Var den danske pavillon til verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai, som havde besøg af Den lille Havfrue et ren og skær turiststunt og ikke så pokkers meget andet?
En del tyder på, at det i hvert fald ikke havde specielt meget med banebrydende, bæredygtig eller original arkitektur at gøre. Som den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG ellers er blevet hædret, lovprist og ikke mindst prisbelønnet for herhjemme og internationalt.
Bjarke Engells modtog i tiden efter både Kronprinsparret Kulturpris på 500.000 kroner og Dreyer Prisen på 400.000 med blandt andet EXPO 10 som begrundelse for den kontante hyldest.
”Han har bygget et hus for Den lille Havfrue i Shanghai… Hele verden ligger i dag åben for arkitekten Bjarke Ingels, hvis virke næsten kan minde om legesyge, og for hvem begrænsninger og problemer synes ekstra ansporende i den kreative proces.
Bjarke Ingels vækker opsigt med sine arkitektoniske ideer. De udfordrer, de skubber grænser, de er nyskabende,” som Kronprins Frederik formulerede sig i talen ved overrækkelsen af kulturprisen i Musikhuset i Aarhus i oktober sidste år.
Kronprins Frederik var med hele vejen fra offentliggørelsen af vinderprojektet i København, naturligvis på besøg på udstillingen i Shanghai og overrakte sammen med Kronprinsesse Mary kulturprisen til Bjarke Ingels, mens parret også var til stede ved åbningen af BIGs kontor i New York. Det royale stempel af Bjarke Ingels er ligesom til at få øje på.
Andre har derimod haft svært ved at få øje på originaliteten i Bjarke Ingels værk på verdensudstillingen. Som i bund og grund tager sig nogenlunde ud som et cykelparkeringsprojekt i Malmø tegnet af det svenske arkitektfirma Testbedstudio to år inden, BIG præsenterede sin model. Som ligeledes havde cykler, 200 styk i københavnsk byudgave, som en grundide for transportform og altså parkering i Better City, Better Life-temaet, verdensudstillingen byggede på.
Den danske pavillon i model fra BIG's hjemmeside.
Det svenske cykelparkeringsprojekt i model fra Testbedstudios hjemmeside.
Af gode grunde var den danske pavillon med flere millioner kroner alene forbeholdt udsmykning mere prangende i sit udseende end en svensk cykelparkeringscylinder. Og ideen også udvidet i Bjarke Ingels vanlige energivenlige og bæredygtige retorik, det blandt andet gik på rent vand fragtet fra Københavns Havn og med havfruen på sin sten midt i bunden af cylinderen.
Han ville blaffe sig til transport med et kinesisk containerskib, der i hans version alligevel sejler energispildende og tomhændet tilbage fra Danmark. Det gør de så vist ikke alligevel, da de kinesiske giganter ofte fylder bugen op med dansk affald til asiatisk forbrænding. Og ideen blev da også droppet, fordi vandet angiveligt ikke kunne holde sig frisk. Derudover ikke specielt energivenligt at flyve havfruen fra København til Shanghai og retur.
Hos det svenske arkitektfirma Testbedstudio, der har en afdeling i henholdsvis Stockholm og Malmø, er man sig ligheden mellem de to projekter ganske bevidst. Og fra én af arkitekterne lyder det også, at vedholdende rygter har ladet forstå, at det svenske cykelprojekt på BIGs tegnestue transformerede sig til en dansk cykelpavillon.
Man går dog fra svensk side ikke så langt som til at kalde det direkte plagiat, hvilket ikke kommer bag på folk i branchen, der i samme åndedrag noterer, at den slags beskyldninger ikke er vejen frem, hvis man som Malmø-baseret arkitektfirma gerne vil have gang i ordrebogen i København. I stedet kalder man det inspiration, som Testbedstudio også har ladet sig inspirere af Foster Kuplen i Berlin til sit projekt. Ikke at man ligefrem kan køre på cykel på toppen af den tyske Rigsdagsbygning.
Den danske pavillon i skitse fra BIGs hjemmeside.
Det svenske cykelparkeringsprojekt i skitse fra Testbedstudios hjemmeside.
Den danske pavillon i Shanghai stod i den nette sum af 150 millioner kroner, tre gange mere end tidligere pavilloner. Økonomi- og Erhvervsministeriet med Brian Mikkelsen i spidsen erlagde de 75 millioner skattekroner, Realdania, fonden med en pengetank på et tocifret milliardbeløb og en vis vane for at støtte BIG med moralsk backup fra Dansk Arkitektur Center, spyttede 50 millioner i kassen og øvrige private bidragsydere stod for resten.
Den lille Havfrue er vendt tilbage til sin sten i Københavns Havn. Mens Bjarke Ingels fortsætter på sin nyskabende og prisvindende kurs…
LÆS ØVRIGE BLOGS OM EMNET:
Kurt lassen er en meget lille mand, der prøver at få opmærksomhed.
selvfølgelig har BIG fået inspiration til deres projekt, men de har stadig udviklet projektet, og det er netop her det kreative fra BIG ligger, at Brande og Hype den danske pavillon, ud fra nogle danske værdier!
