Sindssyge-hospital med svingdør

I weekenden kunne BT afsløre, at en sindssyg morder igen var stukket af fra det retspsykiatriske hospital i Risskov. Han havde kun været indespærret i to måneder, da han under en udgang med to kvindelige ansatte besluttede sig for, at han hellere ville fortsætte turen videre ud i friheden.

Siden har han opgivet flugten, men i går blev det afsløret, at endnu en fange har været stukket af for nylig. Denne gang blev den farlige fange fundet og anholdt, efter at han havde været på fri fod i flere måneder og var nået langt væk fra Risskov.

Faktisk spadserer farlige fanger ud af det sikrede hospital i et tempo, så det sandsynligvis ville være en fordel at sætte en svingdør op i det hegn, der trods alt omgiver retspsykiatrien i Risskov – men som tydeligvis ikke har større effekt end et pyntestakit på en villavej.

BT har fået en aktindsigt, som viser, at hele 44 fanger i 2010 smuttede mellem fingrene på hospitalets personale. Det er simpelthen 44 for mange. Der er jo en grund til, at disse mennesker er blevet anbragt på hospitalet i stedet for i et almindeligt fængsel. Så det ville klæde den retspsykiatriske afdeling at passe lidt bedre på dem.

Hospitalets ledelse forsvarer sig med, at de gør det, der er bedst for fangernes rehabilitering. Og det er ikke at spærre dem inde bag pigtråd og tremmer.

Men på den måde virker det som om, hensynet til forbryderen vejer tungere end hensynet til offeret – eller pårørende til offeret – som uden varsel risikerer at støde ind i den sindssyge person, de troede var i sikker forvaring bag lås og slå.

Det kan vi ikke være tilfredse med, og det retspsykiatriske hospital må sørge for at stoppe de gentagne fangeflugter, hvis vi skal være trygge ved at overlade dem ansvaret for nogle af landets farligste fanger.

tind

38 kommentarer

  1. Inga Svångberg

    @Lederskribenten

    “Men på den måde virker det som om, hensynet til forbryderen vejer tungere end hensynet til offeret”

    - ja, og dette kommer vel ikke bag på dig, vel?

    Tind, Danmark har gennem de sidste 4-5 årtier været besat af lade kriminelle, psykisk syge, narkomaner, svagt begavede, gravitationelt besværede, alkoholikere, overførselsindkomstafhængige osv. osv. komme i første række.

    Det er simpelthen officiel dansk politik at fremme og formere det syge på bekostning af det raske. I går så vi f.eks. Venstrepolitikeren Eyvind Vesselbo besvære sig over, at nogle socialrådgivere har presset overførselsindkomstafhængige kvinder til abort! Jeg var målløs, selv om intet efterhånden kan forbavse mig længere. Danmark er suicidalt i middelsvær grad.

  2. Lars

    Det er sgu sygeligt, men med de slappe politikere kan man ikke forvente andet.

  3. Jørgen F.

    Man forundres over hvordan de ansatte i systemerne klarer familie og fritidslivet.

    Fra 8 – 16 kan de tilsidesætte alle hensyn, ud over egen arbejdsopgaves snævre interesser. Men hvad med resten af døgnet?

    Hvordan klarer disse systemmennesker sig i hverdagen – og i den systembetalte frokostpause – er det bare dem, der snyder sig foran i køerne og konsekvent nasser tid hos alle andre?

    Det er det squ nok bare.

  4. Bente James

    Danmark er et El Dorado for forbrydere. Af en eller anden grund vil man her i landet hellere tage sig godt af forbryderne end af ofrene. Jeg har aldrig forstået det, og kommer heller aldrig til det.

  5. Jan

    Spørgsmålet er også hvor mange ad dem reelt er psykisk syge. Kender selv en plejer på en retspsykiatrisk afdeling (dog ikke den i artiklen nævnte), og hun siger at flere af dem “spiller” syge, da forholdene er langt bedre på en psykiatrisk afdeling end i et fængsel.
    Vi snakker om folk der er i bander, rockere osv., som har lavet kriminalitet i lang tid, de kan altså fake sig til et hyggeophold. Man kan selvfølgelig sige man er psykisk syg bare det man er dybt kriminel, men så burde alle fængsler jo ændres til psykiatriske hospitaler.
    Så folks forestilling om det er en skør person der snakker med sig selv, og tror han er en hund, som indlægges på retsspykiatrisk afdeling er altså ikke sand. Det er altså ofte det vi andre vil kalde “ganske almindelige” voldelige kriminelle personer.

