Kommentar: De unge vælger uddannelse med hjertet, men rolig nu – alle skal jo ikke være ingeniører, vel?
For fjerde år i træk er et rekordstort antal unge blevet optaget på en videregående uddannelse. Godt 60.000 unge har netop fået brev med det glade budskab.
Vi skal glæde os over de unges appetit på viden og lyst til at give den en skalle på landets universiteter, erhvervsakademier, seminarier og øvrige uddannelsessteder. Uddannelse er mantraet i en tid med fokus på at kvalificere arbejdsstyrken. Uddannelse er en vigtig nøgle til velfærd – og til de sjoveste job. Velkvalificerede hoveder er simpelthen dét, vi skal leve af på et stadig mere udfordret, globaliseret arbejdsmarked. Årets optag er et skridt frem mod regeringens målsætning om, at 60 pct. af de unge skal have en videregående uddannelse.
De knap 18.000, der fik afslag på deres ansøgning, må overveje, om de skal satse på de ledige pladser, der er til rådighed nu, eller bruge det kommende år på at sikre billetten til drømmestudiet. Nogle vil være nødt til at sætte nye og mere realistiske mål. Det afgørende er dog at fastholde lysten til uddannelse. Lysten til at lære og lysten til at være med i det fællesskab, som bidrager til at fremtidssikre velfærdssamfundet, som er under pres fra mange sider.
Selvfølgelig bliver det aktuelle studieoptag analyseret og kommenteret fra alle sider. Politikere, erhvervsfolk, studiechefer, vejledere, forskere og forældre bidrager alle med betragtninger om, hvilken vej det bedst lønner sig at gå.
Det er helt efter bogen, at Dansk Erhverv taler om, at de unge skal hurtigt gennem studierne, at de skal være mere bevidste om, at deres valg har ’konsekvenser for fremtiden’, og at den offentlige sektor ikke længere er et jobmæssigt ’beskyttet værksted’. Og helt efter bogen, at Dansk Industri hellere ser flere ingeniørstuderende på bekostning af pladserne på historiestudiet, religionsvidenskab og de øvrige humanistiske fag.
Men for pokker, der er faktisk flere ansøgere til ingeniørstudiet i år. Så mange, at Ingeniørforeningens formand nu er bekymret for, at ikke alle de nye studerende er kvalificerede nok. Samlet set søger de unge bredere end før. Både geografisk og fagligt. Interessen for de tekniske uddannelser, de naturvidenskabelige fag og it-området er stigende. Måske har krisen gjort en flytning til en anden del af landet mindre skræmmende og de tekniske uddannelser mere attraktive.
Ni ud af 10 unge siger, at de vælger uddannelse med hjertet, at interessen for faget har større betydning end udsigten til gode jobmuligheder. Det samlede resultat ser nu ikke så tosset ud. Og alle skal jo trods alt ikke være ingeniører, vel?
De unge, der blev slået på stregen, eller selv har besluttet at stå over, må ikke miste lysten til at få en uddannelse. Men forældre og andre ’rådgivere’ kan komme til at skubbe så meget på, at velment inspiration bliver det, der blokerer eller fører til forkerte valg. Det er helt i orden at mærke efter, hvad der er det rigtige, så der ikke går unødig studie-shopping i det.
Men de unge, der vælger at reflektere over egne fremtidsplaner i årevis, skal vide, at fremtidige arbejdsgivere givet vil bede om en god forklaring på, hvad tiden gik med. Og så er det ikke nok at sige, at der skulle hviles ud efter gymnasiet. Brug tiden. Opsøg udfordringerne. Få ny viden.
Valget af uddannelse er et vigtigt valg. Men det behøver ikke at være et valg for hele livet. Uddannelse åbner mange nye døre. Grib chancen.