Drengene fortjener en bedre folkeskole

En efter en tjekkede drengene i min klasse ud. Nogle blev arbejdsdrenge. Folkeskolen har stadig svært ved at løfte elever, der ikke passer til standardmodellen.

I går gik jeg en tur forbi min gamle folkeskole i Svendborg. På Nordre Skole lærte jeg alfabetet og tabellerne. Bagte mine første kaffehorn, scorede mine første point på basketbanen og broderede min første og eneste nålepude.

I dag er skolen lukket, slidt og beskidt. For nylig blev den fire-etagers rødstensbygning også dømt til nedrivning. Det er underligt at tænke på, at den gamle skole med den fantastiske udsigt over byens tage skal jævnes med jorden. Nordre tabte slaget, da en ny skoletruktur faldt på plads. Bygningen med de lange gange og ens klasselokaler lever ikke op til de krav, en moderne folkeskole stiller. Men underligt er det alligevel, at bygningen, hvor jeg tilbragte nogle af livets vigtigste timer, skal væk. Her sugede vi elever læring til os efter bedste evne, vi mødte lærere, som blev vores rollemodeller og vejvisere, og oplevede de konflikter, op- og nedture, som hører et skoleliv til. Her mødtes børn fra parcelhuskvarterer, socialt boligbyggeri og husvildebarakker i nye fællesskaber. Det er dét, folkeskolen kan. Når skoledistrikterne er til det, og forældrene bakker op, forstås.

Nordre Skole var ikke perfekt, men for os, der kunne finde ud af at sidde stille og lytte til lærerens ord ved tavlen, skrive stile og nørkle med brøker og procenter var udbyttet stort. Jeg husker, at pigerne var bedst tilpas med den undervisningsform, for også dengang – i 1970erne – var folkeskolen pigernes skole. Derimod havde drengene ’førertrøjen’ på, når det gjaldt disciplinerne at komme for sent og larme i timerne. Lige indtil de forsvandt. Jeg mener, at det var i 8. klasse, at drengene begyndte at tjekke ud. Nogle rykkede videre til andre skoler. Nogle fik job, vist nok som arbejdsdrenge; en enkelt rod kom på skolehjem. På et tidspunkt var der kun én dreng tilbage i klassen. Hvilke overvejelser der gik forud for beslutningen om at sende en splejset teenager ud i arbejdslivet uden nævneværdig ballast, fik vi ikke noget at vide om.

Der er sket meget i folkeskolen siden dengang, men nøglen til drengenes succes er stadig ikke fundet. Markant flere drenge end piger får specialundervisning. Drengene har sværere ved at læse og stave. Også i matematik halser de bagefter pigerne. Det siger sig selv, at et dårligt udbytte af folkeskoletiden ikke er det bedste afsæt for næste skridt i livet. Karakterbommen går simpelthen ned i uddannelsessystemet. Folkeskolereformen skulle byde på løsninger, bl.a. flere timer i dansk og matematik, nye undervisningformer og lektiecafeeer. Mens vi venter på de positive effekter, viser ’turboforløb’ uden for folkeskolen, at det kan lade sig gøre at løfte elever, der ikke lige passer ind i ’standardmodellen’, før de bliver lammet af skoletræthed. Problemet er, at de succesfulde sommerferieforløb koster kassen og derfor ikke er alle forundt. Statsministeren fremhæver gerne resultaterne fra sin LøkkeFond, der hjælper drenge, som har svært ved at hænge på. Fint nok, men hvordan får endnu flere knægte succes inden for folkeskolens rammer? Det må da være ambitionen.

Min skole er fortid. Nye rammer og nye metoder er kommet til. Det er et kæmpe ansvar at uddanne næste generation – både de topmotiverede og de, der står i kø for at forstyrre undervisningen. Det kræver en stærk og levende folkeskole at give vores børn det bedste afsæt til voksenlivet. Svært? Ja. Men en sag, det er værd at støtte.

25 kommentarer

  1. I. Hansen

    Er det så ikke påfaldende at drengene senere hen ender på størstedelen af lederstillingerne? 🙂

    • pernille

      for hver eneste mandlig leder har du vel 1000 eller endnu flere mænd som lever på kanten , med opløste ægteskaber, gæld, ensomhed eller slet og ret bare et liv på bænken med flasken som bedste ven.

      For mænd er der i langt højere grad end for kvinder et liv i begge yderpunkter.