  6. Janne Petersen

    Overvågningen er slet ikke god nok, fordi disse tilbagevendende situationer vel efterhånden sprænger arkiverne.

    Hvad er det der gør, at forebyggelsen er så gennemsigtig, så disse ofte farlige fanger, kan smutte lige forbi alle forhindringer, og ud i samfundet, hvor risikoen for nye ugerninger, ofte er resultatet.

    Her vil jeg give Svångberg ret, det er en tåbelig beskyttelse af syge, på raske menneskers bekostning.
    Det kan simpelthen ikke passe, at sikkerhedsforanstaltningerne skal være så humant designede, så denne trafik kan gentage sig igen og igen.

    Selvfølgelig er det mennesker vi taler om, men det er altså også mennesker udenfor disse mure, der ofte betaler en høj pris, hvis de møder en person, der ikke skelner, fordi psyken er gået fløjten.

    Disse anstalter har et ansvar, både inde og ude, og disse lukkede samfund, skal ikke køre efter humanismens og lallegodhedens opskrifter, de burde vel som et minimum sikres på samme måde som nationalbanken, eller er det noget andet??????????. Janne.

  7. Inga Svångberg

    @Bente James

    “Af en eller anden grund vil man her i landet hellere tage sig godt af forbryderne end af ofrene”

    - forbrydere kommer hyppigst fra de lavere sociale klasser. Forbrydere ses derfor af de gode og anstændige som ofre for race- og/eller klassediskrimination og har derfor deres allerstørste medfølelse og bevågenhed. Derfor skal de ikke straffes, men hjælpes, uanset omkostningerne.

    For nogle år siden myrdede en rumæner en norsk stewardesse på et københavnsk hotel. Rumæneren var i forvejen yderst velkendt af dansk politi og sociale myndigheder, men han fik alligevel lov at gå frit omkring. Dette kostede den norske kvinde livet.

    Den norske kvinde er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, for næsten alle alvorlige forbrydelser begås af folk, som i forvejen er yderst velkendte af politi og sociale myndigheder.

    Som sædvanlig er gammeldanskerne selv skyld i alle deres problemer, for gammeldanskerne er jo i gennemsnit modstandere af den eneste metode, som én gang for alle og med garanti stopper en kriminel. Gammeldanskerne føler sig sikkert progressive og humane, når de modsætter sig brugen af metoden, men den norske kvinde kom til at betale dyrt for gammeldanskernes latterlige progressivitet og humanisme…

  8. Inga Svångberg

    @Lars

    Gammeldanskerne har SELV stemt på disse politikere!

    Hvis I gammeldanskere ville have en anden og langt hårdere slags politikere, så kunne I få det! Men det vil I jo ikke, for denne anden slags politikere uddeler næppe heller særligt høje overførselsindkomster, vel?

  9. Steen K Thomsen

    Spændende dobbeltmoral der, igen, skinder ud af en borgerlig tænketank/avis:

    Vi skal ikke betale SKAT.
    Her kan du se hvordan du kan undgå at betale SKAT
    Vi vil ikke have nogle solidariske ordninger eller omfordeling.
    Vil vil ikke give penge til bedre psykiatrisk omsorg – de skal jo bare tage sig sammen.

    44 flygtende farlige mennesker er for mange… Og det har intet med ovenstående at gøre!

    Eller har det mon BT? I skaber selv en national stemning der suger ressourcerne væk fra de behov vi som nation har.

  10. Inga Svångberg

    @Steen K Thomsen

    “I skaber selv en national stemning der suger ressourcerne væk fra de behov vi som nation har”

    - spar os venligst for den slags sludder!

    Danmark har verdens højeste skatter, verdens største offentlige sektor og intetsteds er forholdene for de dysfunktionelle bedre end i Danmark, men alligevel klynker du op om, at du vil have endnu større resourcer.

