De paralympiske lege i London sluttede søndag med et værdigt afslutningsshow efter ti dage med nye standarder for handicap-OL. Aldrig har sporten tiltrukket så mange tilskuere på stadioner. Aldrig har medierne været mere interesserede. Og aldrig har de sportslige præstationer været bedre.
Også i Danmark er interessen vokset kraftigt. DR har samlet sendt 70 timer fra begivenheden. Og på de centrale sammendrag på hovedkanalen DR1 er seertallene vokset med 50 procent, sammenlignet med handicap-OL for fire år siden. Bemærkelsesværdig stigende interesse for sporten i en tid, hvor danske superliga-klubber kæmper med at fylde stadioner og et stort sportsudbud skaber vigende seertal til sport i tv.
Måske ligger der en vigtig lære i de paralympiske lege. Selvfølgelig var disse lege et hidtil uhørt flot arrangement. Handicap-sport er aldrig blevet serveret flottere – og bag det ligger en del af succesen.
Men bag hver enkelt af de 4.200 handicappede og toptrænede atleter gemte der sig også en sjældent set indlevelse, livskraft og inspiration. Og i en tid, hvor professionel sport i stigende grad bliver overtaget af relativt ordknappe sportsstjerner, omgivet af guidende rådgivere og agenter, var det en bevægende oplevelse at følge med i de handicappede atleters udgave af OL.
Det var åbenlyst sportsstjerner, der, samtidig med benhård træning for at nå et ypperligt niveau, også havde kæmpet sig gennem menneskelige lidelser og fundet vej til succes. En bevægende og smittende kærlighed til sporten – og til livet. Denne kobling mellem mennesket og sporten er forbilledlig. For mangler den menneskelige dimension, ender det med at blive kedeligt, ligegyldigt og uden inspiration.
De paralympiske lege i London fik for alvor verdens øjne op for den menneskelige styrke, der gemmer sig i denne sportsgren.
Tak for showet.
apl
Og tak for det indlægget. Dette var mit første PL, som forældre til en handicappet. Derfor havde jeg en naturlig interesse for legene. Min datter er stadig alt for lille, til at forstå, hvad der foregik, men det lunede at se den gigantiske interesse for sporten, og at man i Danmark også viste stor interesse, som ikke er set før.
Måske kan dette være med til at, at folk ser på disse mennesker som andet end stakler, men også som stærke mennesker, der også fortjener hyldest.
For det oftest sådan at folk ser på os. (Både handicappede og forældre til handicappede). Dette til trods for at min datter, der end ikke er 3 år gammel, har formået at gøre mig til et langt stærkere og langt bedre menneske.
Og disse atleter har i den grad inspireret mig til at tro på at næsten alt kan lade sig gøre:)