      • Petersen

        Det er ofte bedre endnu at leve sammen med kvinder.

  2. Michael Christensen

    det sørgelige er at den lille gruppe drenge der så overstråler samtlige piger og drenge, heller ikke får lov at udnytte deres ekstra store intelligens. De skal jo ikke helst ikke være for gode i forhold til pigerne, så det ender med de alligevel bliver skoletrætte da de ikke bliver udfordret.

  3. Jan

    Utroligt at man endnu ikke har udviklet en skole, der kan tilgodese drengenes behov bedre. Nok er der sket et og andet på den front siden tidernes morgen, men der er stadig alt for mange drenge, der får en alt for dårlig skolestart i vores samfund. Det gælder ikke mindst drenge af anden etnisk oprindelse end dansk.

    Ja, vist var det værre for 50 år siden. Da startede jeg på en skole med 1200 elever på Frederiksberg, og det var i sig selv en hård og utryg prøvelse. Det blev ikke bedre af, at jeg som 2 årig var blevet efterladt på et børnehjem med mindst 40 andre børn efter min mors og fars skilsmisse. Den problematik havde man vist ikke megen forståelse for blandt den tids lærere på skolen. Efter 5 år fandt skolens psykolog på den geniale ide’ at sende mig over på en naboskole, hvor de havde hjælpeklasser, men det var nu heller ikke en speciel opløftende oplevelse. Allerede efter et år, kom jeg dog over i en normalklasse igen. Der gik min lillesøster også, så det var jo ikke særlig svært at finde ud, hvad de havde gang i. Jeg var simpelthen blevet sat et klassetrin ned, men OK, jeg var vist også kommet alt for tidlig i skole (født sidst på året). Til min store glæde fik jeg nu en klasselærer, der i den grad fik mig vækket. Hun var sådan en Margaret Thatcher-type – hård men retfærdig – men det bedste var, at jeg mærkede, at hun ville mig. Efter godt 2 år i 6. og 7. klasse måtte jeg desværre forlade skolen. Jeg skulle som 14 årig påbegynde en læreplads. Det var kutyme på børnehjemmet. Ud af vagten! I årene efter besøgte jeg min gamle klasselærer mindst en gang om året, og efter endt læretid, et års arbejde i udlandet og næsten afsluttet soldatertid besøgte jeg endnu en gang min tidligere klasselærer. Her kunne jeg oplyse hende, at jeg ikke havde interesse i at fortsætte i det fag, jeg havde valgt som 14 årig. Til det svarede hun stille og roligt: “Hvad med at blive lærer?” Det havde jeg ikke lige ventet, men det blev jeg, og jeg er hende dybt taknemmelig for al den støtte, hun gav mig i mine sidste skoleår og efterfølgende. Hun var en knag.

  4. Jan

    Desværre har man med den nye folkeskolereform kun i nogen grad banet vejen for en lidt mere drengevenlig skole. Intentionerne var der således ikke noget i vejen med, men hvordan i al verden kunne politikerne finde på at acceptere Michael Zieglers stærkt forringede udspil på vegne af Kommunernes Landsforening. Man stillede os en sikkert stærkt påkrævet fornyelse i udsigt, hvilket i øvrigt kun kunne have gavnet de forsømte drenge, men samtidig forringede man arbejdsforholdene for dem, der skulle skabe fornyelsen – lærerne og pædagogerne. Det hænger jo slet ikke sammen, og meget naturligt har mange medarbejdere allerede forladt det noget tvivlsomme projekt, eller også er de på vej ud af den danske folkeskole. Det er virkelig et alvorligt problem for folkeskolen og ikke mindst for drengene, som helt klart fortjener bedre!

  5. Erik S

    I dag er der nok flere drenge, der gennemfører. De bliver opdaget af pædagogerne i en tidlig alder, får en diagnose og en pille.

    Så sidder de helt roligt i timerne ..

  6. I. Hansen

    Jan ….gode, vigtige og relevante indlæg….

  7. kgh

    Del klasserne op i drenge og piger en del af året. Sørg for at drengene får mandlige lærere. Det betyder også at pigerne får ro til fordybelse.

  8. Petersen

    Ja det er bekymrende at der er så stort er spild af uddannelse af kvinder.
    De får lange uddannelser for så at gå på halvtid eller slet ikke have et arbejde.
    Totalt samfundsmæssigt spild.

