Eleverne fortjener en bedre skole

Ring til kommunen. Sådan lød det umiddelbare råd fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til en elev i 10. klasse, der efter eget udsagn har svært ved matematik og derfor ikke mod på mere uddannelse.

En opringning til kommunen gør det naturligvis ikke. Hverken for pigen, der modigt stillede sit spørgsmål i et debatprogram på TV2 tirsdag aften, eller for de mange andre elever, der ikke får tilstrækkeligt ud af deres tid i folkeskolen.

Det var da heldigvis også en langt mere ambitiøs indsats for folkeskolen, statsministeren lagde op til i sin åbningstale til Folketinget. Lærerne skal bruge mere tid på at undervise, især i dansk og matematik. Nye undervisningsformer. Ekstra fokus på bevægelse og hjælp til lektierne. Alt sammen for at bidrage til målet om at gøre danske børn til ’den dygtigste generation i danmarkshistorien’.

Målsætningen er flot, og den understreger, at folkeskolen – igen – er udset til at være et fokusområde for den siddende regering. Thornings forgænger i Statsministeriet, Lars Løkke Rasmussen, gav eleverne et ’læseløfte’ og talte om at give folkeskolen et ’360 graders eftersyn’. Det kom der ikke meget ud af.

Nu taler Thorning om, at lærere og elever skal ’bruge mere tid sammen’, hvilket på godt dansk betyder, at regeringen har kig på lærernes arbejdstid, og at der er lagt op til benhård armlægning ved de kommende overenskomstforhandlinger mellem lærere og kommuner. Både lærere og kommuner skal altså levere. Om regeringen sender penge med, har vi til gode at høre.

Som forventeligt kalder lærerformand Anders Bondo Christensen de politiske signaler ’en billig omgang’. Vis nu mod og vilje til forandring, Bondo. Danske børn fortjener en langt bedre folkeskole end den, som hver femte elev forlader uden at kunne læse og stave ordentligt.

hec

21 kommentarer

  1. Karsten Ulrik

    Der er en klar sammenhæng mellem undervisningens kvalitet, og den tid der er brugt på at forberede den. Især når andre undervisningsformer end tavle undervisingen skal bruges. De “ny” former kendetagnes ofte ved meget større forberedelsekrav.

    Derfor vil undervisningen, og resultaterne IKKE blive bedre af bare at blive “mere”.

  2. Karsten Ulrik

    *kendetegnes

  3. andersen

    Når vi nu ved, at en stor del af de 20 % der forlader skolen uden at kunne skrive og læse, er indvandrer/flygtningebørn kan jeg ikke se hvad der kan, eller bør, gøres ved dét.

    Ungernes forældre holder deres afkom låst fast i en middelalderlig opfattelse af hvordan verdenen er skruet sammen – en opfattelse der ikke inbefatter at kunne læse og skrive. Alt hvad disse unger skal vide skal de nok få forelæst af deres imamer.

    Kræfterne kunne så bruges på de sidste 80 % der ikke er underlagt en tåbelig religion.

    De børn der kan se en fordel i, at kunne brødføre sig selv fremover, skal nok lære sig basale kundskaber – resten har opfattet velfærdssamfundet som det store tag-selv bord og vil alligevel aldrig blive et aktiv, læsefærdigheder eller ej.

  4. J. Hansen

    Den socialistiske offerskabende træningsanstalt, der kalder sig den danske folkeskole. har spillet fallit for længe siden. Læreruddannelsen er så elendig, at den næppe kvalificerer til andet end taburetklæber i folketinget. Selv disse taburetklæbende karrierepolitikere kunne ikke drømme om at sende afkommet hen på anstalterne.

  5. Inga Svångberg

    Alle danske elever skal have samme muligheder, så derfor skal rivatskolerne øjeblikkelig nedlægges. Der tvinges de socioøkonomisk stærke elever tilbage til folkeskolen.

