Det endelige opgør

Man kan tvivle på, at et citatet fra Bjarne Riis i denne anledning: “Jeg har sagt det, der skal siges,” kommer til at stå alene lige så længe som: “Jeg er aldrig blevet testet positiv.”

Det første er reaktionen på BT’s seneste uddrag og afsløringer fra den tidligere Riis-rytter Tyler Hamiltons bog The Secret Race, der udkommer onsdag. Det andet citat levede fra doping-skandalens Tour de France i 1998 og til maj 2007, da Bjarne Riis indrømmede et massivt doping-misbrug som snydemotor til blandt andet Tour-triumfen i 1996.

Nu tyder det på, at vi med lidt god vilje får gjort om ikke rent bord, så da i hvert fald nogle vitale sandheder på disken, som meget vel kan udgøre det endelige opgør med 90′ernes og 00′ernes allerhårdeste dopingklike, der forpestede en sportsgrens omdømme. Og som med lidt ond vilje stadig opererer i sporten.

Helt centralt i det opgør står så en dansker, en amerikaner og en belgier. Ikke kun bedømt i slipstrømmen på afsløringerne i The Secret Race, men som det triumvirat, der langt hen ad vejen har udgjort en rød tråd i sportens udvikling. Og i et dansk cykelpublikums nærmest konstante og fortsatte fascination af en sport, der fremdeles kan banke seertal og hjerter helt op i fodbold- og håndslutrundetakter.

The Secret Race kommer givetvis til at gøre sit til opgørets bundlinje. Det samme gør de amerikanske dopingmyndigheder USADA’s mere end fintmaskede indsats rettet mod Lance Armstrongs mangeårige regime på landevejene og teflonbelagte overflade udenfor. Den jagt har trukket navngivne læger med i faldet, tidligere og nuværende ryttere får også en tur, men den vægtigste mand, der spræller i nettet ved siden af Lance Armstrong, er hans igennem alle år operationelle, mentale og faktiske chef, Johan Bruyneel.

Masser af øvrige suspekte aktører i skikkelse af læger, sportsdirektører og ryttere har haft indflydelse på cykelsportens offentlige deroute siden Festina-skandalen i 1998. Men triumviratet Bjarne Riis, Lance Armstrong og Johan Bruyneel dækker et betragteligt antal kvadratmeter af det lidet flatterende kludetæppe.

Riis som Tour de France-vinder i 1996 over selvbestaltet tillidsmand i rytternes forsvar under skandalen i 1998 til efterfølgende og mangeårig holdejer med stjerneryttere på stribe, der har været involveret i dopingskandaler helt frem til i dag. Hertil skal naturligvis tilføjes, at Riis i den rolle klamrede sig til løgnen om sig selv helt frem til 2007.

Lance Armstrong overtog ikke som tillidsmand for andre ryttere end sig selv, da han året efter den store skandale satte sig på tronen for med hård hånd at diktere Tour de France-forestillingen fra 1999 til 2005 og syv sejre på stribe. Han skulle sågar vende tilbage for et par års bemærkning med en enkelt podieplads til følge. Hele vejen med Riis som udfordrende sportsdirektør. Hele vejen med Johan Bruyneel som sin notoriske partner in crime, hvis man skal tro USADA’s anklager og bevisgrundlag mod Bruyneel, der stort set flugter parallelt med sagen mod Armstrong.

Riis og Bruyneel udgør i dag en væsentlig magtakse i cykelsporten. Som Tyler Hamilton og USADA har i sinde at skære i skiver nedefra. Bruyneels nuværende og Riis’ tidligere verdensnavn Fränk Schleck, der for tiden afsoner dopingsuspension, og har haft økonomiske relationer til den berygtede bloddoktor Fuentes i Madrid, sørger for at holde paletten frisk med den fortidige maling, som kritikerne mener, navne som Tyler Hamilton maler med.

Tyler Hamiltons selvbiografi og USADA’s formodentlig drypvise bevisførelse mod Lance Armstrong, der har opgivet den formelle kamp mod sportsmyndighederne, er ikke alene et opgør med fortiden, men også med nutiden. Det endegyldige opgør med løgnen og indbildt usårlighed.