  9. Helle

    Jeg havde en skøn skolegang i 70èrne. Flest afslappede og rolige lærere. Et klassefællesskab hvor rollerne var klare. I 8.klasse blev vi delt i niveau i visse fag. Forældrene var heldigvis ikke eksisterende på matriklen. Og der var råd til den store udenlandsrejse i 9.klasse.
    Der var yndlings – og hadefag. Men det var muligt at overleve en fysiktime , mens man drømmende kiggede ud af vinduet og på klokken.I dag er der ikke plads til at drømme. Enhver tanke er afbrudt og selvstændigheden har trange kår. Forældrene står i kø for at klage over lærerne, politikerne sørger for at lærerne er alt andet end afslappede for der er meget som skal skrives. Der skal måles , vejes , skrives elev- og handleplaner , så det kan dokumenteres at ” der er styr på tingene”. Det er ikke lyserøde skyer som svæver forbi skolevinduerne ,men en kulsort røg fra den ondskab som dominerer verden lige nu. Men indenfor i folkets skole , holder lærerne stand. Hvilken lærer ønsker ikke at det skal gå eleverne godt ? Men hvem ønsker at det skal gå lærerne godt ? Folkeskolens matrikel er fyldt op af mennesker som egentlig har haft deres sidste skoledag forlængst , men det forhindrer dem ikke i at invadere den med krav, som ikke løfter skolen , men derimod ligger sig som en tung dyne hvor ingen kan trække vejret frit. Ja, støt op om folkeskolen og giv lærerne plads til at skabe nogle livsduelige, vidende og glade unge mennesker som i fred og ro kan udvikle sig og blive klogere. Men fred og ro er en saga blot , folkeskolen afspejler samfundet. Og hvordan står det til derude ? Er der ro og glæde ? Eller er det en slagmark ?

  10. S.Mortensen

    Problemet er nok at der er flere kvinder i undervisningssystemet end mænd, og de har ingen relevant chance for at vide hvordan det er at være en dreng. Det er ikke kun udenpå drenge og piger er forskellige, det er også indeni og i den udvikling de skal igennem. Desværre søger færre mænd ind i dette system da det er blevet forfærdeligt pædofiliforskrækket

  11. B.S.

    Jeg har nøglen til en ændring, der giver gevinst for både drenge og piger – og senere mænd og kvinder. Den er uønsket af “parnasset” af kønspolitiske grunde; men ufejlbarlig…..og så har jeg ikke selv fundet på den.
    Opret rene drenge og pigeskoler.
    Lav kønskvotering af lærere 50/50
    Stil krav

    Jeg har selv prøvet noget der lignede og konstateret forskellen.
    …..en ændring fra dengang TG i snit til UG (minus)

    en dreng, nu en mand

  12. Carsten

    We learned more from a 3-minute record, baby
    Than we ever learned in school…

  13. Henrik

    Der er skåret ca. 30% på udgifter pr. elev i folkeskolen siden 2007. Specialundervisningen skal nu i stort omfang foregå i normalklassen og foretages af lærere ,der ikke har fornøden ekspertise og halter bagefter mht. videreuddannelse. For at retfærdiggøre dette opfinder man begreber som inklusion og lignende…For at skjule effekten har man så gennemført en skolereform uden om de mennesker der ved hvor folkeskolens problemer er. Vi har nu A,B og C folkeskoler i de forskellige kommuner og de svageste elever tabes på gulvet.

  14. P. Madsen

    Danskfaget er jo det, der tildeles mest tid i et folkeskoleforløb, men en stor del af de unge (og ikke så unge) kan jo hverken skrive eller tale et blot nogenlunde korrekt dansk, når de kommer ud. Jeg tror, at man ville hjælpe alle elever, men især drengene, hvis man rent faktisk anvendte dansktimerne til at lære korrekt dansk. I dag bruges uforholdsmæssig meget tid på litteraturanalyse, som INGEN relevans har for de 99% af befolkningen, der ikke planlægger at blive dansklærere eller litteraturanmeldere. Det er en typisk feminisering af skolen, at man skal “føle” og tolke teksterne i stedet for at se sproget som et redskab til løsnings konkrete problemstillinger, som f.eks. at skrive en faktuel tekst.
    Hvornår vågner de (kvinderne?) inde i Undervisningsministeriet?