    Folkeskolens primære formål skal fortsat være, at gøre eleverne til “hele” mennesker, med indsigt i, og respekt for, demokrati, menneskerettigheder, antidarwinisme, genusteori, multikulturalisme, humanisme, miljø, globalisme, kunst, kultur og mere af samme skuffe.

    Den danske folkeskole skal først og fremmest satse på det modsatte af, hvad skolerne i Østasien satser på. Derved får Danmark en konkurrencefordel i den fremvoksende post-industrielle verden.

    • Leif

      Rent bortset fra at så vil de “socioøkonomisk” stærke familier flytte og så ender vi alligevel med A og B skoler.

      Folkeskolens primære opgave er at lære børnene de basale færdigheder, samt at tænke selv.
      Det er ikke skolernes opgave at indoktrinere børnene med de til enhver tid gældende politisk korrekte meninger. – Det er alt, alt for farligt!

    • Knud Madsen

      @ Inga Svångberg.
      Et forslag: Burde du ikke lige, for en god ordens skyld, anføre noget i retning af: “Ironi er anvendt” under dine indlæg?
      Det fremgår ikke, men selvfølgelig kan man ud af teksten regne det ud, men alligevel. Det er måske ikke alle, der lige fanger det i farten

      • Leif

        Du må være ny.

        For så ville du vide at der ikke er antydning af ironi i Inga Svångbergs indlæg.

    • Pedersen

      Jamen lille “Svångberg” da, du er da som ingen anden symbol på en person, der har gået i en såkaldt skole, og der er en ting,- du er et helt åbenlyst symbol for:
      En person, der har gået i skole, har et lille stykke papir på at have bestået en eksamen, men dit lille stykke eksamenspapir er jo intet værd, fordi i alt hvad du skriver, er du præcis et symbol på en person, der ikke har lært noget som helst, ja det må jo have været umuligt for dig!

    • L.P.

      Privatskolerne nedlægges?
      Også dem, hvor de riges børn går i skole?
      Jamen dog,- hvad skal stakkels Robot-Helle og Mette Frederiksen SÅ gøre???!!
      Det er jo skrækkeligt….

  6. Inga Svångberg

    @Lederskribenten

    “Danske børn fortjener en langt bedre folkeskole end den, som hver femte elev forlader uden at kunne læse og stave ordentligt”

    - dette er ikke nødvendigvis et problem, at ikke alle kan læse, for der skal jo også være nogle, som kan gøre rent, slæbe kufferter, være børnehavepædagoger, politikere osv. osv.

    Vi skal ikke kræve, at folkeskolen lærer eleverne at læse, for vi kan jo ikke på forhånd vide, hvilke kvalifikationer der vil være brug for i fremtidens Danmark.

    • per

      Har De lige haft en hjerneblødning.
      Børn skal da kun læse og skrive for at klarer sig i dagens samfund. Selv børnehavepædagoger skal kun læse og rengøringsassistenter har behov for at læse hvilken kemikalier de arbejder med.
      Men De ønsker måske deres kufferter slæbt det forkerte sted hen, hvis kufferter slæberen ikke kan læse.
      De eneste, der helst ikke skulle kunne læse, er de ufaglærte der kaldes politiker.

  7. Julemanden

    Det er ene og alene forældrenes skyld, at børnene ikke lærer en skid i skolen. Hvis man ikke gider tale dansk i hjemmet, sørge for at der spises sund og nærende kost, at lektierne er lavet samt at ungerne komme i seng i ordentlig tid, så ender det med taber-børn.
    Jeg forstår sgu’ fuldt ud de forældre som fravælger folkeskolens taberunger og sender deres børn i privatskole. Det er intet med indkomst at gøre, men lysten til at bruge sine penge på andre end sig selv (cigaretter, øl, fed bil, narko og ferierejse til det “farlige” hjemland, som man er flygtet fra).
    På mange privatskoler går der børn fra arbejderhjem, hvor børnenes uddannelse er det vigtigste, hvis de skal klare sig i livet. Om familien er etnisk dansk eller ej er ligegyldig. Bare børnene klarer sig godt i skolen.
    Som en punjabber engang sagde: ” I Danmark har man alle muligheder, hvis man selv vil tage et ansvar for sit liv. I mit hjemland kan man have den højeste IQ og alligevel ikke blive til noget, da man ingen penge har til at smøre diverse rektorer og lignende.”
    Så hold op med hele tiden at finde på diverse undskyldninger for, at det er samfundets skyld alt sammen. Det er kvalmende at høre på.
    Bed de tabertyper om at tage et ansvar for deres børn eller steriliser dem….groft sagt.