Nuvel, Ingel of BIG har unægtelige kvaliteter, men først og fremmest evnen til at italesætte arkitektur. Den helt grundlæggende evne til at skabe stor arkitektur, der samtidig danner god ramme om menneskers liv – anvendelige rammer – den mangler for ofte. Boliger fra BIG er ofte spektakulær og imposant konceptarkitektur, men savner i for høj grad at udvise forståelse for de klassiske og universelle discipliner, der er repræsenteret ved dansk guldalders store danske arkitekter, særligt Utzon.
Dermed ikke sagt at arkitekturen ikke skal gå eller føre os nye veje. Det skal den. Men arkitekturens DNA må være at tegne huse der først og fremmest har formålet at regulere menneskers adfærd, ikke at komme i tidsskrifter
Nå, er klokken allerede Byg-dem-op-og-pil-dem-ned-igen?
Indrømmet man er måske ved at ramme mæthedsfornemmelse i forhold til forherligsen af BIG. Kunne være frisk med nogle nye impulser. Men denne artikels vinkel er sgu for lav. Ommer!
Til at starte med, vil jeg sige, Klart! Alle får deres inspiration et sted fra, men sammenligningen, er jo ligefrem til grin…
Det svarer til, at man taget patent på firkanten, for at lave redskabsskuret?!
Grunden til at begge designprojekter ligner hinanden, er at de er bygget op efter formen MöbiusBånd.
En form der per definition, har 1 flade og 1 kant.
Det man har gjort med Welfairy Tales, Danish Pavillion Xpo 2010, er planlagt efter princippet af at man bør kunne træde ind af hovedindgangen og træde ud af hovedindgangen-Samtidig skal man have, set hele udstillingen, inde fra og udefra hvilket skaber det nytænkende og dynamiske perspektiv i udstillingen. Havfruen som er “Hovedattraktionen”, kan ses overalt i bygningen, samt lys indfaldet i midten, er perfekt til ´spredning, via de hvide stål beklædte vægge… (sparer strøm på belysning)
Hele den danske kultur, er blevet vist frem ved hjælp af innovation.
Innovation som er: at tage GAMLE ideer og bruge dem på NYE måder!
Til sidst vil jeg bide mærke, i angrebet på miljøbudskabet.
Langtids investering, Kina har som vi ved, holdt lås på Klima initiativer, bla ved den sidste klima konference i kbh.
Ved at vise kinøjserne, at vi har løsnings forslag, vi kan afhjælpe deres nuværende klima udvikling, eller stikke foden ind i markedet og få indflydelse senere hen…
i sidste ende, var det et marketingsstunt og ligesom politik, handler det om langtids investering.
CO2 brugt, kan måske resultere i CO2 sparet.
Og hvis du endelig, skal være så hellig, så lad være med at tænd din pc, det kunne jo være du sparede lidt energi, ved ikke at fyre halvgennemtænkte meninger, af på nettet.
inspiration er det ikke et pænere ord for tyveri.
@njor.
Næh, egentlig ikke. Det er to ord som ikke betyder det samme.
Om BIGs inspiration så tenderer til plagiat er et andet spørgsmål.
@Rune – hvordan “italesætter” man arkitektur?
Hatten af for Ingels. I løbet af sit studie kom Ingels i praktik hos Rem Koolhaas i Rotterdam, som blev et møde, der ramte Ingels i hjertet. Horisonterne udvidedede sig, og det handlede ikke længere om at finde inspiration i naturens former og farver—men inspiration i kulturen, mennesket og dets forhold til det offentlige rum. Herigennem krævede et langt større indsigt og research i antropologisk/sociologisk studie bag hvert enkelte projekt. Jeg takker ham for at komme til Danmark, og missionere disse tanker og reflektioner til danskerne. Danmark stod på et tidspunkt i stampe, vi kan takke Rem Koolhaas og således også Ingels for at introducere disse indsigter til DK.
Da jeg hørte om projektet tænkte jeg: “hvad er egentlig det innovative ved det projekt”. så vidt jeg ved så er EXPO udstillingerne et bud på hvad hvert land formoder hvad der vil ske i fremtiden og igen det er ikke særlig fremtidsagtigt at benytte sig af en 100 år gammel skulptur. selve huset var ok, men ikke det vildeste innovative jeg har set og i forhold til nogle af de andre huset på EXPO 2010. Problemet ligger at BIG har fået meget opmærksomhed og at mange konkurrende arkitektfirmaer har accepteret at BIG klare sig så godt og får så meget opmærksomhed. BIG er derudover gode til at brande sig i forhold til andre arkitektfirmaer i dk,
Det er befriende at der langt om længe kommer lidt kritik af den danske arkitekt Bjarke ingels. Der er en helt utrolig mangel på journalistik der sætter den medie-darlings gøren i kritisk perspektiv. Jeg er selv arkitekt (og nej dette er ikke misundelighed) og har derfor været bekendt med Bjarke Ingels arbejde siden han sammen med Julien de Smedt startede plot. Men har i gennem de seneste fem år undret mig over hvorfor strømmen af skamrosning af alt hvad Bjarke Ingels foretager sig ingen ende tager. Hvor er kritikken, hvor er konkurrenterne? Og hvor realismen?
Derfor er antrækket i Kurt Jacobsens kritik velkomment omend jeg synes flere af hans anklager er lidt for grove eller sensationsprægede (plagiat??? Kopi fra hollandsk tegnestue????).
Beklager – jeg mener selvfølgelig Kurt Lassen og ikke Kurt Jacobsen.