Så gik den ikke længere. Det forholdsvis pæne og civiliserede formandsopgør i SF, som hidtil har været præget af orkestrerede debatter med spørgsmål, som var stillet på forhånd, har nu udviklet sig til en bitter og åben strid med slagudvekslinger for åbent tæppe.
Flere politiske journalister på Christiansborg kan fortælle om sms’er fra begge sider, som sviner modstandernes kandidat til.
Nu er ord som skræmmekampagne, løftebrud og bekymring blevet en hyppigere del af SFernes ordforråd.
Den ophidsede retorik dækker naturligvis over, at vi nærmer os afgørelsen.
Slutspurten sættes ind i forsøget på at omvende – eller afskrække – de medlemmer, der endnu ikke har besluttet sig. Men de hårde ord er også et udtryk for frustration.
Flere prominente folk i SF peger uden omsvøb på, at valget ikke kun handler om rollen som leder af partiet, men om SFs deltagelse i regeringen i det hele taget – med reference til Annette Vilhelmsens bagland af meget kritiske røster.
Vilhelmsen fastslår, at hun ikke vil arbejde SF ud af regeringen. Men spørgsmålet er, hvor meget hun skylder det bagland, der sørgede for hendes kandidatur og eventuelle valg.
Den nye formands første, største og sværeste opgave bliver at samle partiet bag regeringsdeltagelsen. Og det gælder, hvad enten partiets nye leder hedder Annette eller Astrid. Ellers kan regerings-trioen hurtigt blive reduceret til en S-R-duo.
Den røde blok vil fortsat have flertal, men vil få det endnu sværere med et SF, som vil have brug for at vise en meget skarpere profil i forsøget på at erobre venstrefløjen tilbage fra Enhedslisten.
Det kan vise sig at blive for besværligt, og dermed blive begyndelsen til enden for det røde regeringsprojekt.
tind
I bund og grund handler det om troværdighed. Politikerne har alt for længe sovset rundt i spin og falske forlorne udsagn, der har trukket vælgerne rundt ved næsen.
Der sidder 179 borgere midt i Kbh., hvis fornemmeste opgave det er at sørge for at de resterende 5 mio. har og får et tåleligt liv, men det kniber gevaldigt med den kvalitative indsats.
DK er et meget lille samfund og det burde ikke volde problemer at føre en ansvarlig politik, der tilfredsstiller flertallet.
SF er i gang med en selvransagelse, som alle partierne egentlig burde gennemføre: Er vi dygtige nok – lever vi op til befolkningens krav ?
K`s Barfod udtalte i et hudflettende ærligt TV indslag, at “han er er som han er” og at han sætter troværdighed fremfor populistisk charme.
Det er bare svært at have respekt for en politiker, hvis parti angiveligt repræsenterer den laveste politiske fællesnævner: Løgn, manipulation og magtmisbrug !
100 % rigtigt set. Utroværdige politikere, særligt fra den røde side, bliver afsløret i stor stil og mister opbakningen.
Den største løgner – Skattesnyder Thorning – har mærkeligt nok formået, at sno sig udenom en mistillidserklæring indtil videre.
st kan vælge mellem to kvinder den ene er annette der i 2009 fik en post i Kerteminde byråd med støtte fra venstre og de koservative.den anden er astrid der har
noget erfaring fra gymnasietiden. i to kan slå plat og
krone om stillingen hvem af jer der skal føre SF under
spærregrænsen
Man behøver ikke ligefrem en doktorgrad i psykologi for at regne ud, hvorfor der er panik på i SF.
Ledelsen med Astrid i spidsen er bange for at blive skiftet ud, hvis Anette Wilhelmsen kommer til.
Jeg tror især den gode Möger skal til at indstille sig på en noget mere beskeden tilværelse. – Og det der med at få en velbetalt retrætepost, ja, det er jo kun for de, der har haft en vis succes…..
Alternativet er jo at SF bliver smidt ud af regeringen og så er der en række SF’ere der skal skifte ministerbilen ud med cyklen – og efter næste valg risikerer de tilmed at blive arbejdsløse….
Hele det fine luftkastel vil…puf.. være væk.
Jeg skal gerne indrømme at tanken fryder mig!
Efter næste valg, er der sikkert en række medlemmer af de nuværende regeringspartier, der skal ud og have et rigtigt arbejde. – De må nok regne med at deres nye kolleger har et par beske bemærkninger til dem.
Tilbage på skolebænken med mög-ungen og hans marionetdukke, Astrid Krag. Lad dem først vise, at de har karakter og vilje til at færdiggøre deres egen uddannelse inden de vil bestemme over alle andre. Lad de voksne SF-ere komme til
Meget kan man mene om både SF og EL´s styreform og politik, men en ting er sikkert, at det de eneste 2 partier i folketinget, der har ægte demokrati og ikke er topstyret af få mennesker, som i alle de andre “demokratiske” partier i Danmark…..
