Som i de gode gamle dage…

SPORTSKOMMENTAR: Ah, alt er, som det skal være. Lidt som i gamle dage. Nicklas Bendtner er tilbage på banen, Mikkel Kessler vender tilbage i ringen, og Caroline Wozniacki er på vej tilbage i toppen af verdensranglisten. Nuvel, selvom man kunne forledes til at tro, at intet har ændret sig i sportsverdenen de sidste syv-otte år, så har der ligesom været et mellemspil for tre af de mest omtalte og største danske sportsnavne i dette årti.

Kessler overlader jeg til fredagens pressemøde med dertilhørende offentliggørelse af et comeback. Wozniackis ditto har været en længere proces efter et voldsomt dyk på ranglisterne. En slidsom og fysisk pragtpræstation, som omgivelserne kun kan udvise den dybeste respekt for. Egentlig mangler efterhånden kun den grand slam-triumf. De hidtidige finalepladser kan ingen tage fra hende, ej heller karrierens betragtelige økonomiske udbytte, men hvis lodtrækningen flasker sig nogenlunde, og veninden Serena lige skruer en smule ned for charmen og overarmen, er det måske i år, chancen byder sig på Roland Garros, Wimbledon eller i New York.

Og så er der Bendtner. Vist er der forskel på Super Cup-finaler. For et par år siden scorede han to gange mod Bayern München i en matchvinderrolle for Wolfsburg som optakt til den tyske Bundesliga. Onsdag aften noget mere ydmyge rammer i den norske udgave af selvsamme. På bænken, men dog en halv times spilletid og en assist til 2-0-sejrsmålet for Rosenborg over Brann. Det skal vi lige vænne os til, altså, at se norsk Tippeliga på skærmen, når nu Nicklas Bendtner har gjort sit indtog i Trondheim. Og vænne os til, at han i det hele taget spiller ligafodbold på ugentlig basis.

For mindre kan gøre det i tilfældet Bendtner. Mindre end Arsenal, Juventus og Wolfsburg og de øvrige udlejnings- og mellemstationer undervejs. Faktisk har der været god tid i landsholdsugen til at tænke yderligere over det. Nicklas Bendtner kan meget vel være løsningen for den andenplads, VM-kvalifikationen med lidt god vilje og held i sprøjten kan ende i. Helst med masser af mål og point i de sidste kampe, så andenpladsen også kan kaste en playoff-plads af sig. Måske Bendtner skal score kasserne?

Såmænd, Andreas Cornelius gjorde det fremragende i 0-0-kampen i Rumænien, men netop cifrene lader noget tilbage at ønske. Og såmænd, de brandvarme hollændere Nicolai Jørgensen og Kasper Dollberg måtte melde forfald. Men kan de score for landsholdet? Den tvivl, er jeg klar til at lade Nicklas Bendtner komme til gode. Og landsholdspausen er faktisk så tilpas lang, at den i kvalifikationssammenhæng kun byder på en enlig sommersvale helt ude i Kasakhstan i juni. Først hen i september og oktober falder afgørelsens komprimerede program med fire kvalkampe i løbet af en måned.

Mon ikke det lige passer til, at Bendtner allerede er grydeklar til to kasser med låget i det asiatiske allerede i juni, og så lige et par eller fire i efteråret, så både han og landsholdet kan spille sig til en slutrunde. Så bliver alt igen og for alvor som i de gode gamle dage…

 

Kommentarer er lukket.