Thomas Sørensen og Christian Poulsen har begge meddelt landstræner Morten Olsen, at de ikke længere vil stå til rådighed.
Dermed får de to veteraner også den afsked, de har fortjent, for begge har med stor sikkerhed vendt afskeden med landstræneren, der givetvis har fortalt dem, at de ikke længere står forrest – præcis som den nyligt overståede EM-slutrunde viste. Og dermed bestemmer de selv, hvornår nok er nok, og Morten Olsen slipper for at droppe dem på mindre elegant vis. For læren fra VM i 2010 var tydelig for Olsen – ældre spillere uden fast spilletid i deres klubber er en uholdbar konstellation.
Christian Poulsen og Thomas Sørensens farvel til landsholdet er også med til at sætte Morten Olsens regeringstid i relief. For Thomas Sørensen var ny, da Olsen trådte til, mens Christian Poulsen fik sin debut et år efter. Nu er de begge fortid, mens Olsens fortsætter og – må man formode – snart vil sige farvel til den sidste i den generation: Dennis Rommedahl.
For det danske landshold er tabet af de to til at overse. Rummet, de to efterlader, er for så vidt allerede udfyldt af William Kvist i Christian Poulsens tilfælde og Stephan Andersen med Anders Lindegaard som tæt forfølger for Thomas Sørensens vedkommende.
Så det vil være på de indre linjer, at savnet vil være størst. For Christian Poulsen og Thomas Sørensen har tilhørt den absolutte top i landsholdets indre hierarki, hvor de på mange måder har været forlængede arme for trænerteamet.
Derfor vil en spiller som Daniel Agger blive anfører også i overført betydning som indpisker, mentor og forbillede.
JST
Så mangler vi bare at Morten Olsen får et spark i røven.
Så fik vi lige smæk af Slovakiet på hjemmebane.
tsk tsk