Så selv om Rolf Sørensen måtte mene, og hvem havde troet andet, at Bjarne Riis i dag siger sandheden, er jeg ganske overbevist om, at Riis ikke slipper med et: “Jeg har sagt det, der skal siges.”

Tværtimod…

 

 

72 kommentarer

  1. sofie

    Hvis man er dopet snyder man andre.Hvis man taber fordi andre har snydt ,er man vel ikke tilfreds med det?I gamle dage blev en kortsvindler rullet i tjære og fjer-op på pinden med ham-og båret ud af byen.

  2. Søren

    Hvor er det komisk, at når der forekommer snyd i cykelsporten er det en skandale. Doping er snyd, længere er den ikke. Man snyder for at vinde. Hvad gør man i fodbold? De kaster sig til jorden, har en modstander blot strejfet en, som var det selve Mike Tyson der havde ramt med en lige højre. Score med “Guds hånd” og bliver senere udråbt som turneringens og verdens bedste fodboldspiller som belønning. Hver eneste runde fra de forskellige ligaer er fyldt med snyd i form af dårlig skuespil og film for at få et straffespark, frispark, eller gule og røde kort til modstanderen. Der ud over er professionel fodbold ved at drukne i matchfixning. Landsholds idolet Bendtner er lige skifte til tvangsnedrykket og karantæne snyde klubben nr. 1 i Italien og vores landstræner hylder valget. Men hva’ – det er ikke cykelsport, så snyd er okay.

  3. Jakob Kirkegaard

    Jeg har endnu ikke helt forstået hverken BT’s eller EB’s pointe. “Det endelige opgør”, “Riis slipper ikke dennegang”? Hvad er det for en særlig interesse disse medier har i, at få en mand ned med nakken, altså helt ned. Det er da nærmest patetisk, og totalt blottet for alm. journalistisk relevans eller berettigelse.

    Herregud, hvad er problemet? Professionel sport er i den grad gennemsyret med doping og andre genveje til bedre præstationer. Sådan var det i 1960′erne, i 1990′erne og det var det i 2003-04 som denne sag drejer sig om. Og det er sporten også i dag. Jeg føler mig ikke snydt, hvis det skulle være rationalet bag at få Armstrong, Bruynel og Riis afsløret. Jeg føler mig faktisk underholdt. Lige som jeg gjorde under sommerens OL af en hel hob af atleter, som på forunderlig vis leverer resultater af en anden verden (fx. vores allesammens Jamaica-løbere).

    Enkelte føler sig også underholdt af fodbold, men BT har sådan set aldrig brugt krudt på at kortlægge hvordan danske og udenlandske topspillere skaber deres resultater.

    Lad dog være med at optræde så frelste. I lever af den professionelle sport, og hvis I skal til at formidle 2. rangs sport, som vi alle kan præstere, så sælger I sgu ingen aviser.

    Professionel sport er først og fremmest underholdning for pengenes skyld. Men det er ikke underholdning, hvis atleterne ikke fortsætter med at sætte nye rekorder og levere overnaturlige præstationer. Og lad os være ærlige – dem skaber man ikke på kildevand og 25 ugentlige træningstimer alene.

    Det ville klæde BT at skrue ned for gassen, og i stedet fokusere på at formidle underholdningen.

  4. kf

    Du bygger dine argumenter på en bog ,hvilken kan være fyldt med løgn hvor forfatteren ikke er ansvarlig for andet end sin pengepund,han har vel skrevet den fordi han måske har brugt de penge han tjente og derfor har skrevetbogen.
    Næ du burde henvise til nogle kilder som man kanstole på men det kan du ikkeså stop skriveriet indtil du kan henvise til troværdige kilder.og ikke de dopingdømte for de er ikke troværdige

  5. kf

    jeg havde et indlæg om artiklen,men den er bortcensureret den var åbenbart for nedladende for BT

  6. Peter H

    Doping skal ud af cykelsporten – JA!
    Jeg forstå simpelthen ikke dette hysteri? Alle var jo involverede i de år. Måske var det ikke alle ryttere, som tog doping, men ALLE dem der var i stand til at køre med i toppen de år, de var jo alle sammen i sammen båd. Derfor gør den modbydelige doping vel ikke deres præstationer mindre, når de alle var presset, men trods alt kæmpede med samme vilkår?