    Sig mig, Thomsen, hvad hedder den parallelle virkelighed, som du og din slags lever i?

  11. HumørHenrik

    Hvis det er dødsstraf du sidder & plæderer for, så sig det dog ligeud sving-svångberg!? Den skal så også
    gælde for halvguderne i bankverdnen ikke sandt kære
    frue?

    Hvis lykkepiller er svaret, hvad er så spørgsmålet??

  12. Inga Svångberg

    @HumørHenrik

    “dødsstraf skal så også gælde for halvguderne i bankverdenen, ikke sandt?

    - nej. Der er sgu’ da afgrundsdyb forskel mellem f.eks. voldsforbrydere og indbrudstyve på den ene side, og folk som f.eks. Riskær-Pedersen på den anden side. Kan du forstå dette

  13. HumørHenrik

    Nej det kan jeg ikke. Hvorfor er det finere at ruinere andre mennesker?

  14. Inga Svångberg

    @Janne Petersen

    “Her vil jeg give Svångberg ret, det er en tåbelig beskyttelse af syge, på raske menneskers bekostning”

    - dette glæder mig! Så har mine anstrengelser gennem det sidste år ikke været helt forgæves. På visse andre fronter, ikke mindst m.h.t. guder, nisser og trolde, har du imidlertid stadig langt at gå, men med min hjælp og støtte skal du nok komme i mål.

    Venligst, Inga

  15. Thomas H. Rasmussen

    Hele den offentlige sektor og de alt for mange ansatte trænger simpelt hen til et realitycheck a la SAS! Ikke nok med at de offentligt ansatte arbejder færre timer end de privatansatte men de har også næsten dobbelt så mange sygedage pr. ansat! God ledelse og godt købmandsskab i den offentlige sektor er en by i Grækenland – i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk!
    Der skal simpelthen ryddes op inden vi ender som Grækenland!

  16. Inga Svångberg

    @HumørHenrik

    “Hvorfor er det finere at ruinere andre mennesker?”

    - hvad i alverden har dette med “finhed” at gøre? Du taler simpelt hen om to vidt forskellige ting.

    Hvad vil du helst; gøres handicappet af en voldspsykopat eller bedrages for ½ million af en bankdirektør?

    Forstår du NU forskellen på svindlere og voldspsykopater?, eller er du blot ubegavet?

  17. ib

    i går blev der nedbrændt 2 skoler..den ene til en pris på ikke mindre end 430 millioner !!

    nu kunne jeg så godt tænke mig at se den samme tilsvarende ihærdighed fra HTS og hendes knaldrøde regering i at forfølge denne svinske terrorsag , da beløbet modsvarer halvdelen af det beløb hun har krævet af EU som rabat..under meget offentligt snak og enorm medieopmærksomhed..

    den røde tråd…
    pudsigt nok skete disse nedbrændinger samme dag som planen blev offentliggjort , om at forbyde tvungne shariabryllupper, og truslen om udvisning af de imamer der forestod brylluppet

  18. ib

    allerede nu er der fra officielt hold udtalt at der er tale om “drengestreger”
    altså anses det som en overkåd drengeleg at ødelægge en samfundsbetalt bygning til en halv milliard.

    det må anses som en passende politisk udlægning fra dem der ikke vover at fiske i de rørte vande ,og ønsker at bagatelisere ethver modbydelighed fra den front..

    Minder lidt om landsfaderen ,politiets gl talsmand Per Larsen der osse tonede frem på skærmen under muhammedkrisens terrorkaos ,og udtalte at de hundredvis af bilafbrændinger og modbydelig og livsfarlige ildspåsættelser på skoler ,vuggestuer,børnehaver m.m ..bare var nogle små drenge der legede med tændstikker, og de sikkert snart blev trætte og gik hjem..

    og så ville politiet og Per Larsen nok rykke dem lidt i ørene..og snakke et alvorsord med dem..!!

    heldigvis er legeonklen Per Larsen ude, og kommet på rette hylde, efter han er gået på pension

  19. Inga Svångberg

    @Ib

    Jeg er rystet, besværet, chokeret, bestyrtet og oprørt over, at du insinuerer, at det er muslimer, som har anstiftet skolebranden.

