Manipulation

TV PÅ SPIDSEN

Efteranalysen fylder i fjernsynet. I sekunderne efter en politisk tale står kommentatorer og eksperter på spring for at udlægge budskabet. For hvad sagde Helle Thorning-Schmidt egentlig. Og ikke mindst, hvad mente hun imellem de linjer, hun aldrig fik sagt.

Den disciplin kræver sin analytiker, og man kan mene, hvad man vil om disciplinen, men den er kommet for at blive. Fordi det er nemt fjernsyn. Billig og god promotion af tv-stationens profilerede værter og eksperter.

En kommentators privilegium er også at spå om fremtiden. Retten til på baggrund af personlig erfaring, indsigt, analyse og kilder at give et bud på, hvad der sker i morgen. Og selvom det er svært at spå, især om fremtiden, er det unægtelig meget nemmere at komme med et bud på indholdet af Helle Thorning-Schmidts nytårstale, hvis man har læst eller set den i forvejen.

Det havde studieværter og eksperter på DR eksempelvis, da talen ikke var direkte, og de allerede om formiddagen havde adgang til talens fulde ordlyd. Det har de såmænd også til tekstede, direkte taler som eksempelvis Dronningens nytårstale, der i værste fald kan ende i redaktionel matchfixing, hvis bookmakerne skulle have gode odds på et ord eller en vending, Dronningen måtte benytte, men det er en anden historie.

For udover efteranalysen, the aftermath, som de titulerer den slags på engelsk, nyder også forspillet større prioritet i medierne end tidligere. Således også på DR’s forskellige platforme op til tirsdagens statsministerielle højdepunkt.

I den sammenhæng noget mere problematisk, at kommentatorer, der på forkant kender talens indhold, foregiver og opbygger en vis suspense ved at gætte på emner eller problemstillinger, statsministeren må formodes at adressere i sin tale. Det er ren manipulation og ret beset løgn og latin, for de ved jo, hvad Helle Thorning vil sige.

DR’s politiske kommentator Ask Rostrup gav blandt andet følgende bud for åben skærm: “Jeg vil tro, at vi kommer til at høre meget om den økonomiske krise.”

Til Jyllands-Posten udtaler Ask Rostrup da også, at det er rent teater, og at man efter hans mening overhovedet ikke bør sende en optakt af den karakter. Svært at være uenig i den betragtning. Faktisk næppe plads til at gradbøje diskussionen. Konsekvensen er vel den eneste rimelige, at DR-ledelsen højlydt og højstemt proklamerer, at den fremover ikke ønsker at bringe sine medarbejdere i den form for forlegenhed.

Og naturligvis, og ikke mindst, at seerne slipper for at blive udsat for helt åbenlys manipulation.

 

16 kommentarer

  1. Hans Eriksen

    Med journalisternes liberalistiske tro, fylder de os med den primitive liberalistiske propaganda hele tiden.

  2. John

    Jeg er glad for at du bruger udtrykket “kommentator”, og ikke “ekspert”.

    Udtrykket “ekspert” bliver voldsom overbenyttet i pressen.

    Heldigvis har vi læsere en sund dømmekraft. Jeg synes det er nemt at gennemskue alle de løgnhistorier som kommer frem i pressen–Og der er mange.

    Grundlæggende er de fleste historier enten total løgn, eller drejet/vinklet/manipuleret.

    Men I er tilgivet. Uden de arbejdsmuligheder var der ikke mange interessante historier tilbage.

  3. Mariane Larsen

    Det er jo ligemeget hvad vores statsmister siger, så er det forkert.
    Jeg synes tonen er perfid.
    Det er ikke mærkeligt at mange af os har politikerlede.
    Lars Løkke hvor er han?
    Jeg har ikke set ham komme med noget over hovdet.
    Men det er jo også den nemmeste vej til Statsministerposten. Så siges der da ikke noget som man kan hænges op på.

  4. Per Pallesen

    Hmm… Kurt Lassen som moralens vogter!

