Hvem besluttede at slagte Henrik?

I september 2011 trak Henrik Sass Larsen sig som kandidat til en ministerpost, fordi han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt af PET.

Dengang sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt: ’Det er Henrik Sass Larsen, der har taget en beslutning på baggrund af de oplysninger, han har fået, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Jeg er rigtig ked af det.’

I mandags var samme statsminister i samråd om samme sag, men nu siger hun: ’Der har været nogle misforståelser om, at man skal sikkerhedsgodkendes af PET for at blive minister. Det skal man ikke. Det er alene statsministerens beslutning – det kan man læse i Grundloven.’

O.k., Helle. Men de misforståelser stammer jo så mest af alt fra dig selv…

Da Henrik Sass ringede til dig for at fortælle, at han trak sig på baggrund af den manglende sikkerhedsgodkendelse, kunne du vel bare have fortalt ham, at han ikke behøvede den?

Eller er sandheden, at det i virkeligheden passede dig udmærket, at han forblev i troen om, at det var PET, der var skurken?

Så slap du for selv at fyre en potentielt ’besværlig’ minister, som var godt i gang med at fedte sig ind i rockerrelationer og venskaber med tvivlsomme personager, der lænede sig op ad bestikkelsessager.

BT har igennem de seneste dage afsløret, hvordan Henrik Sass Larsens (måske) tidligere ven Tommy Kamp i et bogmanuskript fortæller detaljeret om, hvordan Henrik brutalt blev slagtet af Socialdemokraternes inderkreds. Et bogmanuskript, som Tommy Kamp nu slet ikke mener eksisterer.

Men bog eller ej – der står under alle omstændigheder et ubesvaret spørgsmålet tilbage: Hvem var det, der bildte Henrik ind, at han skulle sikkerhedsgodkendes for at blive minister?

Kan du ikke lige svare på det, Henrik?

tind

32 kommentarer

  1. Arne K

    Hvornår finder landets statsminister ud af at det altid er bedst at sige sandheden, det er hvis kun statsministeren som har misforstået sagen.

    • andersen

      Den løgnagtige skattesnyder, der kalder sig statsminister, er endnu engang taget i en løgn, faktuel unøjagtighed eller uforsigtig omgang med sandheden.

      Hun er efterhånden kommet helt derud, hvor hun har svært ved at huske hendes egne løgnehistorier og når man når derud er man virkelig på tynd is.

      Det er virkelig utroligt at vi skal trækkes med en statsleder med så dårlig hukommelse. Hendes partifæller må virkelig have svært ved at rette tæerne ud igen, efter den hyldest de gav hende i weekenden.

      Ikke alene har hun snydt skattevæsnet, hendes partifæller, de vælgere der lod sig forføre af plastiksmilet, samarbejdspartnerne i regeringen og en stor del af landets journalister.
      Hun snyder også sig selv for et fornuftigt eftermæle. Historieskriverne vil fremover kalde hende for den mest utroværdige statsminister Danmark nogensinde har haft.

  2. J. Hansen

    Den slagtning blev besluttet af barbiedukken, Morten blødsovs og Corydon! Stensikkert!
    Bemærkelsesværdigt, at botox-dronningen ikke kender Grundloven. Hun har mistet enher jordforbindelse og realitetssans. Det grænser til storhedsvanvid at hun påstår, at det er hende ALENE, der udnævner ministre. Hun må være vant til at få ALT, hun peger på! Journalisternes “første kvindelige statsminister” har endeligt bevist, at journalister (heller) ikke har forstand på politik!
    Hold jer nu til vejret, børsnoteringerne og trafikken!

    • A Jensen

      Hvorfor kende den Danske Grundlov når man er EU tilhænger?????

    • Jens Nielsen

      Nu må vi lige huske på, at Henrik S. Larsen jo har udtalt sig meget nedsættende om de Radikale forud for valget.
      Jeg tror, at de Radikale simpelthen har nedlagt veto mod at få ham med i den nye regering og så har Helle måttet holde ham ude på denne mærkelige måde.

  3. Steglich-Petersen

    Selvom verden er i stadig demokratisk udvikling, går det stik modsat i lille Danmark. Der hersker stadig østeuropæiske tilstande. Løgn, magtmisbrug og skjulte dagsordner er stadig de midler, som statsapparatet anvender, når politiske modstandere eller andre reform venlige borgere skal trynes.

