I Kolding går de over tiden – det må de helst ikke i Odense…

SPORTSKOMMENTAR: I håndboldklubben KIF Kolding København kører de med underskud i 14 millioner kroners-klassen og en personalepolitik, der i al sin enkelthed går ud på at gøre de ansatte spillere det klart ved ansættelsessamtalen: ”Du skal ikke altid regne med, at der falder løn til den første.” Med nogenlunde det indhold i formuleringen supplerede sportschef Lasse Boesen i et TV3-interview i weekenden med en tillægsbemærkning om, at det var de lokale sportsstjerner helt og aldeles indforstået med. Sådan var de faktiske forhold nu engang i håndboldjernindustrien.

Henover Lillebæltsbroen og lidt længere mod øst, i Odense, har de en ambitiøs kvindehåndboldklub med budgetter og pænt høje lønninger. Efter sigende får spillerne i Odense Håndbold løn til tiden. Faktisk er det overhovedet ikke velset at gå over tiden. Men det er så heller ikke så smart, for her snakker vi den cyklus, der kan være ensbetydende med en graviditet, og det skulle træneren, den højt profilerede og tidligere landstræner Jan Pytlick, angiveligt på et spillermøde have løftet pegefingeren i forhold til.

I Odense Håndbold har de blandt så mange andre et par headhunter-firmaer i sponsorporteføljen. De kører næppe efter devisen: Vi jagter yngre kvinder til mellemlederjob, der har fået de børn, de skal have. Nej, vel. Og torsdagens krisemøder i Odense-klubben til trods er resultatet af den udredning for så vidt ligegyldig i forhold til den tvivl, som TV2 Sport-programmet Kontra afstedkom sent onsdag aften. Med en senere padlende Jan Pytlick, der bare gerne ville, som han sagde, have rene linjer på den lange bane, når han skriver en tre-årig kontrakt med en spiller. Altså, om vedkommende egentlig har tænkt sig at blive gravid i løbet af kontraktperioden. Den går bare ikke i år 2017. Eller i det hele taget. Det kan godt være, at tre spillere tre måneder inde i deres kontrakter i Odense er gravide. So be it.

Odense Håndbold har rent faktisk også hele tre køkkenfirmaer i sponsorkredsen. Og nej, de kører heller ikke med sloganet: Kvinderne tilbage til kødgryderne. Tværtimod. Sponsorer lægger penge i professionel kvindehåndbold i en forventning om, at der i så offentligt et eksponeret et foretagende er styr på arbejdsforholdene. Herunder værdiladede ligestillingstilkendegivelser fra en fremtrædende ledelsesfigur. At være helt klar i mælet, så man ikke gør sig til genstand for sager af den karakter, som Håndbold Spiller Foreningen i sagens natur reagerede på, da de fik nys om den kort forud for debatprogrammet på TV2 Sport.

Akkurat som det i øvrigt heller ikke tager sig særlig godt ud for fagforeningen 3F at stå på skiltene som storsponsor hos KIF Kolding København.

Naturligvis er det en reel problemstilling for en elitetræner på højeste danske kvindehåndboldplan at forholde sig til, at han risikerer at miste spillere i løbet af sæsonen eller en kontraktperiode på grund af lykkelige omstændigheder i truppen. Såmænd ligefrem ulykkelige omstændigheder i cheftrænerens optik, for det er da træls at miste sin bedste eller tre bedste spillere i seks-syv måneder. Nøglemedarbejdere, som det i sagens natur og i så fald er nødvendigt at hente erstatningsspillere for. Bare synd Sonny Boy. Skru på budgettet.

Jo, det kan da også godt være, at selvsamme sponsorer forventer resultater og såkaldt value for money, når de investerer i både klub og eventuelle enkeltspillere og stjernenavne. At tage dem som gidsler i tvivlsom omgang med arbejdsmarkedsforhold eller ligebehandlingslov har dog mere bjørnetjenestens karakter. Og hey, det kan godt være, at det er svært at holde sponsor- og pengehjulene i det hele taget i højeste omdrejninger i dansk elitesport, men så man skrue ned for blusset og indstille ambitionerne derefter.

Løn skal falde til tiden, og kvindelige håndboldspillere er i deres fulde og uimodsagte ret til at gå over tiden…

Kommentarer er lukket.