  5. Henrik Stæhr

    Det er jo gammelt nyt, jeg havde nøjagtig samme fornemmelse, at jeg blev manipuleret, da Peter Christensen havde fri adgang til BT’s sider og TV2 news sendeflade i det der hedder magtmisbrugssagen, men som BT i deres forsatte manipulation kalder for en “skattesag”.
    Om det er fordi de synes Helle er en “skat” ved jeg ikke, men nogen “sag” mht hendes skatteindbetaling er det jo bevist at der ikke var, så BT må synes hun er en skat eller have andre motiver (læs: manipulation).
    Journalister er sælgere, ligesom bilsælgere, hvis man kan sikre et salg ved at “romantisere” en kilometertæller, så lyves der på livet løs.
    Det ved alle voksne mennesker når de tænder TV’ et eller åbner deres formiddagsblad.
    .

  6. Kc

    Kommentatorene manipulerer måske med statsministerens ord………..og statsministeren manipulerer med et helt folk.

    Ergo er det politiske mediebillede een stor manipulation.
    Begge parter tror, at den danske befolkning er dummere
    end politiet tillader……………naive ja, men bestemt ikke
    dummere end både politikere og kommentatorer er af-
    sløret.

  7. sofie

    Øh! manipulation?Nu må B:T: altså ikke begynde at forvirre for meget.Vi har lige vænnet os til ånden på medierne,og vil gerne forsat have lov at gætte på at den og den historie er løgn og latin-lad os nu ikke få sandheden for nemt,vel?Spænding må der til og vi vil altså ikke fratages vores gennemgående stærke sans for at gennemskue medierne-den går altså ikke.
    Lad da de umodne forsætte deres spin-det går nok.

  8. Knud Madsen

    Ussel mammon kan få folk til de særeste ting, og herunder at træde verbalt vande med det mest grusomme bavl og ligegyldigheder i stor stil.
    Et godt råd: Spild ikke tid på at høre på det sludder. Det er alligevel løgn for 95%s vedkommende.

  9. Ole Brylle

    Journalister laver ikke artikler for dig og mig, men ligger udelukkende i indbyrdes konkurrence om være den bedste til at formulere et drama, efter min opfattelse er det absolut frontfigurerne specielt dem på TV stationerne – dem der holder mikrofonen der har magten, den såkaldte krise gøres værre for udelukkende for dramaets skyld, derfor – burde journalister anklages for landsskadelig virksomhed, journalister skaber angst og utryghed hos befolkningen.

  10. henning rasmussen

    Det største problem er, når de politiske “eksperter” udtaler sig. Det bliver aldrig nævnt, hvilket politisk tilhørsforhold de har. Ifm. med magtmisbrugssagen eller sagen om landsskadelig virksomhed (foretrækkes herfra) har vi ofte hørt kommentatorer/”eksperter” udtale, at sagen nu er død. Altid sagt af tidligere borgerlige spindoktorer – men det oplyses ikke!
    Manipulation og spin!

  11. B. Nielsen

    Efterhånden er det sådan at man ikke orker at høre på journalisternes og politikernes løgne. Troværdigheden i dansk presse er ikke eksisterende – og her har løgnefabrikken BT et stort medansvar.

  12. John

    Eksperten.

    Det har altid undret mig at benævnelsen “Ekspert”, er blevet benyttet så meget . Det er et underligt udtryk. Det påfører “Eksperten” et stort ansvar. Er der en uddannelse til ekspert ? Er udtrykket på niveau med “Professor” eller “Specialist” ?

    Hvad kan man knytte til benævnelsen “Ekspert”. ? “Alvidende”, “Ufejlbarlig”, “Upartisk”.

    Hvis man er journalist og har boet i Grækenland i tre måneder, og der har knaldet en lokal dame. Er man så “Ekspert” i græske forhold ?

  13. HardeHenrik

    Ja hvis du knepper hende i røven hæ hæ.
    Nu kan vi så se på forsiden hvordan dr har manipoleret nogle nord Jyder til at “demonstrere” foran retten.
    Dette er lokis sande ansigt. Hvis verden ikke er som de vil have det, så opfinder de bare en anden sandhed.
    At alle Danskere er tvunget til at betale til disse landsforrædere skriger til Guderne, og den dag vi bryder lænkerne vil der være mange fra denne forræder forening der ikke får brug for deres pension.
    Den kan så passende gives tilbage til folket som de har stjålet dem fra.
    Godt nytår og kys mig i røven

  14. Flemming Nielsen

    Fy!

  15. Flemming Nielsen

    Fy, fy!

  16. Pedersen

    Nemlig!!!

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.