    Ib, mere end 55% af de i Danmark boende muslimske mænd er funktionelle analfabeter. Så hvis der er nogle som ønsker og har behov for bedre og flere skoler, så er det da dem! Derfor forekommer det mig helt usandsynligt, at muslimske mænd skulle nedbrænde skoler. Desuden har Islam en langt ældre dannelsestradition end I gammeldanskerne har, for glem ikke, at mens I levede i fugtige og kolde jordhuler, udvikledes højtstående civilisationer over alt i den muslimske verden.

    Næææh, Ib, jeg tror snarere, at det er nogle overklasseløg fra Rungsted, som står bag skolebranden. Men jeg vil heller ikke udelukke, at branden kunne være anlagt af højrefascistiske og ekstremnazistiske racister, som forsøger at undergrave det fremvoksende multietniske Nydanmark….

    Nuvel, hvis det mod forventning skulle vise sig, at skolebranden har forbindelse til muslimerne, så er det vigtigt at samfundet går ud med flersprogede oplysningskampagner om vigtigheden af uddannelse.

    Uanset hvad, så er det af aller største vigtighed ikke at piske en stemning op mod muslimerne, for der er da ingen grund til give folk som Glistrup, Krarup, Kjærsgaard, Langballe, Camre og alle de andre fremmedfjendtlige personager medvind i sejlene! Vel?

  20. Inga Svångberg

    @Ib

    “allerede nu er der fra officielt hold udtalt at der er tale om “drengestreger””

    - ja, ja, nu er der jo heller ikke grund til at gøre det værre end det er, vel? Herregud, det er jo bare mursten, gipsplader osv. som ødelagdes, og selv om dette er ærgerligt, så skal vi da glæde os over, at ingen mennesker kom noget til. Ikke sandt, Ib?

    “altså anses det som en overkåd drengeleg at ødelægge en samfundsbetalt bygning til en halv milliard”

    - nu synes jeg at du overdramatiserer en smule. Hvis vi ser sagen fra en lidt anden synsvinkel, så skal vi da glæde os over alt det merarbejde, som afbrændingen skaber. For skolen SKAL jo bygges færdig, og i en tid med stor og stigende arbejdsløshed, skal vi da være taknemmelige og glade for alle de arbejdspladser vi kan få. Måske skal vi ligefrem takke muslimerne (selv om jeg NÆGTER at tro, at det er dem!) for at have anlagt branden?

    Dine kommentarer om Per Larsen er så rabiate og injurierende, at jeg ikke vil nedlade mig til at tilbagevise dem….

  21. ib

    Ja sådan kan man jo osse skabe arbejdspladser i byggefaget Inga..selvom de blir dyre .he he..

    og er tilfreds med du nægter at tilbagevise mine teser ang. Per Larsen “S”

  22. ib

    Uanset hvad, så er det af aller største vigtighed ikke at piske en stemning op mod muslimerne, for der er da ingen grund til give folk som Glistrup, Krarup, Kjærsgaard, Langballe, Camre og alle de andre fremmedfjendtlige personager medvind i sejlene! Vel?
    —————-
    Nej uha da Inga..sæt der blev ro i landet, så ville der jo blive alt for mange ledige jobs..

    hver gang der futtes en skole af giver det job i byggefaget, som du selv nævner..og bilfabrikkerne går osse bedre med lidt festlige bilafbrændinger..
    så du har ret , det skal dæleme ikke laves om

  23. Inga Svångberg

    @Ib

    “således kan man med skoleafbrændinger skabe arbejdspladser i byggefaget, selvom de bliver dyre”

    - ja, disse arbejdspladser bliver dyre, men når det drejer sig om mennesker, skal det ikke handle om penge, og desuden har landet jo også behov for skatteindtægter.

    “hver gang der futtes en skole af, giver det job i byggefaget”

    - ganske korrekt, Ib. I Sverige har de for længst set lyset:

    http://www.svensktnaringsliv.se/multimedia/archive/00027/Br_nder_Patrick_van__27209a.pdf

    “bilfabrikkerne går osse bedre med lidt festlige bilafbrændinger”

    - ja, og så spares miljøet for CO2-udslip, færre skades i trafikken og flere lærer at cykle i stedet.