SF har måttet lide under Willy Søvndals svage lederskab. Manden har helt tydelig ingen rygrad. Men hans svage lederskab har ført SF ud en vælgernedgang.
- Der kan mærkes i partiet!
Derfor blive SF nød til, at vælge en stærkere leder, der kan føre partiet tilbage, til oprindelig kurs.
Gør de ikke det, havner de som S og R, med en mærkbar og markant nedgang hos vælgerne.
Hvilken vælger husker IKKE alle de brudte løfter? Dumsmarte bemærkninger om manglende flertal. Ansvar har regeringen IKKE taget!
Det pjat med at skulle være en ansvarlig “husmor” for Danmark er blålys. Fra de to isdronninger.
De går kun efter magten og angler for EU, i et naivt håb om poster samme sted.
Ordentlig lederskab har disse to kvinder: M.Vestager og Helle T.S. – IKKE!
De er magtgriske og havesyge om en hals. Parrollen lyder: Tag fuppen på befolkningen og bortforklar resten.
Så den eneste måde SF kan komme videre på, er at lade Annette Vilhelmsen overtage styret.
Hvis Astrid Krag kommer til, er det “godnat” for SF!
Er det prisen værd; for SF, at sidde i regering? Når vælgerne flygter fra partiet?
Så må A Krag jo tage på jobcenteret & melde sig ledig!
Bus 1A har stoppested i gåafstand hvis hun benytter
jobcenteret i Skelbækgade.
Tag Mette Frederiksen med Astrid, det kan være i kan
komme i ulønnet praktik/aktivering på samme virksomhed-lol.
HURRA!
Måske kan dette være starten på, at vi kan få vippet børnehavebørnene ud af Tinget. Så kan de jo gøre deres uddannelse færdig og tage et job som flaskedreng/pige i Føtes (eller Brugsen).
Det er fanme en fornærmelse at borgerne skal regeres af en flok uuddannede gymnasieelever, der aldrig har udført et ærligt stykke arbejde.
Måske skulle man overveje at kræve at folketingsmedlemmer skal have en “vis” livserfaring og at ministre sksl have opnået valg til Folketinget. Det er utoligt at en mögunge kan blive minister med under 500 stemmer.
Helt som forventet kan vi ikke regne med bistandsklienterne og de offentligt ansatte som SF består af. De er jo ikke vant til at tage ansvar i hverdagen så hvorfor skulle de ændre på det? De tænker mere på deres egne taburetter end at gøre det rigtige for landet hvor det er bydende nødvendigt at få formindsket verdens dyreste offentlige sektor så vi igen kan blive konkurrencedygtige og få genskabt nogle af de 200.000 private arbejdspladser vi mistede under finanskrisen! Det er trods alt erhvervslivet som vi alle i sidste ende lever af!
Karakterskalaen går ikke nødvendigvis op, fordi en enkel ud af mange, træder ud af den forlorne bærme, og taler klart ud af posen, det ville fremme håbet for mange, men sådan er dansk politik ikke skruet sammen, desværre.
Der er for mange rygklappere, for mange konfliktsky, samt altfor mange medløbere, der ser disse sjældne klare udmeldinger som et uvelkomment modtræk til ‘klassens’ samlede vattede holdninger.
Astrid Kragh passer bedre i denne hyggeklub, der ser forandringer mod forventning, som værende utilpassede tiltag, der måske kunne koste hoveder i geledderne.
Barfod’s rappe anslag mod ‘den politiske orden’, selv om han står på en isflage, og vover sine holdninger, giver nok ikke den ønskede effekt, fordi man igennem år og dag, er lammetævet med bedrag og brudte løfter, der i børnehøjde nærmest kunne tangere mishandling.
Kvinder er skam udmærkede redskaber, hvis de ellers i farten får opsnappet, hvad deres hverv indebærer, så de ikke ender med at fremstå som maskinskader i tomgang.
SF’s tunge skyts bliver kørt i stilling her på falderebet, så det skulle være muligt at få klarhed over, hvilken af disse meget forskellige kvinder, magter de sidste svedige omgange, uden at tabe ansigt, såfremt ‘sandhedens’ tempel krakelerer.
Selvfølgelig handler det om troværdighed, det er da bestemt også derfor, at det er alfa-omega at det bliver troværdigheden, der blæser til sejr, og ikke et rygklappende bagland, der krummer tæer, fordi limen giver sig på taburetterne, alt efter udfald. Janne.