Prisen for at investere sig selv i en større sags tjeneste er ofte høj.
Fordi investeringen indebærer en offentlig blottelse, et personligt vidnesbyrd fra det allerinderste kammer, at sluge skam som gigantiske kameler.
At økonomen og forfatteren Lisbeth Zornig Andersen i sin rolle som formand for Børnerådet skrev bogen ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” og for nylig komprimerede fortællingen i DR1-dokumentaren ”Min barndom i helvede” er noget nær det tætteste, man kommer højrisiko-investering på den konto.
Den mest forfinede, gruopvækkende og ærlige TV-dokumentation af et voksent menneskes tilbageblik på en opvækst i seksuel krænkelse, druk og dysfunktionelle rammer af en anden underverden – eller i virkeligheden lige henne om hjørnet. På Lolland, såmænd. Kunne have været i Brønderslev, i Skanderborg, København eller Århus. Hos naboen.
Naturligvis får så gribende og for så vidt omsiggribende beretning et voldsomt medieefterspil. Og her nogle uger derpå måtte det næsten ende, hvor det gjorde, da et tidligere medlem af Børnerådet og nuværende privatpraktiserende psykolog, John Aasted Halse, mandag til BT såede tvivl om fortællerens motiver.
Næsten så forudsigeligt, at man på den fortvivlede mor, det udsatte barn eller den formørkede fars vegne får trangen til blot at råbe. Fordi ordforrådet til tider og i slige situationer ikke rækker meget længere:
”Så shut da the fuck up.”
At tilskrive formanden selvterapeutiske motiver eller ensidig fokus på et delelement i Børnerådets arbejde og berettigelse, er ikke blot en fornærmelse af Lisbeth Zornig Andersens integritet og position, men også en hån mod dem, der ikke havde og aldrig får den psykiske kraft eller intellektuelle kapacitet til at handle som Zornig.
Fagkundskabens selvhævdende positionering kan være så arrogant, intrigant og bedrevidende, at det er spildte Guds ord på Balle-Lars at adressere den med et blot nogenlunde anstændigt lixtal.
Men jeg skal da gerne løfte det sproglige niveau en anelse og pænt foreslå John Aasted Halse, at han gemmer hovedet i egne lærebøger og gransker sine motiver for den upassende underminering af Zornigs ærinde.
Sidstnævnte udfordrede sin smertefulde skæbne og passerede på nærmest mirakuløs vis velmenende psykologer på sin professionelle karrierevej. At hun så efterfølgende formåede at grave så dybt, investere hele butikken så papirtyndt følsomt og udstille sit eget liv i sagens tjeneste, aftvinger alene respekt. Intet andet…
mads pedersen
22. maj 2012 kl. 11:22
Du må sætte dig bedre ind i det.
Hvor er det svært at forholde sig, til når der endelig kommer en debat om børns vilkår i dette land både før og nu, om der er personlige motiver bag eller om det hele er fagligt og professionelt. Men i bund og grund er det vel også helt ligegyldigt og heller ikke sagen.
Sagen er vel snarere og det vi skal diskutere er, om der er ordentlige forhold for børn i dette land og hvad vi selv kan byde ind med og være opmærksomme på, for at hjælpe de børn og familier, som har det rigtig svært og give en hånd hvor vi kan. Det er ikke overfladen, vi skal diskutere men dybden af hvor langt man skal falde, før man bliver grebet og hjulpet godt i land og godt i vej af os andre. Luk øjnene op og se jer omkring.
@ mads pedersen
Hvad mener du.
Har forbryderen ikke skylden for sine gernínger?
Hvad mener du med: at gribe ind i tide?
Forbryderen er den skyldige.
What else.
Det er en syg bemærkning, at du fratager gerningsmanden skylden.
Det er et typisk postulat fra en krænker.
Han føler ikke, at han er skyld i sine egne gerninger.
Det er netop det farlige ved den slags personager – og dem, der tænker som dem.
Rønne Rasmussen
22. maj 2012 kl. 11:35
Du er helt forkert informeret.
Jeg er ganske godt inde i stoffet.
Og jeg ser ganske tydeligt Zornigs mission.
Hun viser den selv.
Hun bør IKKE beskæftige sig med temaet.
Hun er ikke et overlevet sexoffer.
