Man kunne forledes til at tro, at landsholdsfodbolden stod næst for at blive outsourcet

SPORTSKOMMENTAR: Fred og ingen fare-forberedelse på en træningsbane onsdag i München. Stille og roligt og stadig god tid inden noget nær VM-vind-og-forsvind mod Rumænien søndag. Og så alligevel støjende læse- og TV-stof hjemmefra på mobile skærme i dagens løb for både landsholdsspillere og DBU-ledelse. Et lille udpluk:

BT-kommentator Søren Hanghøj: ”Det er ikke den største sag, men det er ikke desto mindre endnu en møgsag skovlet op på et vognlæs, der efterhånden skal bære en voldsom vægt.”

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen: ”Undskyld mig: Er i løgnere eller lallende amatører, DBU?”

TV2-kommentator Flemming Toft: ”Det er nogle underlige udmeldinger, de kommer med… i det hele taget kaos rundt om DBU. Kaos omkring kommunikationen.”

Var det nu lige nødvendigt? Har DBU brug for det? Det bliver to gange nej herfra. Og en alt for tydelig og lige linje tilbage til Beograd for et par år siden, da DBU-direktør Claus Bretton-Meyer tog hul på en gang fyringssnak i optakten til en vigtig EM-kvalkamp. Nu er det igen et personaleanliggende, eller trænersituationen, der får en tur i mediecentrifugen op til en væsentlig landskamp. Og vel at mærke igen med voldsom slagside indad i DBU-organisationen. For hvad foregår der lige?

En historie i Horsens Folkeblad satte fra formiddagsstunden fodboldpressen i breakinggult beredskab, da det forlød, at landstræner Åge Hareide allerede var enig med DBU om at samarbejde i fire år, og at kontrakten lå hjemme i skuffen med gældende ordlyd frem til EM 2020. Da han oprindeligt underskrev den, forlød det, at parterne var enige om en toårig aftale med option på to år yderligere. I efterspillet på Horsens-historien kom det i stedet frem, at kontrakten er på fire år, men med kattelemmens option fra begge sider til at slippe ud efter to år.

Potato-potaaato vil nogle replicere. Og ja, måske nok en teknisk detalje, men fremdeles en anderledes kontrakt end den, Åge Hareide og DBU meldte ud ved offentliggørelsen. Der er forskel på at skulle ophæve en kontrakt eller forlænge den. Og vi er stadig ude i en gang fordrejet vildledning, som eksempelvis ville have kostet et børsnoteret selskab dyrt. DBU er først og fremmest et folkenoteret selskab, og troværdigheden og kursen får ved den slags manøvrer endnu et nøk nedad.

At der var tale om en fireårig og ikke en toårig kontrakt, medgiver man også i DBU. At den igen var gal med informationsstrømmen til aktionærerne bekræftede man også:

”Der er derfor ikke noget nyt i forhold til Åge Hareides fremtid som dansk landstræner, men kommunikationsmæssigt, skulle vi nok have forklaret os bedre dengang. Det vil jeg gerne medgive,” udtalte elitechef i DBU, Kim Hallberg.

Og jeg er helt med på, at man gerne vil brede den såkaldte udtaleret ud til flere fagområder i DBU, men helt ærligt, var det ikke lige netop direktøren eller kommunikationschefen, der skulle træde frem i dette ærinde. Og én gang for alle få meddelt offentligheden, hvordan tingene hænger sammen. Apropos ”kaos omkring kommunikationen.”

På DBU’s nylige årsmøde afgav man superliga-, divisions- og pokalfodbolden til Divisionsforeningen og breddefodbolden til lokalunionerne. Man kunne forledes til at tro, at landsholdsfodbolden stod næst for at blive outsourcet. I så fald ikke så pokkers meget tilbage…

Kommentarer er lukket.