Lægefejl koster hver dag liv i Danmark. Mange liv. Så mange, at 5000 patienter i år skønnes at dø efter fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med hospitalsophold. Med andre ord spiller lægen en mulig rolle i op mod hvert tiende dødsfald i Danmark. Det er en skræmmende statistik.
Mest skræmmende må det være for lægerne selv, der hver dag går på arbejde med samme viden. At de i mødet med hver patient kan begå en fejl, der i yderste konsekvens kan koste et menneskeliv. Det ansvar er der ikke mange andre faggrupper, der har.
Derfor er det også med respekt, man i BT i går kunne læse ni fremtrædende danske lægers beretninger om deres værste fejl. Anført af formanden for Yngre Læger, Lisbeth Lintz, skal den nye åbenhed om egne bommerter være med til at åbne en dør til større selverkendelse hos danske læger.
Og det er en glædelig ny retning. Fejl skal erkendes, før man kan lære af dem. Og mange alvorlige svipsere kan afværges, hvis systemet er bevidst om lægens fejlbarlighed. På den måde kan de øvrige involverede – ledelse, lægekolleger, sygeplejersker og patienter – hjælpe til og sørge for at undgå, at fejlene får konsekvenser.
Tiden, hvor læger skulle fremstå som ufejlbarlige overmennesker, er forbi, og den nye åbenhed signalerer et vigtigt skift i den danske lægeverden. Men selv om det er et vigtigt første skridt, kan man frygte, at der går lang tid, før åbenheden i praksis vinder indpas på de enkelte lægekontorer og patientstuer. Angsten for at miste autoritet og i sidste ende blive stillet til regnskab for fejl, er for stor. Det er en skam. Evnen til at kunne erkende og analysere fejltagelser bør være en del af enhver læges praksis. For kun derved kan risikoen for nye fejl minimeres.
Så kære læger. Følg det gode eksempel og lad blot maskerne om egen ufejlbarlighed falde.
Jep og patientforsikringen er der til at beskytte læggerne,
jeg fik selv problemer efter operation, med en arterie testicularis blødning, hvilken betøde at 3l blod i bughulen
og akut operation for at redde mit liv.
resultat: steril men i live, og lægen frikendt af patienforsikiringen.
Det kunne være at det store forbrug af rusmidler i sundhedssektoren ville dale kraftigt, hvis ikke personalet skulle være bange for at blive degraderet eller fyret, når de lavede en fejl. Det kunne jo være at en afslappet læge laver mindre fejl end en anspændt.
der er slet ingen retsikkerhed mere og ingen til at beskytte den enkelte som jo kun har sit liv eller førlighed at betale med . efterhånden ved alle danskere desværre godt at vi ligger nr sjok i sygehusbehandling – danske læger spiller guder, er arrogante og farlige i deres antagelser om at de ved alt – få dog noget efteruddannelse ! – har familie inden for faget og hører tit – vi går i det ene rum og lægerne i det andet så vi kan finde en passende historie om hvordan det gik galt — puha slet ikke troværdige !
Sundehdsvæsenet har et effektivt sikkerhedsnet:
Patientklagenævnet holder hånd over lægerne ligesom patientforsikringen gør det.
Går man til sundhedsstyrelsen fralægger de sig ansvar ved at påpege, at det er lægen i situationen, der er ansvarlig for at en behandling virker, og ikke fejlvirker/skader.
Lægerne bliver bare ikke orienteret om de skadevirkninger der optræder, og behandler videre.
Resultatet er de sager vi nu ser, hvor midler der er anvendt i mange, mange år, med tusinder af skadede og døde som resultat (omniscan, cipramil, gigtmidler og kolesterolnedsættende midler + mange andre)
Desuden undrer det mig, at lægemidler der aldrig har haft nogen positiv effekt påvist er blevet anvendt i over 30 år. Det er virkelig ufatbart.
Dumhed findes vel ikke større…
Maleren dækker over snedkerens fejl og jorden dækker
over lægens fejl, husker jeg, at min far sagde.
Man skal ikke kende så meget til det danske sundheds-
væsen for at vide at der dagligt begåes fejl af både læger
og plejepersonale.
Der findes næppe mange, som IKKE har en historie at
fortælle om fejlbehandling og manglende pleje.
Jeg hylder bestemt princippet om åbenhed i lægestan-
den omkring de fejl og uheld der sker. Blotlægges
fejlene kan der læres af dem.
Iøvrigt bør sundhedsstyrelsen rette fokus på de prakti-
serende læger, da de ofte overser alvorlige sygdoms-
tegn. Vigtigt også at se de private klinikker efter i
sømmene.
Det skal være nemmere for fejlbehandlede patienter
at få tilkendt erstatninger.
Hvad dælen skal danskere med frit hospitalsvalg, når videnskabelig undersøgelse viser, at hospitaler ikke kan kommunikere sammen og, man sætter sit liv på spil såfremt hvis man gør brug af sådan valg.
Ja, det kan være med livet som indsats at skifte fra et
hospital til et andet, men sandelig også fra den ene afdl. til den anden indenfor samme hospital.
Egentlig kan man frygte at det er for nemt og for omkost-
ningsfrit, at begår fejl i sundhedssektoren, den primære
såvel som den sekundære.
..hvad skal kræftens bekæmpelse nu sige – før var det hele jo pga rygning?
De samme masker burde iøvrigt falde inden for forskningen. Jeg er selv deltager i den berømte tvillingeforskning – og mage til spørgsmåls-styrede mod givet ønsket resultat skal man vist lede længe efter…..så det er nok ikke det eneste sted det sker.
Før faldt man på hale for lægestanden – nu gør man det for forskerstanden……..begge steder uden grund.
Før i tiden var lægestanden nok ikke bedre end den er
i dag hverken fagligt eller menneskeligt.
Forskellen er, at vi ikke længere er så autoritetstro, men
stiller sunde og relevante spørgsmål til den behandling
der tilbydes.
Kongevældet i lægestanden er forlængst forbi og vi
tvinges til også selv at tage ansvar ved sygdom.
Ja ,man kunne jo starte med at straffe lægerne for deres”fejl.Med nutidens viden er der ingen undskyldning for de mange lægefejl der foregår.Det er sjusk ,og oftest er fejlene dække over ufrivillige menneskeforsøg.Gad vide om der blandt lægerne og deres familier er fejl og dødsfald?
Sandt nok! – Det er for nemt at “komme til” at begå en
alvorlig fejl med andres liv og lemmer. Der kan næsten
altid findes et forsvar for den læge, der begår fejlen og
det finder jeg bestemt hverken rigtigt eller hensigtsmæs-
sigt. Der er dog læger, der fratages deres autorisation.
Med hensyn til medicinske forsøg på mennesker mener
jeg, at de er nødvendige, hvis diagnokstik og behandling
til stadighed skal blive bedre, men det er en absolut
selvfølgelighed, at patienten er fuldt orienteret om, hvad
der foregår og har accepteret dette.