Hun er totalt i krænkerens magt stadigvæk.
Hun siger det også klart: hun bebrejder ikke den voksne mand, der boller børn.
Hun har en agenda. Og den er ikke for børn.
Hun kan kun skade børn.
Og hun bør gå i behandling.
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1999-15-10-1-Diverse.aspx
Den holder ikke, Lassen. Man kan ikke tie stille i en debat, for så er der kun de “rigtige” stemmer og stemninger at tage stilling til.
LZA har en sag og min sympati. Men som tiderne og mediernes maskebal er skruet sammen, må Halses spørgsmål naturligvis kunne stilles.
Motivlæsning, især hos intelligente og sympatiske ofre, kan være farlig og fordømmende, men ikke uinteressant at diskutere i psykologiske sammenhænge.
Ja, John Hasle fremstår som en bitter mand. Hvorfor kan man kun gætte på….. Men den kritik er helt og aldeles forfejlet. Det kan da kun være i udsatte børns tjeneste at give et så stærkt ærligt og personligt billede af misrøgt. At kaste lys på det normløse paralelsamfund, som de fleste – også de sociale instanser, som burde hjælpe – helst lukker øjnene for.
GODT GÅET LISBETH ZORING.
Dårlig stil John Hasle!
Lassen må gerne kritisere andre, men andre må ikke kritisere Lassen…?
Kære Jenni.. dine kommentarer interesserer mig. Jeg forstår godt at folk har stor sympati for Zornig som offer og at Halses angreb vækker vrede. Jeg ikke kendskab til Zornigs historie i detaljer eller hendes udsagn, men det ene faktum at hun er besøgsven for moderen i Brønderselv-sagen bekymrer mig. Det tyder på en uafklarethed og har mindelser om de kvinder der fx kontakter en Peter Lundin. Som du skriver: “Stockholm syndrom.” Hvis hun har udtalt sig som du skriver om sin krænker som du citerer er det kun endnu mere bekymrende. Derfor kan man godt have sympati for hende, men der mangler åbenbart nogle nuancer.
Kimh
Jeg så ikke selv dokumentaren, men en bekendt har sendt den til mig pr mail, fordi Zornig falder så markant igennem, at det er en skandale, at hun sidder som Formand for Børnerådet.
http://www.dr.dk/nu/player/#/min-barndom-i-helvede/41633
Kimh
- Jeg var simpelthen så pissebange. Han havde en form for magt over mig. Jeg kom tilbage til tiden, hvor han jagtede min mor og mine brødre med en økse – hvor han forsøger at kvæle min mor. Jeg blev ramt af en irrationel frygt, som om jeg var en 12-årig pige igen. Han var for stor og stærk. Jeg kunne simpelthen ikke stille spørgsmålet, siger Lisbeth Zornig Andersen til BT.
(..)
I dag har Børnerådets formand forståelse for sin stedfars handlinger,(..)
- Jeg har ikke tilgivet, men jeg har forstået. Jeg vil ikke have, at Jan bliver udstillet som bødlen alene..
http://www.bt.dk/danmark/sexmisbrug-paa-tv-derfor-konfronterede-lisbeth-ikke-jan
Det er en forbrydelse, at hun kan få inflydelse på børns part i REGERINGENS BØRNERÅD.
Hun må afgjort være headhuntet af krænkernes part.
Jenni.. tak for linket… den vil jeg se… og blive klogere på debatten. Et er sikkert, har man ikke været i grundig behandling, vil de blinde punkter blive styrende. Og selv et sådan forløb er ikke nødvendigvis garanti for at man er afklaret. Jeg tror ikke på Halses adskillelse mellem det private og det professionelle. Jeg mener man nødvendigvis må benytte det private, men på en professionel måde, dvs efter at man har brudt symptomets forståelse.
Jenni..ja det citat siger jo det hele.. ideen om at konfrontere krænkeren foran kameraet antyder også at Zornig ikke er nået helt ud i hjørnerne. Enhver forståelse af krænkeren er en delvis accept. Det kan ikke være anderledes. Det viser citatet jo også..hmmmm
Hvis Lisbeth Zornig Andersens familie ikke befandt sig så langt nede i samfundshierarkiet, ville hun måske være blevet mødt med anklager om injurier fra nogle af de personer, hun beskylder for kriminelle og andre negative handlinger, herunder hendes egen mor. Det er handlinger, de ikke er dømt for og som er forældede og ikke kan bevises.