  15. B. Thøgersen

    Intelligensnormalfordelingen: Flest højt begavede mænd, flest middelbegavede kvinder, flest sinker blandt mænd. Folkeskolærerinders favoritter: Middelmådigt begavede, artige og flittige piger. Frygter både højt begavede drenge og piger. Højt begavede piger nøjes med at kede sig. Drenge, højt begavede såvel som de andre, kan ikke sidde stille. Folkeskolelærerinderne kan ikke holde disciplin. Drengene får påhæftet diagnoser, med andre ord, får at vide, at de er forkerte, hvilket på en måde er korrekt, de er nemlig forkerte piger, heldigvis, ellers ville menneskeheden jo stille og roligt forsvinde.

    Det faglige niveau i Folkeskolen er, navnlig siden midthalvfjerdserne (Ritt Bjerregaards skolereform) støt faldet til et katastrofalt lavt niveau. Det skyldes systemet, færre mandlige lærere, hvilket medfører dårligere disciplin, fagligt ringere lærerinder, at disse bliver sat til at undervise i fag, de end ikke har som linjefag, da den rådne kultur i Folkeskolen foreskriver, at pædagogik er alt, faglig viden er underordnet.

    Det manglende faglige niveau smitter af på de følgende led, gymnasiet og de højere læreanstalter. Indtil for et par årtier siden indhentede og overhalede drengene pigerne midt i 2.g. Det gør de ikke mere, selv om niveauet er sænket. De får nemlig heller ikke et ben til jorden i gymnasiet. Der har de flittige, men middelmådige piger, som nu er blevet lærerinder, nemlig også fået flertal, og deres yndlingsaversion er også intelligente drenge.

    På universiteterne varer det heller ikke længe, før middelmådiginderne også har fået flertal. Nutildags får de jo nogle hunderedetusindlapper med i halen, når de bliver ansat i stedet for bedre kvalificerede mænd.

    Østrogenkværnen arbejder støt og ufortrødent. Danmark som et land med højtuddannede borgere vil snart være en saga blot.

    Hvis strømmen skal vendes, må man begynde allerede i børnehaverne. Drengene har brug for disciplin og mandlige forbilleder, så disse må helst ikke komme fra østrogenvridemaskinerne i pædagoguddannelserne. Lærerne må heller ikke komme fra de tilsvarende seminarier. Hvor skal de så komme fra? Situationen er håbløs.

  16. Philip

    Jeg synes at man skal dele skolerne op i A og B klasser hvor man i A klasserne har dem der er videbegærlige og hurtige i læring og B klasserne så skal have dem der ikke er så interesseret og som er langsomme med at lære hvadsomhelst.
    For det er jo dybt forkert at alle skal holdes på et plan hvor der undervises efter laveste fællesnævner for at alle skal kunne følge med,hvorved dem med potentiale keder sig grusomt og til sidst ikke gider at bruge deres evner fuldt ud
    At visse i B klasserne måske bliver ked er der ikke noget at gøre ved,for hen i livet kommer dem med en vis iq alligevl til den erkendelse at der altid er nogen der er klogere og bedre end andre og at alle ikke kan blive lige så kloge som Albert E.

  17. Erik Nielsen

    Jeg kan huske fra 50’erne. At der på Nyelandsvej på Frederiksberg lå en skole der gik under betegnelsen den sorte skole og hvor børn med forskellige problemer gik,mange af dem hovedsageligt på grund af sociale problemer i hjemmet,jeg håber aldrig at den tid kommer igen hvor nogle fravælges i det almindelige skoleliv,som en rummelig folkeskole må og skal give plads til.

  18. Philip

    Kønskvotering i ligestillingens navn er noget frygteligt pladder og helt ude i skoven.
    Det eneste der er vigtigt er samfundet bliver klogere og bedre og man skal starte allerede i skolen med at man til enhver tid altid ansætter den og dem der er bedst kvalificerede og dermed de klogeste ligegyldigt hvor mange mænd eller kvinder der der er på skolen eller i virksomheden og alle andre stillinger i hele landet.
    Eftersom det er den eneste vej til fremgang.

  19. Erik Nielsen

    Folkeskolen er det sted hvor vi lærer at begå os i forskellige sociale sammenhænge på tværs af forskelligheder og etnicitet , altså et dannelsessted så vi senere i livet er rustet til de udfordringer et samfund giver. Derfor er det så vigtigt at der bruges de nødvendige resourcer på at styrke lærerne og folkeskolen.Det må vores folkevalgte politikere forhåbentlig snart indse er til gavn for alle.

