AG Københavns sidste pressemeddelelse er en fantasts sidste hån mod sine omgivelser.
En alenlang og begejstret beskrivelse af Jesper Nielsen og AGKs meritter for at runde af med en lakonisk konstatering af, at AGK er gået i betalingsstandsning og alle medarbejdere fra dags dato fritstillet.
Forfattet af en benægtende lykkeridder, som på overfladen havde ædle intentioner, men som smadrede mere end han byggede op i dansk idræt.
Her vil hele medløberholdet bryde ind, at Kasi-Jesper Nielsen gjorde en fantastisk forskel for dansk håndbold. Satte sporten på Europa-kortet med en dansk Final4-plads, fyldte Parken, magtdemonstrerede sig igennem ligatabellerne, opbyggede et brand af internationale dimensioner både sportsligt og kommercielt.
Vel gjorde han ej. Han sendte en luftballon med klublogo på himlen på en halvtom gasflaske. Da den var helt tom, var der ikke andet end den varme luft til at holde den i luften. Ikke andet tilbage end at vente på nødlandingen på den københavnske vestegn.
Kasi-Jesper forblændede sin omgivelser. Sponsorer, spillere, ansatte og medier i en grad, at visse iblandt sågar var ved at hoppe på limpinden om Ekstra Bladets kritiske historier som udslagsgivende faktor for bestyrelsesformandens nylige exit. Han var og er sikkert en blændende sælger. Ditto netværker, som så længe kreditkortet rakte til intim sponsorpleje også ruskede op i erhvervslivets slipsestramme opfattelse af management og sportsoplevelse.
Men Jesper Nielsen tog en sportsgren som gidsel i sit personligt funderede projekt. Købte sig til sportens storhed, som det kan lade sig gøre i en skrøbelig håndboldverden, der er historisk baseret på en stram og ansvarlig økonomi ovenpå på den danske foreningsmodel. De seneste årtier også en forretningsmodel, men med små skridt. Håndbolden er ikke på samme vis som fodbolden funderet til at gå fra hallen henne om hjørnet til big business.
Sporene fra Slagelse skræmte, men Kasi så i stedet genskæret fra pokalerne, og det skal der også være nogle til. Men derfra og til at pudse pokaler på herresiden er der et langt større økonomisk spring. Og pengene havde han allerede brugt på at male sine kræmmerhoser grønne på fodboldgræs i Brøndby.
Pokalerne kom i hus, og de tog sig prangende ud i skabet, indtil skeletterne væltede den modsatte vej.
Også som en stille reminder til den medieverden, der kæmper en ulige kamp for at holde den aktuelle og lalleglade begejstring i ave under OL i London. Og som heller ikke holdt sig tilbage i tilfældet AG København.
Sure gamle mænd, lyder det igen fra medløberne. Javel, men de skal åbenbart til for at holde lidt balance i regnskaberne – og pressemeddelelserne…
LÆS OGSå
AGK-direktør i dobbeltrolle
Kurt Lassen er desværre typisk dansk
Bagklog og lynhurtig til at træde på en mand som har brugt sin formue på det han troede og håbede på – i USA var han blevet hyldet for at turde
Kurt havde sikkert sat de samme penge i banken og holdt pengeskabet lukket til han kunne tage dem med sig i graven
Jesper har turdet skabe et produkt, der har givet arbejdspladser, glæde til fans og værdi til sponsorer undervejs
Hvad har Kurt gjort?
Sure gamle mand – du er et fattigt menneske!
Udmærket indlæg. Det ville dog klæde journalisten at han holdt sig til danske ord. Det hedder altså ikke en reminder, og det lyder heller ikke smart. Dansk er ikke et fattigt sprog!
Sørgeligt indlæg. Det er forfærdeligt at høre så mange, som er ekstremt bagkloge. “Hvo intet vover, intet vinder”. Det kan Jesper Nielsen leve op til. Det kunne du Kurt Lassen have levet op til, hvis du havde lavet denne artikel for 1 år siden….
Kurt Lassen har jo bare beskrevet hvad Jesper har formået, og ikke mindst ikke formået.
“Kasi Jesper” var jo bare et blålys som Riiskær og Stein Bagger, men tilsyneladense på den rigtige side af loven.
Lad nu være med at koge mere suppe på det ben.
Kasi kom, han begejstrede, han sejrede og viste at han med sine midler kunne skabe noget unikt .-)
I er p.. misundelige over at det ikke var jer og det er til at brække sig over lille F…… Danmark og janteloven som har hersket fra mange sider..
Kasi gjorde det mange andre vil misunde i dag og neg det var ikke en luftkastel men for reel dette eventyr vi alle var med i.
Helt ærligt det har været ren optur så længe det varede, jeg har nydt vært et event med AGK
AGK længe leve !
Ingen over klovnen Kurt Lassen, du evner ikke andet end være en gammel sur mand
Det er hvad der sker, når man vil leve flot for andres penge.