Ros til John Halse for at have modet til at kritisere. Det skal man åbenbart være selvstændig eller pensioneret for at kunne gøre. Mærkeligt at Zornig ikke har en overordnet, som beder hende fremstå mere professionel i et job, der som han skriver er det nærmeste vi kommer at have en børneombudsmand.
Jeg savner at pressen også stiller kritiske spørgsmål frem for mikrofonholderi overfor en magtfuld velfungerende kvinde, som har et høj stilling i samfundet.
@Nanna.
Magtfuld og høj stilling, ja.
Men velfungerende er hun absolut ikke.
Det har hele landet selv set på TV.
Rønne Rasmussen, Jenni er ikke noget fjols, hun er inde i de ting hun skriver om, jeg er ikke altid med hende, men hun skriver ikke uforberedt, og det gør som regel en debat forståelig.
Vi er ikke enige herinde, men det gør os ikke dumme eller uvidende, det gør os forskellige. Janne.
I forhold til udsendelsen, var fokus i høj grad på LZA forældres ydre omstændigheder. Dvs. alkoholisme, fattigdom og manglende uddannelse. At disse ydre forhold kan have indflydelse på, at børn udsættes for passiv omsorgssvigt er der meget taler for.
Udsendelsen får ikke skelnet imellem passiv og aktiv omsorgssvigt – hvilket jeg synes er meget uheldigt.
Overgreb er aktive handlinger rette imod barnet, og er ikke i sammenhæng med ydre omstændigheder.
Derimod er passiv omsorgssvigt meget afhængig af familiens ressourcer, da fattigdom, mangelfuld viden, og alkoholmisbrug netop begrænser familiens ressourcer til børnene alvorligt, og vi ser måske vanrøgt, hvor forældrene forsømmer børnene i alvorlig grad.
Overgreb mod børn findes derimod i alle typer af familier, både høj og lav ressourcestatus. Det fik udseendelses ikke inddraget, hvilket udelukker en meget stor gruppe børn, hvis vanskeligheder ikke har samme omstændigheder som LZA.
Fokus i udseendelse er efter min menig for snævert, skulle den have haft til hensigt, at hjælpe alle børn mod overgreb. Dette da man kan få indtryk af, at de familieforhold, der netop er i LZA familie er advarselslamper for overgreb mod børn. De giver passiv omsorgssvigt, mens aktive overgreb(vold og seksuelle) mod børn ikke er isoleret til fattigdom, misbrug eller lav uddannelse.
Rebild sagen adskiller sig væsentligt fra Brønderslev sagen, eksempelvis. I Rebild sagen var der vanvittig meget misbrug og vold, men ikke høj vanrøgt. Der var meget voldsomt vanrøgt i Brønderslev sagen, deraf de mange uhumske billeder fra hjemmet. Dette har slet ikke været fokus i Rebild sagen – hvor misbruget og volden lyder til at have været omfattende og sadistisk ekstremt.
At sætte fokus på børns vilkår, også i en mere privat historie er meget modigt af LZA. Jeg er dog ikke vild med at hendes analyser og gisninger undervejs i historien, står alene.
LZA historie kunne ellers have åbnet op for en meget større viden om vold(overgreb)mod børn, kontra vanrøgt. Her blev vi ikke klogere, trods den omfattende viden på området er tilgængelig, så forblev udsendelse et fokus på Lisbeths vrede, da de ansvarlige jo yderst sjældent indrømmer deres aktive overgreb.
Vi kan udvide forældelsesfristen for sagerne, men forståelse og omsorg for sine lidelser får LZA desværre nok ikke fra det mennesker, der udøvede aktive og grove overgreb mod hende som barn.
Måske medfølelse og indrømmelser fra dem som så stiltiende og passivt til. Manden der begik overgrebene, er uden anger, uden erindring og upåvirket af Lisbeths lidelser, dog har Lisbeth medfølelse ham. Og hvor skal man afreagere, når de aktive overbegreb benægtes af krænker? På omgivelserne…?
