Man skulle jo nødig blive beskyldt for at være bagklog eller bedrevidende. Efterrationaliserende og på jagt efter billige point. Selvom det er en sport i sig selv blandt vi menige.
I USA kalder man det monday morning quarterbacking – at læse spillet, som vi alle har set på skærmen, bagefter, og så ellers spille klog derfra. Mandagstræner, som det går under her til lands.
Politik foregår fortrinsvis bag lukkede døre og derfor mere indlysende at kommentere på bagkant. Specielt på TV er det ikke længere comme il faut.
Jeg har altid haft mit hyr med titlen fremtidsforsker, om end begrebet og bestallingen bestemt har sin relevans og akademiske berettigelse. Altså, som metode bygget på statistisk materiale, sandsynlighed og tendens. Men det gør det ikke nødvendigvis lettere. Ville selv salig Storm P pointere. For især fremtiden er svær at spå om.
Alligevel er der gået breaking news i forudsigelser. Eksperter, der spår om fremtiden. På bekostning af den mere tilbageskuende og saglige analyse. Eller ren mediekonkurrence i den mest bombastiske og kategoriske forhåndskonklusion: ”Sådan kommer det til at gå. Read my lips.”
Derfor bliver puklen af kameler, der skal sluges også markant større. Forbierne flere og synligere. I weekenden grænsende til det rene ædegilde ovenpå fredagens sene skatteforlig mellem regeringen og VK.
At Hans Engell få timer før en de facto effektueret skatteaftale mellem regeringen og de borgerlige på direkte TV kaldte det for rent spil for galleriet, og at det ikke kom til at ske, er det mest aktuelle eksempel. På kommentatorer, der kan sluge en kamel i luften, for Hans Engell blev jo ikke ligefrem pillet af skærmen, da nyheden om den historiske aftale mellem regering og VK dukkede op. Så var det bare op på hesten igen med udgangspunkt i chokeffekten.
Om Hans Engell er en god ekspertkommentator? Anytime, fordi han er velartikuleret, har indsigt, autenticitet og en fortid som toppolitiker. Og kan sine mediemekanismer med erfaringsgrundlag fra begge sider af kameraet. At der løber en kamel henover pulten i ny og næ, skal han naturligvis tage til efterretning og vurdere størrelsen af. Om den skal ned med kniv og gaffel i bedste sendetid eller bare verfes af banen.
Politiske klummer har som oftest lidt mere albuerum. I retorikkens skrevne eftertanke bedre plads til et enkelt ’noget tyder på’ og i den dur. Bakspejlsanalysen. Om end højhastighedens synergi på avisernes net-versioner også spiller ind og til tider kræver et udråbstegn for komme i betragtning over skærmknækket. Og alle kan lande i deadlineproblemer på en fredag, hvor forsiden er gået i trykken, så analytikeren på halvandet døgns bagkant må pakke en skriftlig kamel pænt ind.
Om det bliver så pokkers meget anderledes med fremtidens mere eller mindre underbyggede spådomme i den øgede konkurrence på politiske nyheder, alle nyheder, hele tiden?
Næh. Find dine ekspertfavoritter, indregn en vis spildprocent og fang en kamel i luften…
Lidt underligt og rodet indlæg.
Men det mange mennesker gerne vil se løsninger på er de fatale problemer Vesten og resten af verden befinder sig i. Og seriøse løsningsforslag.
Vi har problemer med befolkningsvæksten, især i tredie verden. Vi har problemer med flygtninge og uproduktive indvandre. Vi har problemer med kriminalitet. Vi har problemer med forurening. Vi har problemer med elendige forbrugsvaner. Sjusket madfremstilling. Vi har problemer med religiøse mørkemænd som stopper fornuft og børnebegrænsning. Vi har problemer med ligestilling. Vi har problemer med ineffektive kommuner og elendige jobcentre som går mere op i kontrol end formidling af ledige og virksomheder imellem.
