Barfoed er en presset mand

For et år siden blev De Konservative sendt til tælling ved valget, hvor 18 mandater blev til otte. Siden er partiet dykket yderligere i målingerne og har været ubehagelig tæt på spærregrænsen. Tiden på toppen af dansk politik med magt og ministerbiler er passé. Det er nye tider for partiet med de stolte traditioner og dyder.

Fortællingen om, at De Konservative er ’borgerlige stemmer, der arbejder,’ har ikke rigtig givet point siden valget, for de otte mandater er lige præcis ikke nok til at skabe et flertal med regeringen. Vist var der ros i forbindelse med skattereformen, men vælgerne har ikke belønnet partiet i målingerne.

Når partiets formand, Lars Barfoed, i dag taler til sine partifæller på det konservative landsråd i Herning, skal han forsøge at indgyde dem nyt håb. Allerhelst skal han også få andre end de loyale støtter med partibog, som har taget turen til Herning, med på, at der er brug for ’Danmarks mest borgerlige parti’.

Lars Barfoed ligner en mand, der har rigtig god tid. Det indtryk kunne man i hvert fald godt få, da han forleden tog imod TV-Avisens udsendte i sit sommerhus på Langeland og bød på kaffe og kringle og gemytlig snak. Men Lars Barfoed har rent faktisk travlt, for der er rift om de borgerlige vælgere. Liberal Alliances energiske tropper er altid leveringsdygtige i skarpslebne budskaber om skattelettelser og overførselsindkomster. Dansk Folkeparti værner om danskheden. Hos Venstre er man garanteret oplevelsen af at være en del af en succes. Og i regeringen presser De Radikale på for at fastholde reformerne på dagsordenen.

Lars Barfoed taler om at give De Konservative en ’frisk start’. De nye, politiske pejlemærker handler om, at flere mennesker selv skal have ansvar for deres tilværelse, så de ikke er afhængige af offentlige ydelser. En anden mærkesag handler om, at den offentlige sektor skal forenkles og unødvendigt bureaukrati fjernes. De mest udsatte skal have det bedre. Børn skal lære mere i skolen. Alvorlig kriminalitet skal bekæmpes mere effektivt. Og så skal det være lettere at drive virksomhed i Danmark. Alt sammen klassiske konservative budskaber, som nu skal sælges bedre i håb om at lokke frafaldne kernevælgere tilbage.

Og der er bestemt plads til forbedring. På Christiansborg kan De Konservative ikke just beskyldes for at tage ejerskab til de aktuelle dagsordener. Eller bare nogle af dem. Det er sigende, at Rasmus Jarlov, medlem af Borgerrepræsentationen i København, forleden nærmest sukkede efter en mærkesag: ’Det ville være lykken for os at få sådan en Carina-sag, som Liberal Alliance havde, at kunne profilere sig på,’ lød det fra manden, der er udråbt som partiets ’håb’ med appel til unge vælgere. Der burde egentlig være nok på den politiske buffet at kaste sig over, men det kræver selvfølgelig, at sulten efter at markere sig er til stede.

For Lars Barfoed er det afgørende at få klar opbakning til den politik, han præsenterer i weekenden. Hvedebrødsdagene er overstået for partiformanden – nu skal der leveres. Målingerne skal forbedres, hvis Barfoed vil sikre sig fortsat arbejdsro. Det er en kollossal opgave, der venter K-formanden og partiets øvrige centrale skikkelser. Der er trængsel på den blå banehalvdel, og det er ikke sandsynligt, at De Konservative kommer med i en ny borgerlig regering, hvis flertallet tipper ved næste valg.

Bifald i Herning skal Lars Barfoed nok få, men der skal meget mere til at give De Konservative en reel frisk start.

12 kommentarer

  1. Ja en pædagog sagt til min barn du kommer aldrig hjem hun er fjenet fra mig 2 år i dag jeg er klage hjælp ikke og 1 1/2 år jeg må kun se min datter 1 1/2 time 1 gang om måneden jeg er ikke mibruger og kar aldrig været jeg har aldrig været på psykiarisk hospital og bruger ikke nogen form for medicin.Min barn er blevet fjenet hun blev misbrugt i børnehaven,Brøndby er urimeligt kommune er korrupt
    BARN SKAL HJEM TIL MOR ♥ ♥ ♥ OG MOR ER IKKE MISBRUGT BARN KOMMUNE HJÆLP IKKE BARN ER MOD BARN KOMMUNE ER KORRUPT JEG VIL FRA MIT BARN HUN BLEV MISBRUGT I BØRNEHAVEN, OG HUN ER BLEVET FJENET FRA MIG DET ER URIMELIGT jeg tale med kommunen om mit barn HUN BLEV MISBRUGT I BØRNEHAVEN, HUN ER BLEVET FJENET FRA MIG JEG HAR UDTALT
    DER BEVISER DETTE.

    Jeg er uenig i den skriftlige gengivelse af min udtalelse i retten.Det er ikke sandt,at jeg har udtalt dette i retten. Og jeg har båndoptaglser der beviser dette

  2. Jens Andersen

    Lars Barfod taler om at give de konservative en frisk start.
    En frisk start er, hvis Lars Barfod omgående stopper som formand, da han overhoved ikke er konservativ.

  3. Søren Vandsø

    Det er en desperat konservativ partiformand der efter at have nydt magtens sødme på ministerkontorene takket være Venstres store tilslutning igennem 10 år, nu “afslører” at den selvsamme regeringspartner var reformpassive i alle årene. Så burde De konservative nok have forladt regeringen hvis det var SÅ skidt med regeringspartneren. Det er ynkeligt og vælgerne kan sagtens gennemskue det.

