Fair retssag til Breivik

I går tog Norge hul på 10 ugers retssag mod Anders Behring Breivik, massemorderen fra den 22. juli 2011.

Nu venter en hel nation på det juridiske svar på de grusomheder, som 33-årige Breivik begik i Oslo og på øen Utøya. Koldblodigt og nøje planlagt tog han 77 menneskers liv og hensatte Norge i sorg, vrede og afmagt.

I retten i går erkendte Breivik ugerningen, men han afviste, at han skulle straffes, fordi han i egen optik handlede i selvforsvar. Anger kendetegner ikke manden på anklagebænken.

I dag vil Anders Breivik sætte flere ord på sine afskyelige handlinger – med ofre, pårørende og pressefolk som vidner. Endnu flere vil følge sagen via tv og på internettet. Hvad der skete i Oslo og på Utøya, er så grusomt, så ondt og så sorgfyldt, at det næsten ikke er til at bære at læse om eller at blive delagtiggjort i. Det har været fremført, at retssagen – og mediernes formidling af den – er med til at give terroristen Breivik unødig opmærksomhed. Breivik har selv signaleret, at han ser retssagen som en platform, hvorfra han kan lade sine synspunkter flyde.

Lad det være slået fast, at enhver tanke om, at Breivik ikke skulle have en fair rettergang, er absurd. Ligesom tanken om, at offentligheden ikke må kende detaljerne. Det er vigtigt at slå fast, at et retssamfund kendes på, hvordan det behandler de værste slyngler. Det kendetegner også et retssamfund at lade afskyelige og provokerende synspunkter komme frem. Selv når de river smertefulde sår op.

Der er ikke noget at sige til, at Norge gerne vil have en afslutning på det smertelige kapitel i landets historie, som massakren er udtryk for. Statsminister Jens Stoltenberg talte i sommer om, at svaret på Breiviks handlinger skulle være: Mere demokrati, mere åbenhed og mere menneskelighed. De ord er stadig værd at huske på.

15 kommentarer

  1. sofie

    Man må da håbe at BT så vil være bannerfører for de smukke ord om mere “demokrati”mere “åbenhed”og mere “medmenneskelighed”-det kunne BT godt bære at føre an på -sammen med elite vennerne.Men det bliver jo nok svært hvis ofret for de smukke ord er at stikke sine elitevenner.
    BT og andre medier er følgagtige-tag en selvanalyse.
    Medierne ville næppe kunne lide det ærlige svar.
    Det er bla. på grund af medierne at folk bliver højre eller venstredrejet.
    Men hvad gør det ,så er der jo også noget at skrive om i morgen -Tag fx.Breivik…!

  2. Kc

    Det er vældig konfliktskabende, at tænke på fair retssag
    til den norske massemorder for et eller andet sted er det
    svært at se, at han har gjort sig fortjent til det.
    Det er også lidt uhyggeligt at høre forsvareren sige, at
    Breivik – på et tidspunkt – igen skal lukkes ud i samfundet
    for i Norge har man ikke livstid-straf. Breivik kan altså
    løslades efter 21 år eller før.
    Når den tid kommer, er Breivik jo ikke blevet et bedre og
    mindre farligt menneske.
    Manden bør selvfølgelig idømmes en forvaringsdom
    og aldrig nogensinde løslades.

  3. jenni

    At åbne landet endnu mere er vejen, der fører direkte til lukkethed.
    Fuldbyrdet om nogle år.

  4. jenni

    Kc 17. april 2012 kl. 06:34

    Bare rolig.
    Om 21 år er problemet enten løst, så han blot lever norsk i Norge, som er hele motivet med attentatet.
    Eller han møder sharia.

  5. sofie

    Kc,Så kommer Breivik jo bare ud til alle dem der ikke er dømt,men medskyldige i hans dåd,som fx.magthaverne,
    så det gør vel ikke den store forskel?( der bla. er dygtige til at afskaffe beviser under ufattelige mange forklaringer fx.PET dokumenterne,og hvorfor det var i orden,mens alle sager “pudsigt nok “på borgerne eksister til evig tid)
    Vores samfund er ellers opbygget på vurdering og overvejende sandsynlighed ,og indicier.men “sjovt nok”rammer det altid kun den almindelige borger.
    Desværre kan tanken godt strejfe en ,at Breivik ,som han påstår,handlede i nødværge,men han handlede i så fald over for de forkerte!

  6. jenni

    Jeg har fulgt med i live-bloggen fra Retten.

    En domsmand blev bortvist for inhabilitet.
    Hvordan kunne han blive udnævnt til domsmand i sagen og sidde der hele dagen igår?
    Når han kunne afsløres på en enkelt nat!

    Og jeg synes i samme stil, at dommer, Wenkes Elisabeth Arntzens, afbrydelse var uskøn, da den tiltaltes redegørelse gik ind på netop Arbeiderpartiet og ungdomsafdelingen.

    Hendes optræden fra det tidspunkt gav en tung duft af usaglighed.
    Inhabilitet?

    Jeg har i den forbindelse fået en mail fra en journalist fra Aftenbladet. Norge.
    Og noget er der om det:

    Wenche Elizabeth Arntzen er venn av tidligere justisminister Hanne Harlem. Harlems sønn er en av de overlevende fra Utøya.

    Hanne Harlem er søster til Gro Halem Brundtland, Arbeiderpartiets tidligere Statsminister, som var tiltaltes hovedmål i attentatet.
    Hun skulle have været skudt som den første, når han kom til Utøya, hvor hun holdt tale.
    Men han sad fast i en trafikprop, så hun var taget afsted med færgen inden, han kom.
    Men hun var mål for attentatet.

