Alle har ret til at interessere sig for fodbold…

SPORTSKOMMENTAR: Kvinderne kommer. Og breder sig endnu mere i sportsverdenen. I weekenden sender Bjarne Riis sit nye professionelle cykelhold Team Velokoncept Women til premiere på landevejen i det belgiske brostensløb Omloop Het Nieuwsblad. Fodboldkvinderne er i forberedelsesfasen til EM i Holland med dertilhørende eksponering af rettighedshaveren til kvindelandsholdets kampe, DR3. TV2 har i ugens løb forlænget tv-aftalen med Dansk Håndbold Forbund helt frem til 2025, der omfatter kampe fra kvindernes liga i en lind strøm. Kvindernes håndboldslutrunder giver sig selv som tv-vare i mange år fremover.

Hvis man ovenikøbet er til lidt smallere fjernsyn og vintersport, har kvinderne i det netop overståede VM i skiskydning og indeværende VM i langrend også sat sig på en god del af sportssendefladen. Nå ja, og Caroline Wozniacki tager sin del transmissionstiden i en opadgående kurve på verdensranglisten. Ej at forglemme sommerens kvindelige OL-præstationer.

Superligaen, Premier League samt Champions og Europa League i fodbold har kvindelige værter og sidelinjereportere på lønningslisten. Også i ugens løb har podcast-mediet Mediano præsenteret nyt format dedikeret udelukkende til kvindefodbold med kvindelig redaktør og vært, Arnela Muminovic. Sidstnævnte har også i årevis gjort sig i sportsspalterne, hvor det ifølge et nyligt debatindlæg af journalist Laura Madsen i Jyllands-Posten kniber med den kvindelige repræsentation.

Laura Madsen var selv en af blot fem såkaldt bylines i flere end 500 sportsartikler i fire landsdækkende dagblade, som hun lagde til grund for sin undersøgelse. 87 mænd udgjorde forfatternavnene til artiklerne, og de stod for 95 procent af indholdet. Kun syv procent af de godt 500 artikler havde kvindesport som omdrejningspunkt. Og det kan man da kalde en skæv kønsfordeling.

Men derfra halter konklusionerne også lidt. For derudfra at påstå, at der er tale om, at mænd fortrinsvis skriver om mænd til mænd, er jo noget sludder. Specielt fordi konklusionen argumenterer med en undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut i 2009, som viser, at 69 procent af danske kvinder bruger tid på sport i medierne, mens 83 mænd gør det. Jamen, det indikerer er jo også udtryk for, at kvinder gerne ser den sport, der i forvejen er repræsenteret i medierne.

Og nej, ugens tætpakkede Champions og Europa League-program i fodbold bød ikke på mange kvinder. Det er naturligvis også udtryk for markedsmekanismernes pengestrøm, seertal og interesse. Den ændrer flere kvinder i den skrevne sportsjournalistisk ikke på. Måske der snarere skal en holdningsændring i redaktionel rekruttering og i opfattelsen af kvinders indstilling til eksempelvis Champions League i herrefodbold til. Så Oddset-stereotypen af ”der er så meget kvinder ikke forstår” bliver mindre fremherskende.

Den kan piger og kvinder, og mænd, arbejde med at ændre på. Og såmænd DBU, som en tidligere kvindelig fodboldspiller og debattør, Miriam Brems slog på i Politiken:

”Kvinde, servér en øl, pop nogle popcorn og ti stille fra kl. 20.45 til 23.00. Cirka sådan lød opfordringen fra DBU på en af deres regionale Facebook-sider som opvarmning til ugens Champions League kampe. Det kan godt være, at det var ment som en spøg. Men som fodboldelskende kvinde blev jeg ikke bare forarget, men også dybt skuffet.”

I den forstand mener Miriam Brems ikke, at en DBU-kommission, der peger på dårligere træningsforhold eller spillerdragter i forhold til drengene som grunden til det store frafald i pigefodbolden. Men, som jeg opfatter det, at der nærmere handler om ligestilling i tilgangen til sporten. At drenge og piger, mænd og kvinder har ret til at se og opfatte fodbold eller sport på samme vis. Og at kvinder ikke skal gøres til ofre eller gidsler i en kønskamp, som handler om mandatet til at interessere sig for sport. Det har alle nemlig ret til. I øvrigt også til at skrive om det…

 

 

Kommentarer er lukket.