    • Inga Svångberg

      @Julemanden

      “På mange privatskoler går der børn fra arbejderhjem”

      - ja, der går nok nogle enkelte arbejderbørn på privatskolerne, men hovedparten er altså børn fra den øvre middelklasse og fra overklassen.

      “hold op med hele tiden at finde på diverse undskyldninger for, at det er samfundets skyld alt sammen. Det er kvalmende at høre på. Bed de tabertyper om at tage et ansvar for deres børn eller steriliser dem”

      - dette er rystende og chokerende! Hvad så, hvis disse tabertyper ikke vil lade sig sterilisere? Og hvad med tabertypernes børn, som fødes med ringe gener og udsigt til en opvækst i et dysfunktionelt miljø? – skal de også steriliseres?

      Du lyder som en vis østrigsk korporal med fipskæg, som i trediverne greb magten i et af Danmarks nabolande…..

  8. andersen

    “Du lyder som en vis østrigsk korporal med fipskæg, som i trediverne greb magten i et af Danmarks nabolande…..”

    Det var da en idiotisk sammenligning. Julemanden har jo ret. Religionsbetinget afstumpethed, indavl og intollerance overfor de vantro hunde giver ikke de unger et forspring, tværtimod.
    Og så længe islam styrer hverdagen for disse børn, var sterilitation nok en bedre løsning end fortsat leflen og et vanvittigt overforbrug af resourcer og midler på at samle taberne op.

  9. Jesper P Pedersen

    At løse “kryds og tværs” burde være en obligatorisk del af danskundervisningen i folkeskoleklasserne – måske fra 5 klassetrin og opefter. Gennem løsning af disse – sværhedsgrad efter alder – vil de fleste lære fremmedord, geografi, biografi, fysik ja generelt flere sammenfaldende ord at kende samt korrekt skrivemåde.

  10. Steglich-Petersen

    Folkeskolen er arnestedet for det fremtidige samfund. Personligheden grundlægges og fårene skilles fra bukkene.

    Folkeskolen havde sin storhedstid i 70 erne, hvor man gik fra kadaverdisciplin og øretæver, til pædagogisk indlæring med respekt og empati.

    Lærerne kvalitet var svingende. Folkeskolelærerne var en blandet sammensætning og jeg føler en udpræget trang til at vurdere dem efter den gamle 13 skale:

    1. Dansk, vi havde hende fra 1. klasse og hun var altid sød, venlig og forberedt. Hun behandlede alle med respekt og prøvede ikke at gøre forskel, selvom hun naturligvis havde sine yndlinge, blandt os 25 elever. Jeg tror jeg var een af dem, selvom hun ikke mente jeg skulle i gymnasiet. Derfor får hun kun stort 8 tal.
    (jeg kom altså i gymnasiet og på universitetet)

    2. Regning, ham havde vi også fra 1. klasse. En lidt lunefuld mand. Vi var alle bange for ham. Der var noget sadistisk over ham. Han kunne godt lide at knægte eleverne. Hans hofnummer var at lægge en Toms guldbare på katederes før hver time og så langsomt spise sig igennem den. Nogle gange fik en elev et stykke, hvis han var rigtigt dygtig. Dem der lavede ballade fik en “nød” – en slag oven i hovedet med hans knyttede næve, hvor hans giftering sad. Jeg fik kun “nødder”. Engang til en prøve, fangede jeg ham i ikke at kunne tælle sammen. Jeg har gemt opgaven, hvor han måtte rette og give mig en højere karakter. Fryd.
    Jeg blev dog rigtig god til at regne “den ud”, så han får også et 8 tal.