    Er den dommer habil?
    Næh.
    Hverken i teori eller hvad der er sket idag.
    Synes jeg.

  7. Jørgen Nielsen

    Alene dette cirkus af en retssag vil vise, at Breivig er i “Kejserens nye klæder”. Han er ikke et pænt, ordentligt menneske. Han er en predator. I USA ville han få dødsstraf eller 7800 års fængsel. Norge har ikke behov for at føre en sådan presse-retsag og holde nationer på pauseknappen i måneder. Han fortjerner kun en straf, og det er efter min mening dødsstraf, alt andet ville være at lege med tilfældigheder. Tænk hvis han flygter på et tidspunkt. Det kan igen koste unge smukke mennesker livet. Han ville ikke tøve med at trykke på aftrækkeren.

  8. Hansen

    Fair retssag? Selv efter 2 verdenskrig fik forbryderne lov til at ytre sig, og befolkningerne fik lov at høre historien fra hestens egen mund.
    Den tid er forbi. Nu skal alt først igennem den røde mediemølle, forvrænges, manipuleres og fordrejes, så han fremstår som en psykopat, ellers passer det ikke ind i den røde presse´s agenda.
    Breivik selv siger at den løgnagtige propogandapresse har stor skyld i at han er blevet så radikal som han er.
    Vil I ændre jer B.T???
    Vil I OBJEKTIVT skrive fra retssagen? Gu vil I ej, for i er lige så afhængig af den røde statsstøtte som alle andre røde aviser, ellers havde I fx sørget for at skatteålen fik ringet prompte til amerikanerne, så vi kunne få afsløret de utallige landsforrædere der sidder og griner på venstrefløjen.
    Medierne har STOR medskyld i at samfundet idag er så gennemsyret korrupt, kriminelt og råddent, og det fik Nordmanden nok af.
    Selvfølgelig skal manden dømmes, men pressens følelsesporno, censuren og manipulationen af hele sagen, skaber blot flere som ham, og det er lige præcis han mål.
    FJERN mediestøtten og give os ytringsfriheden tilbage!!!!
    Så længe pressen primært består af indoktrinerede socialister på statsstøtte, ligeså længe vil løgnene bestå, og ligeså længe vil det fostre galninge som Breivik.

  9. jenni

    @ jørgen nielsen.

    “kejserens nye Klæder” er en glimrende metafor.
    Den lille dreng.

    Selvfølgelig skal han dømmes for de liv, han har taget.

    Men Verden skal vide bedraget, som de er udsat for.

  10. Lilli

    Til Hansen:
    Du har helt ret- langt hen ad vejen,- i hvert fald med hensyn til medierne,- de består jo af røde socialister for det meste,- som støtter DEN MØRKE AGENDA,-ja går deres ærinde,- de VIL ikke have SANDHEDEN ud, men LØGNENE bevarer de, de må endelig ikke blive afsløret!!!
    Folket bliver i den grad forført, men de ved det ikke,- ikke før hele det Mørke cirkus falder totalt sammen, – vi er nu i den tid, hvor Løgne ikke længere kan eksistere,- de VIL NU komme frem i Lyset,-og så MÅ medierne til at erkende alle deres kriminelle metoder og fortielser over for folk,- men bare vent og se hvad der vil ske! Det vil blive noget, der får folks øjne op!
    Jeg kan sige så meget, at hele den sag her fra Norge:
    Tingene er ikke hvad de ser ud til!!!
    Den norske regering, tidl. regering,m.m, samt systemet, mv.. ser måske meget uskyldige ud,- men det er en kæmpeillusion,- og den trives folk jo åbenbart godt i stadigvæk!
    De EGENTLIGE skyldige er til nu gået fri,-(og Breivik er et redskab for dem,)- MEN skæbnen vil indhente dem,- hold øje med medierne nu og fremover!
    Der vil snart blive mere end rigeligt at skrive om….

  11. Janne Petersen

    Jenni, den med sharia som et eventuelt alternativ, ser jeg ikke rigtigt i praksis, og skulle der fyge enkelte sandkorn ind fra denne menneskeskabte surdej, så bliver det et sandt helvede i de lande, hvor man forsøger.

    Jeg har meget svært ved at se, hvordan en moderne civiliceret del af verden, lader sig sparke tilbage til middelalderen, uden prisen tegner sig i rødt.

    Jeg giver ikke disse bagholdsangreb mange chancer, men det skyldes måske, at jeg ser disse tiltag som et afkast af ren analfabetisme. Janne.

  12. jenni

    Er der flere reservedommere, der sidder med i retssagen fra 1. dag end ham, der trådte i stedet for domsmanden, der blev afsat for inhabilitet?

    Der er 10 ugers retssag.
    Og der er da flere episoder i går og idag, der peger på, at er brug for endnu en udskiftning.

    Desuden undrer det mig meget, at vidner, der skal vidne senere i sagen sidder inde i retssalen nu og lytter med på sagen.
    Det er ikke normalt i retsstater.

  13. Lilli

    Nej,- men er der noget, der er normalt i den sag???!!

    Utroligt at folk godtager alt hvad de læser og hører om Breivik,- det KUNNE jo være der lå en HELT anden årsag bag, som INGEN må vide,- førend det IKKE kan holdes hemmeligt længere!

  14. alle elsker Anders Breivik! | Per H. Lundbech

    […] (Fair retssag til Breivik, BT d. 17/4 2012)) […]

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.