Lørdag lyder fløjten til en ny sæson i den engelske Premier League i fodbold. Verdens væsentligste turnering.
Klubberne har fået deres spillere tilbage fra EM-slutrunde og OL og har afsluttet sommerens efterhånden traditionelle pre season-tour til USA eller Asien for at vise girafferne frem og optimere interessen og merchandisesalget til den kommende sæson.
Milliarder af kroner har igen skiftet hænder mellem klubber og ejere i det såkaldte transfervindue, der står åbent et par uger endnu. Som blandt andre danske Nicklas Bendtner håber på at klemme sig ud af, inden det smækker i. Hans nu tidligere holdkammerat i Arsenal, Robin van Persie, nåede det i fin stil med et skifte til Manchester United for rundt regnet 220 millioner kroner. Og en personlig løn, der om ikke matcher, så i hvert fald så rigeligt kompenserer for svie og smerte og det forræderstempel, der følger i slipstrømmen på et skifte til en rival.
Robin van Persie personificerer den mest spektakulære handel op til en ny Premier League-sæson. Men en helt anden og unavngiven spiller kan meget vel løbe med overskrifterne i de kommende uger i engelsk fodbold.
På torsdag udkommer den længe ventede bog med den såkaldt hemmelige spiller, der igennem det seneste halvandet år har hudflettet spillet både på banen, træningsbanen og ikke mindst kulissen i en ugentlig klumme for avisen The Guardian og på Twitter. Den anonyme topspiller har med en rimelig detaljeringsgrad og enkeltstående episoder lagt madding ud, så læsere og fodboldtilhængere har revet sig i håret for at afsløre ham.
Sågar en dedikeret hjemmeside forsøger sig med afstemninger og pro et contra i forhold til at navngivne spillere, der måtte have kapaciteten til at skrive klummen og den kommende bog. Andre igen spekulerer i et mediestunt og en fiktiv spiller, opfundet til lejligheden af en journalist. Men The Guardian står så meget på mål for forfatteren, at avisens forlag selv udgiver bogen: I am the secret Footballer.
I ugens løb har Guardian offentliggjort et redigeret og rimelig rystende uddrag fra bogen. Hvori den hemmelige fodboldspiller blotlægger eget og andres vulgære overforbrug af penge, damer og champagne på himmelråbende dyre natklubber og hoteller i Las Veges. Beretter om spillerkoner, der æder åbenlys utroskab i sig for retten til at fortsat at bruge kreditkortet, om en snigende depression fra tom stirren i en stol hjemme i stuen til angsten ved at nærme sig fodboldbanen. Om et skattesmæk, der i dag har ryddet bankkontoen. Og om alligevel at fortsætte i gamet.
Jeg ser frem til den danske udgave. Både oversættelsen og den spiller, der løfter sløret for forholdene i superligaen…
Det må lige være noget for dig at skrive sådan en bog i en dansk udgave, Kurt Lassen. For du elsker jo at bruge anonyme kilder! Men spørgsmålet er om der er nogen der tør medvirker, når de ikke kan være sikre på at alt bliver behandlet fortroligt. :-/
Hej Michael,
mvh kurt
Fair enough at mene det. Men blot en kort opklarende replik, så har jeg i otte bøger benyttet mig af fire anonyme kilder, og de er skam alle blevet behandlet efter forskrifterne og ordentligt
Hej jeg har været alene med min datter siden hun var en måned i min mave.Da smed jeg hendes far ud fra vores hjem,da har volldelig. Kommune. er fjernet hun fra mig hun 5 1/2 år dag hun er 7 år hun blev misbrugt i børnehaven, kommune hjællpe til at få forældremyndigheden.for min datter i dag er han forældremyndigheden min datter jeg er bekymret min datter
KOMMUNE I BRØNDBY ER KRIMINALITET STRAF NU ER IKKE LOV I DANMARK
Er ovennævnte kun en tilværelse fodboldspillere ager i?
Da jeg var i Polen/Sopots fine hotel for nogle år tilbage -og det er jo langt væk fra alverdens alfarvej,stod jeg misandten ved siden at den asiatiske spiller(nu det så længe siden så den lille oplysning skader sikkert ikke)som flere casinoer rundt om i verden havde nægtet adgang.Egentligt forståeligt for heldet bestod i at han spillede på alt det han kunne og måtte holde på.Men har tit tænkt på hvordan han egentligt har det i hverdagen(udfra hans væremåde,og den beholder jeg for mig selv-diskretion en selvfølge).
Ligesom fodboldspillerne?
Der er koldt på toppen ,eller hvad?!