  20. Flemming Nielsen

    Drenge har ikke en chance i den danske folkeskole, som i dag er besat af tumpede, lidt halvdumme semiuddannede kvinder, med hang til at knuse enhver maskulin udtryksform.
    For mig at se, skal vi nok sende vores knægte i privatskole. hvor men trods alt kan protestere lidt imod overgrebene eller en totalt uduelig lærer.
    Væk fra den der kvindebefængte folkeskole, hvor småfede, forspiste madammer prøver deres kvindekamp af på statsbetalt underholdning med ret til altid at være væk fra undervisningen af den ene eller anden sygelige grund.
    Vi har brug for en ny skole. hvor stærke mænd igen står fast om, at undervisningens kontinuitet faktisk har en betydning.
    Vi kan ikke længere overlade fremtidens grunduddannelser til orlovssyge, fraværende ællinger med ret til altid at sende en vikar, fordi tiden er inde eller menstruationen truer.
    Stor fejl, at overlade Folkeskolen til ustadige kvinder.

  21. Jan

    Vi har vidst det i årtier, men vi bliver bare ved med at konstatere problemets eksistens og omfang uden virkelig at gribe til gennemgribende forandringer af folkeskolen. Folkeskolereformen er således kun et spædt forsøg på at rette op på årtiers ignorering af den kendsgerning, at drengene gennemgående er mere umodne end pigerne ved deres fælles skolestart. For nogle drenge er det et problem, som følger dem langt frem i skoleforløbet og i værste fald gennem alle skoleårene. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi i langt højere grad byder ind med, hvad vi skal stille op. Her er nogle forslag til en begyndelse:
    1. Antallet af elever i de enkelte klasser bør ikke overstige 24.
    2. Meget tæt kontakt til hjem, hvor der er problemer.
    3. Meget tæt kontakt til udsatte elever. De skal mærke en oprigtig interesse.
    4. Meget varieret skoledag med flere fysiske aktiviter.
    5. Interessetilbud på tværs af årgangene.
    6. Spændende spejderlignende aktiviteter på tværs af klasserne, eks. hytteture, teltture, overnatning i bivuak m.m.

    Med disse forslag ser jeg frem til andre spændende forslag, som kan bidrage til en bedre folkeskole. Drengene fortjener det og sikkert også flere af pigerne.

  22. Jan

    Nej, “nøglen til drengenes succes er stadig ikke fundet”. Derfor ærgrer det mig, at mit beskedne indlæg fra i går aftes endnu ikke er nået frem. I det indlæg forsøger jeg at lægge op til et konstruktivt forsøg på at forbedre folkeskolen til gavn for specielt drengene. Vi kommer nemlig ikke videre, hvis vi blot bekræftiger hinanden i, hvor dårligt det står til med flere af drengene ved skolestarten og for nogles vedkommende resten af skoletiden og efterfølgende. Find derfor venligst mit udeblevne indlæg frem, så vi kan få lejlighed til at diskutere, hvad vi skal gøre fremadrettet for især drengene.

  23. Peter Kjeldsen

    I folkeskolen fik min mor dommen over mig af min klasselærer “Han ender på samfundets bund og bliver aldrig til noget”. Jeg blev erklæret uegnet til at komme i gymnasiet, hvilket jeg sikkert også var, så jeg kom i lære som maskinarbejder efter endt læretid blev jeg indkaldt til militæret, derefter forlod jeg Danmark og her tog min udvikling fart jeg blev først Datacommunications Engineer B.Sc. senere fik jeg en Ph.D. i Computer Science (samt otte andre livsuddannelser).

    Min dom over folkeskolen må være, at den skal ikke tages mere alvorligt end som så og at det er op det personen selv, at erkende at der skal andre boller på suppen, hvis man vil klare sig uden velfærdssystemer og sociale sikkerhedsnet, der jo hårdt og brutalt er den ultimative falliterklæring.

    Folk skal selv tage initiativet og selv stykke deres liv sammen, de skal ikke vente på staten og politikerne kommer med de “rigtige tilbud” for de kommer aldrig. Danmark har faktisk ikke noget at tilbyde folk medmindre de alle er mere eller mindre gennemsnitsbegavede og alle passer til det der tilbydes. Og det er folk bare ikke, ingen er lige begavede, ingen har samme baggrund og derfor er mange af de danske utopier som f.eks. ligestilling en naturlig umulighed, med mindre man er naiv 😉

    Men folkeskolen kan altid forbedres, men det kræver kvalitetslærer og de uddannes vist ikke mere.

Kommentarer er lukket.