@Jacob og mange flere…
Det Kasi har formået er at formøble en stor formue på et projekt han aldrig nogensinde vil kunne få til at kører rundt inden for håndbold. Ja, jeg er da pisse misundelig over at jeg ikke bare kan smide et trecifret millionbeløb væk på nu BIF og AGK og bare smile og være glad efterfølgende når pengene er tabt.
Jeg vil så gerne se hans business forecasts i AGK. Spørgsmålet er bare om han nogensinde har foretaget sådan analyse. Umiddelbart så overstiger hans spillerindkøb + lønninger jo de indtægter en dansk håndboldklub kan forvente med xxx %.
At han giver skylden på EB at han stopper i AGK giver jeg ikke en skid for. Manden indså at spillet var tabt og han stak af, ligeledes gjord Søren Colding, da var det bare for sent. At Søren forlader få dage før en egentlig konkurs er en personlig fallit erklæring efter min mening.
Der er en grund til at de ikke kan finde en ejer (ejerkreds) til dette foretagende. At de har været tætte på at finde en ny ejer, det tror jeg simpelthen ikke på – men det er noget vi aldrig bliver klogere på. En investors rådgivere må sgu slå i bordet og spørge en ekstra gang hvad fanden missionen skulle være.
Det er fair nok at have troen på at kunne udrette noget stort, men man også være en anelse realist. Alt andet anses for at være en fantast.
Well, jeg synes nu, det er rammende og fantastisk læsning. Men jeg har nu også haft det svært med Kasi-Jesper, lige siden han truede med at købe FCK og lukke dem.
Hvem er AGK???
Det er ikke Jesper der er noget galt i, men at have en som Søren Colding. Så kan det kun gå galt
Jeg går ud fra at alle jer der var kaldte jer fan da klubben spillede final4 også støtter Albertslund/Glostrup i 2. div?
@Jim: I USA skal man bare klæde sig ud som en filmstjerne så flokkes alle om en. Ligegyldigt om man kan noget eller ej. i DK skal man kunne noget for at bliver anerkendt. Jeg er super stolt af vores dygtigt erhvervsfolk og de sportsfolk der pt. respekter mit land på smukkeste vis i London.
ja
det er en skam at det gik som det gjorde med AG København
alle vasker hænder ,hvad sagde vi
og hvis det gik godt
det er da uretfærdigt at en skal tjene så mange kr
jeg syntes at det synd for Jesper der investerede med hjertet
og synd at danmark heller ike her er i front
godnat Lassen ,du er en lyse slukker
Kasi Jesper har tjent mange penge, og har nu tabt de fleste af dem. Tidernes ugunst. Den god Jesper er ikke lige min kop the, men han har lagt endog mange penge i dansk sport, og så vidt jeg kan bedømme, har han brugt så mange, at han har sat familieformuen delvist over styr.
Lad os håbe, at det bliver som i H.C. andersens eventyr, hvor konen stadig er glad for ham, selv om han bytter gulvkalven ud med en pose æbler.
Giv Jesper den ros han fortjener, og lad ham om at ærgre sig over tabet af sine mange penge. Han er ikke den eneste, der har tabt mange penge inden for de seneste par år.
det er da altid trist,når en historie lige efter HC andersen
ender galt.Men helt ærligt hvem troede 100% på den storpralende Jesper “kasi” Nielsen og med en såkaldt direktør Søren colding,der var en ganske udmærket fodboldspiller engang,men kvalifikationer,ud over at være kæreste med Jespers søster,hvor kom de lige fra?
Synd for spillerne-dansk håndbold og godtroende partisoldater.
Ved sgu ikke lige hvad jeg skel sige til det….350 mill er ikke skide mange penge i dansk sport, hvis man vil spille bold, jeg tror sgu bare at Jesper Kasi ville gøre en forskel, det lykkedes for ham, men kom til at koste ham.
Jeg er stor fan af folk som tør gøre en forskel, om det er Riskær, Thorsen, Kasi….der er mange “store” personligheder i både det 19, 20. Århundrede og nu der ville gøre en forskel men uden store omkostninger.
Havde jeg selv modet og pengene ville jeg gøre det samme.
Mvh. Finn larsen
4440 Mørkøv
Kurt Lassen, din overskrift er forkert, det burde være noget i retning af: “Min hån af Kasi”
Du er hvad du ligner; kurt Lassen, en gammel sur mand.
det er da utroligt at alle jer gamle klovne nu lige pludselig kommer frem med, “hvad sagde jeg”
Hold kæft hvor er du ynkelig….
Hvis Kasi Jesper er så klog, som mange antyder her i debatten, så havde han næppe smidt penge ned i et stort sort hul. Enhver med bare en smule økonomisk sans ved, at der ikke er penge at tjene på et dansk håndboldhold. Men i denne liga kunne Kasi så være alene med de mange penge og på den måde få det til at se ud som om, han var helt fantastisk. Hvorfor investerede han ikke sine penge i en rigtig forretning. Det er da det helt store spørgsmål, når han nu er så klog og fantastisk.