    3. Matematik, puha. En middelalderlig mand, der kunne løbe 100 meter på 13 sekunder. Engang da vi mødtes på trappen før en time holdt han mig tilbage og sagde: ” Hvem kommer først op på toppen ?” Alle de andre elever stod og måbede. Jeg havde skolens hurtigste ben, og jeg slog ham da også, men kun med ganske få meter.
    Matematik kunne han ikke lære mig (03), så jeg måtte have ekstra hjælp og fik så 10 året efter.
    På grund af hans sunde væsen, absolutte gennemførte humor og perfekte påklædning og engelsk, får han et stort 9 tal.

    3. Tysk, ja sprog er altid godt. Jeg har altid haft et godt forhold til tysk og også min lærer, som vidst var lidt forelsket i min storesøster. Et 8 tal til ham.

    4. Gymnastik. Et af mine bedste fag. Måske fordi jeg havde DAMP. Derfor var mine lærere altid begejstrede. Bedst i alt. Altid topkarakterer. Et af skolens vigtigste fag, fordi man får en sund sjæl og et sundt legeme. Konkurrenve er sundt på alle planer. Du lærer, at du skal kæmpe og slås hele livet, og at man skal vinde og tabe med samme sind.
    jeg havde 2 rigtigt gode lærere. Et 10 tal til dem begge.

    Tjah, alt i alt har jeg i hvert fald kun positive oplevelser fra folkeskolen, der lå i Gentofte.
    Hvis alle folkeskoler var som min skole, tror jeg samfundet i dag, havde set anderledes bedre ud.

    Vi skal tilbage til 70erne, hvis vi skal forbedre folkeskolerne og 2 lærere – gud fader bevares for en unødig udgift.

    Een er rigeligt – og så kan man tage en snak med forældre og pædagoger om de vanskelige elever en gang om måneden.

  11. Knud Madsen

    Citat: Vis nu mod og vilje til forandring, Bondo. Citat slut.

    Jeg er 100% sikker på, at Bondoen meget gerne vil forandring.
    Han vil helt sikkert gerne tilslutte sig et forslag om, at skolelærerne skal have halveret arbejdstiden fra de nuværende 16-18 timer ugentlig til 8-9 timer, hvis samtidig at månedslønnen sættes op til det dobbelte, selvfølgelig aht til børnene, som derefter vil modtage en endnu meget højere kvalitet undervisning.
    Ligeledes er jeg sikker på, at han vil støtte forslag om mindst 20 ugers kursus og efteruddannelse om året. Der skal naturligvis give ubegrænset fri til de meget nødvendige heldagsmøder lærerne imellem om børnenes indlæring osv.

    Hvis klummeskriveren havde forestillet sig, at Bondoens skolelærere skulle undervise mere, må jeg sige at vedkommende er nogle numre for naiv. Et sådant naivt forslag vil Bondoen på sædvanlig vis blot grine hånligt og stærkt nedladende ad.

    Den stodder er simpelthen den største hindring for at få skaffet samfundet en bare nogenlunde ordentlig Folkeskole. Jeg fatter ikke, hvorledes man kan støtte en så destruktiv og samfundsundergravende kraft i samfundet. Hvorfor er samfundet så bange for den ka’l ?????

  12. Jan Petersen

    Og, Danmark fortjener en bedre statsminister / regering.

  13. Carina

    Enig med Jan Petersen – har lige set Thorning svine Venstre til – tror hun, at der stadig er valgkamp, eller er hendes egen politik så ringe, at hun synes , at det er klogest helt at springe den over ?

    Den hovne tone lover ikke godt for finanslovforhandlingerne.

  14. sofie

    Svångberg 8.31.For en gangs skyld er vi helt enige .Ned med de Muslimske privatskoler-de hører så Gu ikke hjemme i et Demokrati!De har heller ikke bidraget til at drive en privatskole-det har de Danske skatteydere,men “krav” har de på disse antidemokratiske rugekasser.
    Ned med lortet!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*