står bag formidlingen af adoptionen, ikke godkendelsen af hvem der skal være forældre til børn fra andre lande end Danmark.

    PS:
    Personligt har jeg den holdning at det er noget racistisk sludder at mene at børn med brun hud har bedst af at vokse op i lande hvor de også har brun hud.

    NB:
    Nu lever vi hverken i østeuropa eller i haiti; og derfor kan erfaringer fra disse lande ikke umiddelbart overføres til danmark.

  3. Jens

    Start med at konstatere at det ikke er en menneskeret at få børn. Der er nok en grund til at man på 8. år ikke kan få børn. Moder natur at ganske smart indrettet og frasorterer det der ikke dur – inkl. manglende frugtbarhed. Efter at have set udsendelsen må jeg give thumbs up – de 2 er bestemt ikke værd at avle videre på.

  4. jenni

    @ Karsten. Det er vist dig, der ikke er opdateret.

    På baggrund af dokumentaren tales der om, at adoptionsgodkendelserne skal tilbage til offentligt regí.
    I stedet for som nu i private firmaer.

    Der er sket meget med kommunalreformen og politi- og retsreformen.

    Det er heller ikke korrekt, at adoptanter skal være gift. Ikke mere.
    Nu kan enlige adoptere. Endda bøsser.

    Børnene, som Danadopt adopterede til dokumentarens adoptanter:
    De er ikke fra Rumænien, de er fra Etiopien.

    Der er nogle ting, du må læse op på, Karsten.
    Og hvad mener du om adoptanternes opførsel mod den lille pige?

    Hvor er du fra?

    Det er klart, at det er bedst at adoptivbørn ligner adoptanterne så meget som muligt. Og det har altid før været et vigtigt kriterie.

  5. Thomas H. Rasmussen

    Ret øjnene mod hele den svulmende godheds- og indvandringsindustri som lever højt på at servicere og klientgøre alle disse fremmede – i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk!

  6. jenni

    Ja, det er nemt at bruge andres penge.

    Jeg undrer mig MEGET, når jeg ser nogen sige, at de for ikke nok hjælp.

    Hjælp?
    Det må være kardinalkriteriet, at adoptanter, skal være hævet over enhver tvivl om, at de selv kan og skal opfylde alle ejerskabets pligter og erholde alle udgifter omkring det anskaffede barn, for at kan få tilladelse til at adoptere.

  7. jenni

    får

  8. sofie

    Karsten du har helt ret -social og statsforvaltning er kriminelle når det kan lade sig gøre -og det er ofte.

Skriv kommentar