    Og man bruger gerne den statsejede TV2 kanal til at forstærke og udbrede mishagsytringerne for at være sikker på at de rammer vidt og bredt og manifesteres i tid og evighed.

    Det klassiske eksempel på statsdiktatur og statsfascisme, pakket ind i en forloren demokratisk forfatning.

  4. jørgen f.

    Det var revisorens skyld….

    Revisoren misforstod Helle – og sagde videre til Sass at Helle ikke ønskede homoseksuelle rockere i regeringen.

    Så trak Sass sig helt frivilligt.

  5. Ole Pedersen

    Flere af os har da hele tiden vidst, at PET ikke skal godkende en evt. kommende minister, det er suverænt statsministerens afgørelse hvis hun eller han ikke vil have den pågældende minister f.eks. pga. oplysninger fra PET.

    Det undrer mig derfor at hele dagspressen tilsyneladende ikke hele tiden har vidst det og derfor reageret voldsomt på de usandheder statsministeren og Sass bragte til torvs om manglende sikkerhedsgodkendelse.

    Det siger en masse om Thorning (at hun ikke holder sig til sandheden) men det siger sandelig også en del om hvor uvidende journalister åbenbart er!

  6. pm

    Føj for f, hvor er BT ulækker at høre på efterhånden, jeres spin rammer bunden. Sass b lev udsat for ufine metoder fra, ikke den nuværenderegerings statsminister, men fra tidligere justitsminister med taleforbud, og statsministerie,?? hvor der havde ligget notat uden han blev bekendt hermed, i en md. har man opdaget, den sag bliver ikke mere oplyst af, at DF og BT fortsætter deres vrangforestillinger. Og det er korrekt at en statsminister selv udpeger sine ministre, og det skal hverken hun eller tidligere statsministre stå til regnskab for. Det er aldrig sagt, at Sass skulle være finansminister, det er noget medierne har skrevet, det ville nok også være sandsynligt, at han skulle, men intet var afgjort regeringen ikke dannet overhovedet, men han trak sig selv, ville ikke belaste den kommende regering, alle var i chok. Venstres spin i flere omgange har næsten lykkedes, men heldigvis varer ærlighed længst, og sandheden kommer altid for dagen. Den ikke sag var også en plantet læk, med BT som villig budbringer. Siden er både Sass og HTS renset, jeg brækker mig over jer på BT.

    • Oluf

      He, he. Du har åbenbart brug for at brække dig, siden du af fri vilje både læser og kommentere på BT.

      Men sandeheden brækker du ikke over, den flygter du fra, mens du kommer med beskyldninger mod budbringeren.

    • andersen

      @ pm.
      Det er vist på tide at du stiller brækposen fra dig og vågner op.
      Din regeringsleders løgne er forlængst blevet afsløret og det er IKKE kun enkelte journalister, medlemmer af venstre og DF eller tidligere justitsministre og statsministere der spinner…
      Hele landet, inklusive de fleste medlemmer af S, har fanget vikaren i hendes lemfældige omgang med sandheden. Nu mangler de sidste partitro soldater bare at vågne fra tågerne, og erkende at den mest uduelige formand S nogensinde har haft, har svindlet sig til statsministerposten.

      • Kim Kristensen

        Andersen: Jeg er af politisk orientering, borgerlig, men din argumentation, eller mangel på samme, er det, der er med til at trække enhver diskussion ned på SFO stadiet. Et godt råd, lad være med at udtale dig på andres vegne, det har du ikke mandat til, det samme gælder dine udtalelser om at HT har svindlet sig til Statsministerposten, så har samtlige Statsministre før hende gjort det samme? Er du ikke bekendt med hvordan demokratiet fungerer? At du, som jeg ikke er, ikke er tilfreds med valgresultat, er en ting, men disse argumentløse personlige udfald, klæder ingen, i disse tider, så en god saglig argumenterede/velfunderet tone, er langt at foretrække, ellers har vi som borgere spillet fallit!

  7. Uha, Helle Thorning – hun har igen rodet sig gevaldigt ind i et strammende net.
    Hvorfor ikke bare altid sige tingene som de er, altså sige sandheden. Den holder længst!
    Og hvad med den danske grundlov – burde en statsminister mon ikke sætte sig ind i den, i samtlige paragraffer.
    Eller tillægger statsministeren, der er “eupærer af hjertet”, ikke den danske grundlov den autoritet, der tilkommer grundloven.
    Der er flere tabere i denne sag – heriblandt Helle Thorning selv.