  7. Erik Bo Rasmussen

    Bjarne R og sandheden ?????? Han er en uudholdelig lystløgner , som så mange andre i cykelsporten .
    Så er det fuldstændigt ligegyldigt , hvad alle kommentarerne her bevidner , nemlig en stor portion af forståelse af svindelen og bedraget i cykelsporten . Mine ” medkommentatorer ” jagter i stedet journalisterne , der graver sanhederne frem om dopingsynderne . SHAME ON YOU .
    God dag

  8. Jan Hansen

    Hmmm.

    Hvorfor er det forkert af medierne at skrive om en af Danmarks største personligheder i cykelsporten ? Enten skal der skrives nyheder, eller også skal der ikke og aviserne kunne ligeså godt lukke.

    Riis har organiseret og opfordret til at hans ryttere doper sig, det er da en utroligt stor nyhed i hele cykelverden. Tyler der i flere år er blevet anklaget for at lyve for alle fortalte sandheden, det var en kynisk verden der ville beskytte en Dansk doping misbruger imod en Amerikansk. Eneste fejl Tyler har lavet efter sin dopingdom er at angribe sportens største, et angreb der viser sig at være ganske korrekt.

    Er det virkelig vigtigere at beskytte Riis imod angrebene end at høre sandheden ? snart vil nuværende og tidligere medarbejdere forsøge at krybe til korset i håbet om at Riis navn er så stort at man glemmer at de har været en del af dopingshowet på cykelholdet. Skal vi så til at beskytte dem ??

    Lad dog medierne grave det smuds der måtte være frem og lad Riis få sin straf, han er jo uden tvivl skyldig ?

  9. Thomas

    Nu må hetzen mod Riis snart stoppes. Ved godt at doping altid har været BT’s chefredaktørs kæphest, men lad os nu komme videre. Forstår ikke at denne sag, som ligger så langt tilbage i tiden, skal blive ved med at sælge aviser for en synkende skude som BT.
    Jeg fornægter ikke at cykelsporten har været/er præget af udpræget brug af doping, men hvem har interessen i at blive ved med at læse om det???
    Korstoget mod Riis er en personlig hetz, og det virker som om at man ikke helmer før holdet er lukket!
    At man endvidere fører en notorisk løgner som Hamilton som sandhedsvidne, gør kun BT’s udfald endnu mere problematiske. Hamilton har jo naturligvis ingen økonomisk interesse i at bogen bliver så skandalepræget

  10. Henrik Hansen

    Troede ikke BT gik ind for janteloven, men det gælder åbenbart når det handler om RIIS.

  11. Robert Møller

    Nu gider jeg snart ikke mere læse og høre om doping, ja det var vel et middel alle brugte. Så de kæmpede på lige vilkår, måske var en Østtysk doping bedrere.

    Korte er glem fortiden, den har ingen interresse. Det at fratage titler fra en, hvor nr. 2 muligvis også var dopet ! Men som pt. ikke er i focus.

    Jo det skaber overskrifter, men hvorfor ser vi ikke andre af fortidens syndere.

    Eller hvad, dette er måske årsagen til at du sider i stuen og ser !!

    Jo lad os rode i fortiden, nu har man brugt 50 mille på at finde et vrag og efterfølgende dække det.

    Ja jeg er kommet frem til, at hvis der bliver fri nako, så hvorfor ikke fri doping ?

    rm

  12. Rene A

    Kære B.T

    Hvorfor er Kurt Lassen ikke blevet fyret endnu, han er nok den ringeste blogger i har….

    Må jeg høre fra jer…

    M.V.H ReneA

  13. Robert Møller

    Enig med Rena A
    vent og se nogle kommer til at sluge kameler.