Skandalen ligger i den løgn som folkene bag klubben har leveret op til konkursen. Man skriver nye kontrakter og melder store forventninger ud, medens man ved at pengene ikke rækker. Jeg tænker pt. på de mange ansatte som har haft et job i AGK til 25-35.000 kr om måneden, sekretærer mm. og som nu står uden arbejde fordi nogle klovnhoveder skulle holde en masse mennesker og en nation for nar. Øv hvor har det været uærligt de sidste måneder. Gad vide om Kasi-Jesper altid har været så uærlig i sine forretningsmetoder. I øvrigt mener jeg at et mætningspunkt er nået for den danske nation, når en kommentator ved pausestillingen 24-10 til Sverige over England ved OL udbryder: “Vi glæder os til at komme tilbage til en spændende 2. halveg”. Undskyld men det er da fyringsgrund for en sportsjournalist at udtale så stupid en sætning. Nichesport!
De eneste der er ynkelige her, er de AGK-fans, der ikke selv kan se hvilket blålys Jesper Nielsen i virkeligheden er. Kom ned på jorden, hvor i hører til. Fusionsklubber duer ikke og slet ikke når man finansierer gennem ens egen pengepung. Jeg har overhovedet ikke ondt af jer, AGK. Hvil i fred i 2. division og kom tilbage, når i har noget at byde på og ikke blot KØBER jer til succes…
Jens Kjeldsen:
Hvordan kan det være dumt at kæmpe for det man så inderligt tror på og brænder for?
Jesper og hans familie har i generationer trådt deres barnesko i Albertslund Glostrup Håndbold. De har drømt store drømme og har haft mod til at føre dem ud i livet. Desværre braste drømmen for dem og os andre med AGK i hjertet og det får konsekvenser for mange og ikke mindst for familien Nielsen selv. Men det kan aldrig være dumt at kæmpe for det man tror på. Heller ikke selv om det ender med at formuen er væk…
Stor respekt til Jesper og hans familie. Håber og tror på, at I kommer på benene igen
alle er så kloge men faktum er at man skal bruge penge for at få dem til at blive til flere penge.for det er vel buisness når man bruger så mange penge på et projekt.spørgsmålet er jo bare altid, når lortet er gået ned,hvad gik der galt og hvor har vi fejlet.buttom line er vel ganske simpel at man havde en ganske god plan som så undervejs steg en over hovedet,og man havde måske ikke lige de kloge mennesker omkring sig som man skulle have.at agk har brændt sig ind i folks hukommelse kan ikke benægtes og så er det jo bare en skam at det foregik i lille danmark, for her er der ikke nogen der skal tro at de er noget, heller ikke kurt lassen magen til bagklog gammel stodder tænk dig hvis det ikke var for kasi jesper havde du ikke noget job for så havde du ikke noget at skrive om,også ville du bare være en arbejsløs nobody.
Hvor jeg bare træt alle de typer mennesker som har det godt når nogle forsøge at leve deres drøm ud ikke lykkes og samtidig kan være bagkloge.
Stor respekt for AGK / Fans / Spillere
Grunden til at folk fryder sig over at det gik som det gik med agk. skal nok findes i Kasi Jespers måde at føre sig frem på, den utålige storskrydende københavnersnude.
Janteloven trives vist i bedste velgående hos Kurt Lassen.
Så fik vi endelig kasi-jesper ned med nakken, og så kan vi alle fryde os, kan vi – det viste sig heldigvis til sidst for Kurt & Co at Jesper sank ned i middelmådigheden til os andre.
Hvor er det dejligt, Danskheden består, AGK forgår.
Kurt Lassen……..kig på din egen moral før du fordømmer og dømmer andre, du har vist nok at reflektere over……..hvis du i det hele taget kan det.
Og din bagklogskab og jantelovs skriverier er utrolig med din baggrund.
Hvem fik kasi-jesper ned med nakken? EB eller BT, nej det gjorde han vist selv!
Kald bare Kurt Lassen for bagklog og skæld ham bare ud for at bruge janteloven. Men fakta er at når en mand som kasi-jesper agere verdens mand og deler ud af sine forretningsmetoder ved foredrag og på tv, så vil det koste hak i tuden. Han valgte ihvertfald selv at stikke tuden frem, præcis som Don Ø gjorde. Det koster, og det har ikke et døjt at gøre med janteloven eller at være bagklog. Man konstatere bare på at han skuffer rigtige mange folk og ansatte fordi han har lovet dem guld og grønne skove. Derfor er det helt ok at Kurt Lassen og andre incl mig selv giver ham lidt verbale tæsk.
Han har manipuleret sine ansatte og de fleste af os andre, og netop sendt en luftballon i vejret på en halvtom gasflaske. Han skabte et flot cirkus, og har underholdt fint, men på falske forudsætninger. Det viser de udmeldinger også der kommer fra spillerne nu, og specielt den svenske landsholspiller de netop nåede at lokke til AGK, på igen falske forudsætninger.