Facebook har rundet bruger nummer én milliard på verdensplan. Lige lovlig svært at argumentere imod, selvom man skulle tilhøre flokken, der under brainstorm har det med at skyde ideer ned.
Selve ideen om Facebook var velsagtens tænkt så skævt og langt ud af boksen, at den aldrig ville have gang i gængs virksomhedskultur. Måske i Silicon Valley eller til nøds et ideudviklingsværksted på Lego.
Ildsjæle og innovatører i Mark Zuckerberg-klassen lader sig ikke stoppe af rundbordsbureaukrati og beslutningsprocesser. De gør ting. Prøver dem af, løber panden mod mure, og fortsætter indtil det lykkes. Milepælen for Facebook og ideens bæredygtig er for længst passeret. Noget med at nå sin første million. Den første milliard er en helt anden snak.
Og så alligevel synes krisen til at få øje på. Ikke mindst på aktiemarkedet, hvor Facebook er noget nær den største fiasko i nyere lanceringstid. Ej heller folkeaktieværdien synes for opadgående. De voldsomme omsætningskrav, der har fulgt i slipstrømmen på børsnoteringen, har også sat turbo på fuld kommerciel udnyttelse af den sociale medieplatform, så annoncer i enhver tænkelig form sniger sig ind i totalbilledet.
Med bugnende brugerkartoteker under konstant lup og lige til grænsen af privatlivets fred forekommer udfordringerne for Facebook enorme med skepsis som modspiller.
Ej at forglemme den troløse generation, som enhver ungdomsårgang kan vedkende sig. Tre millioner danskere har en Facebook-konto. Nok til, at den 14 og 18-årige teenager søger nye veje for ikke konstant at løbe ind i far eller mor, sågar bedstemor, på en social platform, som de allerhelst vil have for sig selv og ligesindede.
Jeg selv prøver at holde op. Både med Facebook og Twitter. Ikke helt, men at skære ned. Festbruger måske. Et link til en blog i ny og næ, en besked til en god ven, altså, vel at mærke én af dem ude fra virkeligheden. For at opretholde et minimum af demokratisk sindelag og udelukkende snylte på andre. Noget for noget.
Facebook er fremdeles en fantastisk og alternativ formidler af en nyhedsstrøm fra mennesker, jeg fra den ene eller anden sammenhæng deler et vist interessefællesskab med. Links, billeder, personlige tanker eller blot fornemmelse af nærvær i skærmens skær.
Den helt store begivenhedsfest foregår på Twitter. Både som nyfigen iagttager eller i dialogens pingpong under en Folketingsåbning.
Men tiden er en røver. Facebook eller Twitter i konstant bagskærm er også en foregøglet pseudovirkelighed af lurepassende passivitet. Må, skal, vil holde lidt igen…
Det kan godt være, at det virker lidt bizart, såfremt en milliard i en hvilken som helst sammenhæng, skulle tage fejl, men set i lyset af de tusindvis af emner, der krydser face-book og twitter dag ud og dag ind, så er det heller ikke med fløjlshandskerne på, at man skal kigge væk fra de rigtigt dårlige sider ved disse komminikationskanaler.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vores politikere også er blandt dem, der ynder disse platforme til både saglig snak som yderligtgående udtryksformer, der bider ind til benene, uanset hvor hærdet den enkelte bruger efterhånden måtte være.
Det er ikke gennemtænkt konversering det hele, der levnes også plads til chokeffekter og brækfornemmelser, uden at man på nogen måde har nødet at føle sig sart eller anderledes.
Talefriheden er intakt, godt efterfulgt af indimellem ucencurerede billeder, der var bedre tjent med at blive sendt i radioen.
Det er slet ikke på debat, om disse samværskanaler har en funktion, for selvfølgelig har de det, men hvis bagsiden ved fordelene ikke får sin rette plads, så bliver kritikken udvandet tilstrækkeligt til at gøre rosende ord useriøse.
Som bruger til fællesskabets gavn og inspiration, kan man fra sin egen tærskel, holde udbruddene eller billedmaterialerne i kort snor, og blot forblive på det niveau, hvor udvekslingerne om stort og småt, kan tåle ethvert kig over skulderen, for det er ganske utopisk at tro, at man er alene, selv om man har anbragt sig på det ‘lille hus’, med twitter eller face-book som behagelig tidsrøver. Janne.
Selvfølgelig kan en milliard mennesker tage fejl, måske ikke i nævnte tilfælde, men:
I tusinder af år har millioner af mennesker haft den faste overbevisning, at Jorden er rund.
Nogle tror det stadig.
El Barsko
UPS!
Det skulle selvfølgelig stå Flad, i stedet for rund
El Barsko beklager
EI Barsko, hvis jorden var flad, så fandtes der ikke nat og dag, fordi flademålet ville enten være lyst eller mørkt, og tyngdekraften ville gå i selvsving. Janne.
@ Janne Petersen
Ja, naturligvis. Jeg fik jo kludret lidt i det.
Som jeg ofte har udtrykt det:
I Tusinder af år, har millioner af mennesker haft den faste overbevisnig, at Jorden er flad.
Som svar på, at selvfølgelig kan mange mennesker tage fejl.
El Barsko