    Summa summarum: Danmark bliver et bedre land!

    P.s.: kære Ib, det glæder mig usigeligt, at du på det seneste har tillagt dig et mere holistisk syn på multietnificeringens mange positive konsekvenser. Nu mangler vi bare lige, at du erkender fhv. Chefpolitidirektør Per Larsens store indsatser for at fremme visse gammeldanskernes omvendelse til sande multikulturalister.

  24. HumørHenrik

    Jamen inga jeg vil da helst undgå begge dele??

    Men det er så bare mig………….

  25. Inga Svångberg

    @HumørHenrik

    “Jamen, jeg vil da helst undgå begge dele”

    - ja, så må vi jo håbe, at dette lader sig gøre.

  26. ib

    med en overskrift troede jeg bare de havde fået svingdør på Christiansborg !!

  27. Janne Petersen

    Svångberg, bliv nu ikke for overgearet, jeg holder stadigt godt fast i min tro, derimod kan jeg ikke fordrage nisser, fordi de er menneskabte fænomener.

    Jeg giver dig gerne ret, når du har det, men det hænger ikke sammen med, at resten af mine holdninger skal omvendes, det gider du simpelthen ikke at forsøge, fordi tidsspilde selv for dig, må være spild af tid. Janne.

  28. Janne Petersen

    Hvor er mine børn glade for at de ikke var en blandt dem, der havde fået den destruktive ide, at ødelægge hvad andre har betalt og opbygget, det ved jeg alt om.

    Mennesker der foretager sig den slags ting, skal under behandling, fordi der er skruer løs et sted.
    De skulle have lov til at pløje 14 tønder land med en ske, så sveden stred i guirlander, men aldrig er der konsekvenser for disse ugerninger.

    Svångberg, du ville få hedeture, hvis jeg berettede lidt om mine afstraffelser, da børnene boede hjemme, aldrig klø, men vanvittigt idiotarbejde i månedsvis, og de lærte teksten. Janne.

  29. Inga Svångberg

    @Janne Petersen

    “Jeg holder stadigt godt fast i min tro, derimod kan jeg ikke fordrage nisser, fordi de er menneskabte fænomener”

    - og det er guder ikke?

    Har du blot én éneste indikation på, at guder findes andre steder end i visse menneskers hoveder?

    Janne, hvad SKAL jeg dog stille op med dig?!

  30. Inga Svångberg

    @Janne Petersen

    “kriminelle skal have lov til at pløje 14 tønder land med en ske”

    - jamen Janne, hvad nu hvis de kriminelle nægter eller har f.eks. dårlig ryg? Hvad vil du så gøre?

  31. sofie

    Gi dem et par flade lussinger -i retfærdig harme!

  32. Jyden

    I USA får de en tung kugle i en kæde om det ene ben,- samt tildelt et par strenge vogtere,- og så ellers: Hårdt samfundsarbejde hele dagen!
    Sådan! Tilbagebetaling ved kasse 1!
    Så er der vist ikke megen gejst tilbage til unoder!

  33. Inga Svångberg

    @Jyden

    I USA får de kriminelle en tung kugle i en kæde om det ene ankel,- samt tildelt et par strenge vogtere

    Dette lyder rystende og chokerende inhumant og gammeldags – det er jo mennesker, som vi taler om, og ikke dyr?!

    Jeg synes, at vi i stedet skal forsøge at hjælpe de såkaldte kriminelle med diverse former for psykoterapi samt vidtrækkende sociale tiltag. De kriminelle skal simpelthen hen hjælpes tilbage til samfundet, og det skal gøres med hjælp og ikke med straf.

    I øvrigt kan jeg ikke lide begrebet “kriminel”, for alt er jo relativt, og hvem skal afgøre, hvem der er kriminel? Og er et menneske kriminelt, hvis vedkommende ikke selv mener det?

  34. Inga Svångberg

    @Sofie

    “Gi dem et par flade lussinger”

    - NU er jeg rystet, dybt, dybt rystet! Og som om dette ikke er ubehageligt nok, så er jeg også bestyrtet, oprørt, besværet, beklemt og en hel del mere, som jeg ikke vil uddybe her.