  8. Sagen om Sass startede medens der blev forhandlet om en ny regering! altså styredes landet stadig af de tidligere ministre og dermed embedsværket.
    Når nu skattesagen ikke kunne forhindre en ny regering er det jo ret nærliggende at tro at man forsøgte andre veje f.eks. at lægge hindringer i vejen for eventuelle minister emner.
    Jeg siger ikke at venstres pressetjeneste ivæksatte disse smædekampanjer mod Sass og senere mod Sohr. men tanken er ikke fjern. godt hjulpet af BT og TV2.

    • Oluf

      Nej leif, du siger ikke, men du mere end antyder, at det var den tidligere regering, der satte undersøgelsen af Sass i gang.

      Hvor lavt kan du synke? Beskyldninger mod andre når du ikke er enig, er lig usympatisk manipulerende augmentation.

  9. Henrik

    Politikerlede og opgør mod pamperiet bør da være enhver mands ret til at udtrykke – og dem der gør det har min ubetingede opbakning. der er ingen tvivl om at Sass ikke passede ind i den optk der satte regeringsholdet. At så HTS ikke havde “nosser” nok til at sætte dagsordenen ved ministerkabalen siger megen om Christiansborg moralen som alle 179 medlemmer lever med.

    Dette her er endnu en stinker sag, hvor landets ledere/politikere i mangel af erhvervserfaring og uddannelse tror at de kan manipulere læserne.

    Jeg tror at BT tidligere har citeret en vis hr. Kamp – forøvrigt og måske ex. ven til Henrik Sass og også nok HTS – at hvis man siger det samme ofte nok – tror modtageren på det !!

    Den form for Socialdemokratisk manipulation troede jeg HTS var for klog til, men nu kører hendes plade i samme rille – og når hun ikke er klogere, må hun tage de tæsk der kommer.

    At jeg så heller ikke mener at Sass er/var kompetent er noget helt andet.

  10. Nu mener Venstres pressetjeneste, læs BT, at det er på tide at vække det blå hylekor, fra deres dvale i sommerferien. De skulle jo gerne have hvæssede negle, når vi nu snart står overfor en ny folketingssamling

    Selvfølgelig er BT klar til nye usaglige angreb på regeringen, sikkert udelukkende for at dække over
    Venstres og egne utallige lovbrud som f.eks. forsøg for egen vinding at omgøre et demokratisk valg, samt meget lemfældig omgang med tyvekoster.

    Hvad vedkommer det overhovedet Venstres pressetjeneste, hvem der bliver og ikke bliver udpeget som ministre?. Ligesom årsagerne udelukkende vedkommer de involverede parter. Jeg har meget svært ved at se BT som en involveret part!.

    Tag Jer nu sammen BT, og vis Jeres eksistensberigtigelse, og start med at overholde jeres pligt til uvildig information.

    • Carina

      Hm, det lader i hvert fald til, at BT har vækket en fra det røde hylekor;)

  11. Jan Petersen

    Det er åbenbart ligegyldig, hvad “blondinen i stilletter” rører ved ….. så lugter det langt væk af svindel og humbug.

    Men hun sikrer sig da en 1. plads i historiebøgerne som Danmarks ringeste statsminister.

    • lars hansen

      Jeg er helt enig, og sagen med Sass Larsen er et eksempel på, at du har ret.
      Løgn, løftebrud og bedrag.

  12. Per Houmøller

    Hvor kommer Venstres Pressetjeneste skråstreg BT sagen ved.

    Helle har ikke udnævnte Sass til en ministerpost, og dækker sig bag en såkaldt manglende sikkerhedsgodkendelse i stedet for at kalde en spade for en spade. Jeg kan sagtens forestille mig, at Helle ikke kender Grundloven godt nok til at vide, at hun er forkert på den, og hvor skulle hendes spindoktorer også kende den fra, men det ville klæde hende om hun for en gangs skyld ville sige: Kammerater vi gjorde det, vi har endnu engang trampet rundt i spinaten, men vi lærer af det hver gang.

  13. Jens E. Hansen

    Og jeg som troede, at det iflg. grundloven var dronningen, der udnævnte ministre

  14. HumørHenrik

    Hvad skal Danmark monstro leve af i fremtiden?

    De virksomheder der ikke allerede er flygtet skrigende
    ud af landet, planlægger at gøre det.

    & imens tumler skattefuskeren rundt på randen af
    knockout.

    Hvis danfoss gør alvor af deres trusler vil det sende
    dødbringende chokbølger gennem samfundet!

