Yes, minister – i virkeligheden…

Pyh, kan nok være udenrigsministeren har et stramt rejseprogram og er godt spændt for i sin nye arbejdshverdag. Stress og jag og sikkert i ny og næ et vist behov for lige at læsse byrden af og endevende situationen med én, man står nær. Men lur mig om Anders Samuelsen fik meget ud af at ty til sin storesøster i det ærinde i sidste uge. For partifælle og kultur- og kirkeminister Mette Bock havde også sit at se til ved mikrofoner og skriveblokke.

Ikke så meget på baggrund af et langt samråd om komplicerede forhold omkring ”licensbetaling, public service, DR og TV2” som hun selv noterede på Facebook, men på grund mikrofonarme fra medier, ”der kun havde ét spørgsmål. Det vedrørte en konkret hest. Og nej, jeg synes bestemt ikke, det er en god ide at bruge licensmidler på dyretransport,” som Mette Bock skrev.

At det overhovedet skulle komme dertil, at kulturministeren udelukkende blev spurgt til det ene emne, kan man ikke nødvendigvis klandre medieomgivelserne for. Eller jo, men ene og alene DR, for det var dem selv, der havde trukket hesten ind i manegen. En temmelig dyr en af slagsen, og den kan sagtens komme til at koste endnu mere på den lange travbane.

Mod slutningen af ugen var det så kirkeklokkernes ressort, der bimlede på ministerens elektroniske to do-liste. Eller sådan helt konkret ønsket om at klinke skårene i midtsjællandske Glumsø. En verserende sag om klinker på gulvet i konfirmandstuen i præstegården er ved at køre op i en spids. For klinkerne ligger rent faktisk med spidsen opad, sådan at forstå, at de er placeret diagonalt og ikke vertikalt eller parallelt med væggen, som de skal ifølge Kulturstyrelsen: ”Måden som de valgte klinker er lagt på, virker fremmede for rummet,” som styrelsen blandt andet formulerede sig, da den forlangte at få klinkerne lagt om.

Menighedsrådet formastede sig til at få vendt klinkerne diagonalt under en renovering for tre et halvt år siden. Kulturstyrelsen står fast på, at klinkegulvet i konfirmandstuen bliver lagt om inden udgangen af 2017. Fredag kunne Kristeligt Dagblad rapportere, at ministeren nu går ind i sagen og opfordrer de to parter til at finde en mindelig løsning. Forståeligt nok.

Og som om det ikke var nok, stod også et tredje ressort i bål og brand. Mette Bock er sportens minister, og risikerer velsagtens i løbet af de kommende par uger ligefrem at blive inddraget i diplomati af lettere udenrigspolitisk karakter med indbygget lift på lillebrors Challenger-fly til Paris. For vi har med garanti ikke hørt det sidste i den sag. Jo, svenskerne har godkendt den, også Qatar og Bahrain: Albuebeskytteren. Men Rene Tofts videre skæbne i VM-turneringen i håndbold kender vi endnu ikke. Den kan nå op på ministerniveau.

Nå, jeg vil lade ministeren puste lidt ud og forsøge selv at komme i omdrejninger. Få gang i det forsømte januar-løbeprogram på en frostklar mandag. Overvejer at lægge vejen ned forbi et byggemodent parcelkvarter nogle hundrede meter fra min bopæl. Der skulle efter sigende ligge et beige murstenshus, efterhånden en turistattraktion. Naboerne er ret sure, for man må kun bygge med røde sten. Ingen minister ind over. Endnu. Noget med en lokalplan og kommunen, der har jokket i den…

 

Kommentarer er lukket.