    Sofie, vold hjælper ikke. I stedet skal der sættes ind med problemorienterede og pædagogiske handleplaner. Endvidere skal de såkaldte kriminelle tilknyttes en eller flere planansvarlige socialarbejdere, d.v.s. støttepersoner, som i dialog med den “kriminelle”, kan udarbejde tværfaglige, psykosociale, helhedsorienterende og resocialiserende behandlingstilbud/handleplaner.

  35. Jyden

    Lille Svångberg,-ja du lyder præcis som en kriminel, og det er en person, der ikke kan kende forskel på hvad der er rigtig og hvad der er forkert. Du ser præcis ud som den dummeste af en flok meget dumme, når man lige aflæser din personlighed via dine såkaldte skrifter!
    Jeg har set en person, skrive til dig: “Husk nu din sut”!!
    Det gælder stadig,- de næste 500 år- farvel!

  36. Inga Svångberg

    @Jyden

    Jaså, skal jeg nu tilsvines blot fordi jeg ikke er blodtørstig og hævngerrig?

    Ved du ikke, at de kriminelle bliver endnu mere kriminelle, hvis de straffes?

    Er du ikke klar over, at I gammeldanskere, i følge jeres kristne tro, skal vende den anden kind til?

    Har det helt undgået din opmærksomhed, at de kriminelle selv er ofre for systemet og/eller for dårlige opvækstforhold?

    Har du glemt, at de fleste kriminelle er mindre intelligente end gennemsnittet, og at de derfor ikke kan gøre for, at de blev kriminelle?

    Næh du, vi skal møde de såkaldte kriminelle med en human og empatisk åbenhed, baseret på dialog og forståelse, og IKKE på konfrontation og afvisning! Vi skal møde dem som ligeværdige og jævnbyrdige medmennesker, således at de ikke oplever os som arrogante besserwissere.

  37. Jyden

    Ja, lille Svångberg, det er jo faktisk omsonst at skrive til dig, for du fortæller jo præcis med dine såkaldte meninger, hvem du er og hvad du består af!
    Du er en person, der ikke har lært noget som helst, du har ingen erfaring, der fortæller dig noget,- du har gået nogle år i den venstreorienterede skole, hvor det er umuligt at lære noget, der giver basisviden, men en såkaldt beskæftigelse skal du jo have, det pynter jo lidt, meget lidt,- men du har jo nogle ord, du bruger, men ord alene ændrer jo ingenting!

    Når man observerer hele retsvæsenet, så kan man lave en kort konklusion: En forbryder, der langt om længe bliver kendt skyldig og får tilkendt en “straf”, f.eks. to års fængsel, så koster det 1 mio om året, det er da en god forsørgelse, så de ved jo når de kommer ud lidt før, p. g.af “god” opførsel, at det behøver de ikke være bange for næste gang!
    Men dyrt for samfundet!
    Ja, så forstår man jo godt, at autoriteterne kun opklarer ca 7 % af den samlede kriminalitet, så er det jo godt at jeg ved, at tiden udløber før Jul, hvor hele Jordens befolkning bliver sorteret Interplanetarisk i 3 klasser, og derefter evakueret,- for Jordens skyld, på grund af menneskenes mishandling af den…………..

  38. Inga Svångberg

    @Jyden/Intergalaktiske crackhead

    “jeg ved at tiden udløber før Jul, hvor hele Jordens befolkning sorteres Interplanetarisk i 3 klasser, og derefter evakueres. Det sker af hensyn til Jorden, på grund af menneskenes mishandling af den”

    - dette er jo en stor nyhed! Har du informeret hjemmeværnet, hæren, medierne og politikerne?

    Har du forresten nogen anelse om, hvilken klasse jeg ender i? Ja, jeg vil jo gerne vide, hvilken planet jeg skal evakueres til, således at jeg kan medbringe passende klæder, iltmaske og hvad jeg ellers måtte få brug for.

    I øvrigt, og mens jeg har din opmærksomhed, vil jeg liiiige foreslå, at du inden afrejsen til en anden planet henvender dig til nærmeste psykiatriske afdeling…..

Skriv kommentar