Korrespondenten der kom ind fra kulden

TV PÅ SPIDSEN

Sådan en onsdag langt væk fra ulvetimen og ind i nyhedstimen tager fordybelsen over. Fra praktikkens hektiske gøremål til nyhedsstrømmens inddæmmende afrunding på dagen.

Journalistisk opfølgning i TV-Avisen på den gribende dokumentar om Carina og ‘Pigen, der ikke vil dø’. De væsentligste historier fra ind- og udland, et velresearchet Penge-magasin om udenlandsk arbejdskraft i Danmark med vægtskålens lige dele case og ekspertvurdering og Lance Armstrongs dopinghistorie i toppen af Sporten.

Vi har efterhånden vænnet os til den forskubbede times nyheder, magasin og sport på DR1, og en ting er, at seertallene som en del af planen for flytteiveren er for opadgående og ser ud til at holde, men også formen i TV-Avisen er i min optik langtidsholdbar.

Hvis det altså ikke lige var fordi, nyhedschef i DR, Ulrik Haagerup, vil ændre den igen. Om det er fordi, TV-Avisen er gjort til genstand for satirens grovkornede latterliggørelse i eget mediehus af blandt andet Selvsving på P1 og mere saglig funderet kritik i faglige og sociale fora fra journalistisk hold, står hen i det uvisse, men begrundelsen er lige lovlig besynderlig.

Kritikken har gået på indførelsen af korrespondenter, der er at betragte som fagspecialister på respektive stofområder, og derfor i stand til analysens dialog med studieværten i en live-gennemstilling. Afhængig af historien stiller korrespondenten sig op foran hovedkvarteret eller omdrejningspunktet for dagens research. Og dermed pingpong i det setup i stedet for eventuel tomandshånd ved nyhedsdesken i studiet.

Selve korrespondent-titlen er måske nok komisk eller grænser til det selvhøjtidelige, og vi klamrer os gerne til Ib Rehne, Kairo eller Steffen Gram, Washington i den rolle. Men formen og autenticiteten som visuelt virkemiddel fremmer da forståelsen, når nu dramaturgi og kulisse er med til at bære budskabet i moderne TV-formidling.

At det så koster lidt ekstra basører i satellitforbindelse og kamerafolk er såmænd til at leve med, hvis det virker. Det gør det efter min smag, omend den slags ofte beror på kvaliteten i indhold og derfor af den enkeltes evne til at formidle det, men form med ambitionen at optimere indhold er til enhver tid at foretrække.

I slipstrømmen på kritikken af korrespondent-opfindelsen er nyhedschefen dog nået frem til, at det ikke virker at stå foran PET’s eller Mærsks hovedkvarter, når det er mørkt. Og det havde man ikke lige tænkt over i ideudviklingens lyse sommeraftener og lanceringen af den nye TV-Avis i september.

Altså, er korrespondenten på ind fra mørket og kulden igen…

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*