Kommentar: Hvis Kronprinsens drøm var at få kongen helt ned på jorden, ville han være en farlig mand for monarkiet.
Kronprins Frederik har en drøm. Han vil være konge på sin helt egen måde. Selv siger han, han gerne vil huskes som én, der gjorde en forskel i mødet med mennesker.
Kronprins Frederik har affundet sig med tanken om, at han en dag skal overtage tronen og bære titlen Konge af Danmark. Han skal ‘arve hele landet’ som budskabet fra mor – dronning Margrethe – lød til den 11-årige og ikke spor parate Frederik i 1979. I årevis havde kronprins Frederik det svært med sin skæbne og begyndte med egne ord først at leve som 18-årig.
Som BT fortalte i går, beskriver det nye nummer af magasinet Euroman Kronprinsens kamp for at undslippe rollen som kongelig, og hvordan gennemførelsen af den krævende uddannelse i frømandskorpset hjalp ham til en erkendelse af, at han var god nok.
Indtil da følte Kronprinsen, at han skulle undskylde for sine privilegier, men efter strabadserne i frømandskorpset oplevede han, at han for alvor havde gjort noget selv.
Her var ingen særbehandling. Her talte udelukkende egne evner og vilje. Titlen var der ingen point i. Uddannelsen var et vendepunkt, fortæller Kronprinsen til Euroman. Endelig kunne han sammenligne sig med andre, fordi han vidste, at han ikke havde fået noget forærende.
Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drømmen om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er noget ganske særligt, og at han rager op over andre.
Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtilliden til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for sin prinsetitel.
Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apanagen og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sammen i en tid, hvor meget andet splitter.
De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret. I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem tradition og fornyelse. Og nyder godt af de privilegier, der følger med. Naturligvis – meget bliver også lettere, når man ikke gemmer sin kongelige titel væk. Store danske selskaber står f.eks. gerne i kø for at overdænge Frederik & co. med gaver og tjenester.
De senere år har kronprins Frederik vist, at han har affundet sig med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som ‘ualmindelig’. Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed, der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når han står foran et tv-kamera og er ‘på’.
Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen – som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd, ville være begyndelsen til enden for monarkiet.
Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens refleksioner. De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet og ægthed.
Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med god sans for det liv, der leves uden for slottets mure.
Henny har vist misforstået det med “ned på jorden”men hun udtaler sig jo også fra middelstanden og derover.
Men god sans er netop det en magtperson viser for sit folk-og der kunne politikerne lære en hel del-både moralsk ,hæderlighedsmæssigt og menneskeligt.
Forøvrigt er det ret forunderligt at den almindelige jævne dansker-altid -forstår hvad Kronprinsen siger-og knægten er klog ,han ved nok ,hvad han siger og hvorfor-han forstår nemlig at være i øjenhøjde med sit folk.
Så grin bare af kransekagefigurerne.fordi man tror sig på samme magtniveu som de kongelige,men historisk set har der været kongedømmer længst og journalister -og andet selvudråbt magtelite-skrammel-kortest.
I det sekund vi får genindført Kongemagten vil alle spytslikkerne stå klar i håb om et job i Kongehuset.
Så meget for den “demokratiske ” frihed vi vender os om hvor magten er,.Spytslikkere! -Vorherre Bevares!!
Kronprins Frederik skal ikke skamme sig over sin titel.
Ingen tvivl om, at han har haft svært ved at acceptere
den skæbne, der blev hans.
Han må ikke blive “almindelig” for han er født til noget
særligt og det til gavn og glæde for Danmark, som har
været monarki i mere end 1000 år.
Vores lille land er heldige med vores kongehus. Den
kongelige familie er lige tilpas nede på jorden, men de
skal bevare mystikken for ellers bliver det enden for
dem og det ønsker de færreste.
Dronning Margrethe bliver på sin pind til hun lukker
øjnene for sidste gang, det er kutume. Kronprinsen
kan leve livet som en god familiefar samtidig med at
han lære og forbereder sig på kongetitlen, han har
intet hastværk.
Ja,og hvis grækerne havde haft Konstantin var deres levevilkår bedre end de er idag.
De kongelige står for en anden ydmyghed overfor den magt de har og ved i ordets bogstaveligste forstand, at det at tjene folket har en større betydning historisk og samhængsmæssigt end det såkaldte demokrati har at byde på.
I dag er det Magtmæssigt akkurat det samme der foregår,som under enevælden-det er blot skjult -og så er det samtidig en udsugningmaskine af borgerne.
De Kongelige har trods alt lært af deres forfædres fejl ,og vil den dag de Kongelige igen regerer ikke begå samme fatale fejl.Men vejen bliver lang og trang for de nuværende magthavere vil ikke frivilligt give slip på deres demokratiske guldfuglsmodel der lægger guldæg,
Men lad os se hvad tiden bringer.
Sofie jeg deler nu ikke dit ønske om, at danske konger
skal have politisk magt engang i fremtiden, det fungerer
perfekt som det er nu.
Kongehuset er et kærkomment samlingspunkt for de
fleste danskere og skal det være sådan for fremtidens
generationer er det vigtigt, at kommende konger har et
grundigt kendskab til det helt almindelige liv for helt al-
mindelige danskere og det tror jeg, at kronprinsen har.
Kronprinsen skal værne om sin ophøjethed og værdighed for det er alfa og omega, hvis vi skal be-
holde monarkiet.
Respekten for landets politikere kan ligge på et meget
lille sted. Disse personer er for langt væk fra det virke-
lige liv. Levebrødspolitikere til fingerspidserne, det er
jo bedre end en fed livsforsikring, hvis man har haft en
taburet i folketinget.
Politikere bruger mere tid på at bekæmpe hinanden
end de gør på at styre Danmark. Vi tvinges ud i vilde
“eventyr” i EU. Ingen af de dommedagstaler vi har hørt
på igennem tiderne, hvis vi ikke ville som EU gerne
ville, har overhovedet ikke haft med sandhed at gøre,
vi har klaret os ganske godt uden.
Men danske politikere har altid elsket at spise kirsebær
med “de store”, somom Danmark bliver større af den
grund. Danske politikere er også de første til at udtale
sig om andre landes indre anliggender og sætter højt,
at være det land, der yder mest til U-landene. Man
fristes til at tro, at danske politikere har et stort mindre-
værdskompleks.