I relation til mange af nævnte problemer har vi ringe, dårlige, inkompetente, ukloge, ja snot dumme politiker der kun tænker på sig selv og egen magt og vinding.
Og så har vi en radikal, venstredrejet presse uden evner og faglighed der ikke kan vil eller tør tage fat hvor det gør ondt.
Det skal gå ad helvede til……
Og så har vi en radikal, venstredrejet presse uden evner og faglighed der ikke kan vil eller tør tage fat hvor det gør ondt.
@ Rasmusse.
Måske du lige vil nævne nogen aviser og tv-kanaler som er medlemmer af den venstredrejede presse. Med mindre du da mener partiet Venstre, for så har du da ret. Hele pressen er styret af Venstres Pressetjeneste.
Bør uansvarlige politikere fratages regeringsretten???
Godt gået Johanne, du er p.t. den eneste ansvarlige og anstændige politiker i Danmark, og selv om jeg ikke har stemt på dig, så er det min ærlige mening, men hold nu fast i din troværdighed!
Nogle mennesker siger, at hvis man ikke kan bekæmpe politisk idioti retorisk, må man bare lære at leve med uretfærdigheden, hvor intelligent er det lige???
Hvis man havde fulgt den filosofi under 2’nd Verdenskrig, så havde Hitler vundet krigen dengang!!!
Så skriver nogle at befolkningen skal spare på deres vrede, men når jeg ser nogle mennesker blive behandlet uretfærdigt, uanset om det er børn, unge mennesker, voksne eller gamle mennesker det går ud over, så bliver jeg vred og aggressiv, og giver udtryk for min vrede overfor de “såkaldt ansvarlige” (uansvarlige), uanset om det er forældre, politikere eller myndigheder!!!
Der er et gammel filosofisk mundheld der lyder: “Med ondt skal ondt fordrives”!
”Den filosofi er evig gyldig”!
Vi har faktisk en lovgivning i Danmark, hvor forældre kan fratages deres forældremyndighed, hvis de ikke røgter deres opgave som forældre ordentligt, og et barn bliver forsømt eller går for lud og koldt vand og derfor mistrives!
Faktisk burde vi have en lignende lovgivning for de folkevalgte, hvor en politiker kan fratages retten til at sidde i folketinget, når de ikke røgter deres opgave som folkevalgt tjener ordentlig, og derfor er ansvarlig (uansvarlig) for, at store dele af befolkningen lever i nød og mistrives, enten fordi de må leve langt under fattigdomsgrænsen, eller som hjemløse i et helvede, især om vinteren!
Sådan en uanstændig politisk adfærd er ikke et rigt land værdigt, og slet ikke når man samtidig ser, hvordan politikerne rager goder til sig selv med både arme og ben, og forgylder sig selv, deres håndlangere, de rige, velbjergede og især de mest indflydelsesrige i samfundet, for at tækkes den økonomiske elite!
Den slags politikere bør fratages retten til at sidde i folketinget, og retten til på nogen måder at have politisk indflydelse overhovedet, altså fratages enhver form for legitim regeringsret!
Og send så snothvalpen Thor Möger ud og arbejde, den asociale bums er jo ikke valgt til folketinget, og aner intet om hvad arbejde er for noget!
Det eneste Thor, Jesper og Corydon er gode til er retorisk løgne, så de minder mere om politiske spindoktorer (løgnefabrikanter), end om ansvarlige og anstændige folkevalgte politikere (tjenere for HELE landets befolkningen)!
Hvis vi fik gennemført sådan en lov, ville langt hovedparten af vor tids politikere blive frataget regeringsretten, og alle de såkaldte klaphatte: politiske redaktører/journalister, tænketanke, kommentatorer, økonomiske og andre “såkaldte eksperter” og spindoktorer (løgnefabrikanter), og hvilke titler de eller smykker sig med blive overflødige!