    Uanset hvor mange gange fru botox står og skriger,
    at det er hende der udnævner ministre-lol lol lol.

    • Børge R. Jensen

      Det spørgsmål besvares bedst hos EU, som står for visioner for Europa herunder Danmark.

      Noget andet er, at danske virksomheder jo nok skærer ned eller flytter til udlandet, fordi (for) mange erhvervsledere ikke er uddannet til andet. De har ingen brancheerfaring, men skifter ofte branche, og ansættes netop på sociale kompetencer og færdigheder i profitmaksimering. Mange danske erhvervsledere har kun en videregående teoretisk uddannelse efterfulgt af ansættelse på direktionsniveau, så vidt jeg ved.

  15. Peter Buhl

    Kunne man forestille sig at Margethe Vestager har ringet til HTS på valgaftenen og stillet et ultimativt krav om at få Henrik Sass af vejen før der kunne forhandles regeringsgrundlag. Det er vist almindelig kendt at MV ikke er særlig begejstret for Henrik ???

    • Knud Madsen

      Den teori er jeg meget tiltalt af + at gimpen måske også selv var lidt bange for/træt af denne Sass, som jeg for øvrigt også synes, er en trist ka’l. Men ret skal være ret, og er han holdt ude på et falsk grundlag, så er den da gal, men det ser efterhånden ud til, at det ikke er PET som har afgjort noget, som de ingen ret har til.

  16. Børge R. Jensen

    Hvem udnævner ministre i en dansk regering? Hvordan er pressens placering i forhold til Folketinget og regeringen? Det mangler jeg svar på. Jeg troede som Helle Thorning-Schmidt, at ministre blev udpeget af statsministeren, men det er åbenbart en mistorståelse. Hvis det var statsministeren alene, der udpegede ministre, skulle hun (i dette tilfælde) ikke forklare sig.

    Min konklusion er efterhånden, at Danmark ikke længere er et demokrati men et diktatur ledet af redaktører, som ikke er folkevalgte.

  17. Carina

    @ Børge R. Jensen

    Nu var Sass jo Helles håndgangne mand og højre hånd i 7 år, så kommer han og siger, at han ikke kan blive minister, fordi han ikke kan sikkerhedsgodkendes, hvilket Helle Thorning med stor beklagelse tager til efterretning. Synes Du ikke, at der er et eller andet, der halter i den historie ?

    Jeg må indrømme,at jeg er så nysgerrig af natur, at jeg gerne ser, at pressen afdækker, hvad der er op og ned i den historie.

  18. Jan Petersen

    Børge R Jensen

    Det står her i Grundloven, hvis du ellers kan få noget mening ud af det volapyk:

    § 14
    Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.

    Hvis man spurgte folk på gaden, hvilket det land mon var, ville svaret nok være …. alt andet end Danmark :)

  19. poul sørensen

    Hans Engel fortalte allerede mens sagen var helt ny , at det var statsministerens ansvar at udnævne ministre. Så vi har hele tiden vist at det var blondinen der ikke ville have ham.
    Pestager har sikkert også skubbet lidt på.

  20. Janne Petersen

    Ja hellere en dårlig sandhed, fremfor en god løgn, iøvrigt en formidabel læresætning, som helst skal starte, når sutten skiftes ud med lidt forståelse.

    Hvad man i barndommen nemmer, man aldrig i alderdommen glemmer, hvad har disse mennesker mon fået med hjemmefra, da bagagen skulle pakkes, så de der valgte den politiske løbebane, var udrustede og kvalificerede til det store ansvar, politik er og altid vil være, det må de dårligt hjulpne politikere da kunne svare på.

    Den blev ikke rigtigt færdiggjort den Sass-sag, og det må vel skyldes, at de løse ender, som i sammenfattet form, skulle give mening, slet ikke matcher hinanden, fordi forklaringerne er ligesom boldspil, hurtigt videre til næste griber.

    Ingen ved rigtigt noget, men det til trods, plaprer de det bedste de har lært, og da skylden helst skal placeres, så man enten kan frikendes, eller stå til regnskab, så må HTS eller PET, eller 117 andre, mave sig ind på ondet, så dansk politik ikke ender som en farce omkring privatlivets tumult udenfor borgen.

    Det kræver evnen til at erkende, og rygraden til at undskylde, samt formatet til at stå med ansvaret, og i disse kvaliteter, sidder regeringen ikke med nævneværdige kort. Janne.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*