  14. Thomas Thomsen

    Utroligt når man forklarer hvorfor alle kilderen har et horn i siden på Bjarne Riis, så kommer det slet ikke frem hvad man har skrevet. Nu ved jeg godt Jørgen Leth også har udtalt sig, men nu skal man huske Jørgen Leth har altid været med Brian Nygaard og Kim Andersen og derfor imod Bjarne Riis.

  15. Robert Møller

    Ja dette viser desvære medierns trang til oveskrifter og så er jeg egentlig ligeglad med dit og dat.
    Jeg ønsker fakta og ikke hypotoeser.

    ja så kan jeg søge og se på Se og Hør mv

  16. Lars

    Jeg er enig med Jakob Kirkegaard.

    BT-Tyler og alle de andre der kun vil Bjarne Riis det værste-stop dog det,og tænk på hvad han gør for dansk cykelsport,uden Bjarne var der ikke denne samme interesse.

  17. jan neergaard

    HOLD NU OP BT I ER SKU DA FOR MEGET
    I BLIVER VED FOR AT SÆLGE AVISER
    SOM IKKE KAN SÆLGES PGA AF ALT DET LORT I SKRIVE SÅ HOLD NU OP

  18. Arne Jørgensen

    Hold nu op for h…. og kør videre. Og pressen – hvor herre bevares.

    Og Bjarne må da bare sige – ja, vi gjorde jo alle de ting dengang. Men det var dengang. Nu er det en anden tid.

  19. Andersen

    Og til næste år lefler alle TV-Stationer igen for “det spændende tour de france” og alverdens sportsinvalider sætter sig foran skærmen for at se de dygtige såkaldte “sportsfolk”.
    Helikoptere flyver over hele sydfrankrig, reklamespots vælter rundt i æteren “for her er en “stor sportsbegivenhed”
    Fjolser og hjernelamme sportsidioter VIL snydes..koste hvad det vil.
    Cykelsporten er uhyggelig stupid, befolket af idioter og fjolser.

  20. Rolf er min ven

    Stort journalistisk arbejde her..
    At læse et uddrag af Tyler Hamiltons selvbiografi, og nærmest fremlægge det som bevis mod Bjarne Riis, Johnny Weltz og andre her jo helt håbløs…
    Så tror du vel også på hans (Tylers) dødfødte tvilling, eller en syg svigermor, som den kære Raimondas Rumsas mente.

    Kære Kurt, bare fordi nogen skriver det i en bog, gør det, det ikke til en sandhed. Hvis man skal komme med så alvorlige påstande mod en person, bliver man nød til at have andet end Tylers ord for at det er sandt…

    Hvor stiller det din troværdighed, hvis Tylers udsagn ikke holder vand. At dig og andre hoppe i med begge ben, for at skabe den store overskrift, det burde havde en konsekvent hvis det ikke holder vand..

  21. olli jokinen

    Problemet med dem, der siger, at doping skal legaliseres, er at de kan ikke se, at det dræber sporten. Hvilke forældre vil så nogensinde lade deres børn starte i en cykelklub?

  22. Kristian N

    Kæreste Kurt Lassen,

    Omend dit indlæg er formuleret i et fantastisk sprog hvor du med retorisk pondus næsten formår at fremstå seriøs og vidende – så er dine postulater banaliteter af værste skuffe. Vi alle ved, at ryttere dengang var dopede og mange er stadig idag. Hvorfor er det, at de stærkeste personligheder (Lance, Bjarne, Johan) skal stå på mål for et helt paradigme indenfor doping i cykelsporten. Hvorfor bliver de mere tiltalende personligheder som Skibby, Hamburger eller Holm ikke jagtet med samme lynch-agtige stemning. Måske fordi Bjarne altid har virket arrogant og de nævnte det modsatte. Selvfølgelig hjalp Bjarne sine ryttere med kontakter indenfor doping. Det gjorde alle sportsdirektører vel. Lad nu vær med at lav journalistik ud af et emne som er absolut udtømt. Skriv lidt om Wiggins, Froome og Contador. Kom videre BT – det er vi andre…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*