  4. Poul Jensen

    Ja, de konservative trænger til en kickstart. Måske Helle kan hjælpe, så I kan følges ad mod spærrelinjen.

    Sæt spærregrænsen op til 6% ligesom i mange andre europæiske lande så vi får igen mulighed for at beskæftige os med politik frem for ligegyldige formandsproblemer /-valg i diverse småpartier som f.eks. SF og De konservative.

  5. sofie

    Ja, det er hvad der sker når man prostituerer sig-Håbløse Slægter.
    Men den rene vare kan de da få øje på som fx.moralen i Kongehuset-der kan man også lære en hel del fra.Loyalitet,Høj Moral ,Hæderlighed ,Fædrelandskærlighed osv.osv.osv.

  6. pm

    Spærregrænsen, var den 6 %, så var LA, K og SF ude, og tilbage stod så SRØ mod V alene, …..
    Og der er altså langt fra 24,9 % til 2% PJ, meget langt.
    Hvis man skulle regerer efter målinger, så ville meget have set anderledes ud i politik siden 2001.
    Barfod slås og hatten af for det. Han har meget ret mht. venstre og reformer. De huggede fra K og R og gjorde det til deres eget. Smykkede sig som Fogh med lånte fjer. Sådan er politik også. for nogen.

  7. Christensen

    K har lagt sig på stemmefiskeri dér
    hvor de andre partier ikke ligger på ditto svaj.
    Utroværdigheden har de alle til fælles.
    De “reformer” vi præsenteres for er ikke reformer,
    men indeholder blot små-reguleringer som burde være
    basale. Og stik imod Barfoeds tale, ønsker de alle eksempelvis flere og flere irrelevante fradrag = læs tilskud, som er udtryk for planøkonomi, nul brugerbetaling og fordyrer skattesatserne.
    Og “skattereformen” hvor topskattegrænsen hæves til 467.000 kr. i år 2022: Lønnen holder næppe trit med inflationen, men ved blot 1,32 % inflation p.a. har den forlængst ædt hævningen op, så topskattegrænsen reelt sænkes og ikke hæves i 2022. Beløbssatser skal naturligvis skal løbende indekseres med fx. de minimale lønstigningsprocenter.

  8. Lise Christiansen.

    Så længe Barfoed Styrer de Konservative vil de aldrig
    nå længere end de 3% i vælgertilslutning, han er den mest pinlige Partiformand på Borgen, hvad med og stille
    op hos de radikale, der hører han mere hjemme,han
    elsker og flette fingre med Vestager, det viste han tydeligt ved sidste valg, og han har de samme holdninger.

  9. S. Andersen

    Endnu en lille Lars.
    Når man går til kamp efter devisen: For Gud, Konge og Fædreland, så må de være fordi de konservative ikke har et selvstændigt program.
    Det er da lidt fattigt, selv for en konservativ leder.

  10. kaj christensen

    Det er mere end på høje tid, at Lars Barfoed taler dunder til toppen hos Venstre. Gang på gang ydmygede Lars Løkke Rasmussen De Konservative i V0k-regeringen for at fedte for Pia Kjærsgaard og Liste 0´s asociale politik.

    De Konservative er et mere hæderligt borgerligt parti end både Venstre og ultra-liberalisterne i Anders Samuelsens parti. Derfor bør de have en chance for at blive genrejst.

  11. leif

    Krigen er brudt ud i lys lue i det borgerlige danmark.
    det fyger med besyldninger blandt højtstående personer i den borgerlige lejr. beskyldninger om falske papirer som en konservativ borgmester skulle have videresendt.
    ( Hvis man tænker lidt tilbage i tiden har man måske hørt nogle historier om fortrolige papirer der er faret lidt “ukontrolleret” rundt)
    Det sidste tilfælde skulle være venstres Eyvind Vesselbo der er ude med riven mod Gentoftes borgmester.

  12. Ja en pædagog sagt til min barn du kommer aldrig hjem hun er fjenet fra mig 2 år i dag jeg er klage hjælp ikke og 1 1/2 år jeg må kun se min datter 1 1/2 time 1 gang om måneden jeg er ikke mibruger og kar aldrig været jeg har aldrig været på psykiarisk hospital og bruger ikke nogen form for medicin.Min barn er blevet fjenet hun blev misbrugt i børnehaven,Brøndby er urimeligt kommune er korrupt
    BAR…N SKAL HJEM TIL MOR ♥ ♥ ♥ OG MOR ER IKKE MISBRUGT BARN KOMMUNE HJÆLP IKKE BARN ER MOD BARN KOMMUNE ER KORRUPT JEG VIL FRA MIT BARN HUN BLEV MISBRUGT I BØRNEHAVEN, OG HUN ER BLEVET FJENET FRA MIG DET ER URIMELIGT jeg tale med kommunen jeg har båndoptaglser der beviser dette
    om mit barn HUN BLEV MISBRUGT I BØRNEHAVEN HUN ER BLEVET FJENET FRA MIG JEG HAR UDTALT
    DER BEVISER DETTE.

    Jeg er uenig i den skriftlige gengivelse af min udtalelse i retten.Det er ikke sandt,at jeg har udtalt dette i retten. Og jeg har båndoptaglser der beviser dette
    TIL HELLE T. DET ER IKKE DIN BARN BLEV MISBRUGT I BØRNEHAVEN OG BLEVET FJENET FRA DIN

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*