KimH
22. maj 2012 kl. 13:49
Når man ser vidoen, oplever man hende:
Hun tager til stedfaderen og er smilende og slesk.
Til ham, som hun fortæller hele Danmark, at han har bollet hende, – hun siger til ham om sine brødre, der har begået selvmord, har AIDS o.s.v.
Jeg tror, at de ikke fik så meget kærlighed. Ikke så meget op at sidde på skødet. Ikke så mange krammer.
Han svarer ikke.
Hun har karrieremæssigt fisket et regeringshverv.
Vi lader den stå et øjeblik.
Jeg tror ikke at de fik så meget kærlighed. Ikke så meget op at sidde på skødet. Ikke så mange krammer.
Hvorfor egentlig ikke det?
Han er tavs.
Det forstår jeg.
Han må jo tolke hende, at hun bebrejder ham, at han ikke også bollede de 3 drenge?
For så var de blevet til noget – som hende.
Jeg ved, at den er skarpt sat op.
Men det må absolut være hans opfattelse af hendes holdninger og adfærd.
Hun fortsætter med, at sige til ham, at hans opdragelse var hård, og han siger, at moderen provokerede</i:
Hun siger: ja, det var hun god til.
Og hun siger slesk, da hun går : undskyld, at jeg trængte mig på og hun deltager i en omfavnelse, og smiler og vinker.
Et rystende skoleeksempel på et ægte stockholmsyndrom og savlende Pawlov hund.
Hun kan IKKE være i Børnerådet!
Da hun er færdig med at smile og vinke til stedfaderen,jan, som hun har fortalt Danmark har sexmisbrugt hende, sidder hun i bilen og siger minsanten:
nu har jeg visheden, at jeg har fået bekræftet, så håbløs fuldstændig uegnet min mor har været som mor.
Vi lader den lige stå et øjeblik.
Hun tager ud til moderen.
Hun går hårdt til moderen.
Ingen bløde handsker der. Ingen leflen og slesken, som vi ellers har set hende!!
Angreb på angreb.
Hun bebrejder moderen, at hun ikke var der.
Moderen minder hende om, at hun var på arbejde. …
Zornig siger så: “Er det ikke nogens skyld? Det er ikke fars skyld. Det er ikke Jans skyld. Det er ikke din skyld. Hvis skyld er det?
Læg mærke til, at det er Zornigs EGEN tankegang, der udtrykker, at det IKKE er Jans skyld.
…..
Hun kan IKKE have noget at gøre med børn.
Hun kan IKKE have noget at gøre med volds- og krænkersager!
Det er en forbrydelse, at hun er blevet filtreret ind i Børnerådet!
Jeg forstår ikke mange af indlæggene. Jeg så en meget stærk og indlevelses tv-udsendelses.
Tak til Zornig. Hun har nu fortalt hvor slemt og nærmest en forbryderisk barndom hun havde. Nu kan jeg bedre selv sætte mig ind i andre børns frygtelige opvækst.
@ marianne, forstår du ikke?
Hun har vist, at hun tangere at være en medkrænkerpersonlighed.
Ikke kun i hendes tv-reklame for sit reklamefremstød for sine politiske karriereplaner.
Hun har også i januar, lagt over på børn, at de skal selv bevise overgrebene.
http://www.b.dk/nationalt/boerneraadet-opfordrer-boern-til-at-dokumentere-svigt
Nogle misbrugte bliver misbrugere i det små. De allermest skadede gør det til deres levevej i den helt store stil.
Skriv en bog om dit lorteliv. Få mest mulig omtale, så den sælger.
Vær et offer (helst kvinde) og tjen, i samarbejde med medierne, tykt på taberrollen, mens du tager fusen på de virkeligt sultne og forarmede i dette ignorante samfund.
Søren Mortensen
Sådan kan det siges.
Hun er et falsum.
Hun skal fjernes fra Børnerådet ipso facto
Karen Hækkerup sætter ræven til at vogte kyllinger – og medræve.
http://www.bt.dk/danmark/lisbeth-zornig-forlader-boerneraadet
Hun HAR bevist, at hun er totalt uegnet.
Det er en forbrydelse, at give hende offentlig adgang til at blive autoriseret medkrænker i den helt store stil.
Værre end i Børnerådet.
Hvad tænker Karen Hækkerup dog på!