Leder: Liv i de gamle

B.T. mener: Det er let at nedsætte en kommission – langt sværere at tage resultatet alvorligt.

Der skal dufte af frisklavet mad på landets plejehjem. Duften af ribbensteg vil give beboerne lyst til at spise mere og give dem flere kræfter. Og måske også mod på at være med i madlavningen.

Plejehjemsbeboere skal have adgang til frisk luft hver dag og kunne de tænke sig et kæledyr, skal der også være mulighed for det. Brugen af de forkætrede bleer skal være absolut sidste udvej. Bleen må aldrig blive en erstatning for den personlige pleje.

I går præsenterede Ældrekommissionen, nedsat af VK-regeringen, 43 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke plejehjemsbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse. Der skal være respekt for forskellighed. Man skal have indflydelse på eget liv. Medmenneskeligheden skal i fokus. Hver dag skal byde på gode oplevelser. Den sidste tid – afslutningen på livet – skal være båret af værdighed.

Alt sammen udmærkede og velmente forslag, der nu er samlet i en rapport med en uvis skæbne. Kommissioner – og ikke mindst deres arbejde – har det med at blive glemt. Fyldige rapporter med mere eller mindre banebrydende forslag bliver sat op på en hylde, hvor de får lov at støve til.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) lovede da heller ikke for meget, da hun i går kaldte forslagene ’inspiration’ til plejehjemmene og understregede, at der ikke var tale om ’et endeligt facit over, hvad der skal ske på ældreområdet.’

Men hvor ville det være velkomment, hvis forslagene fra Ældrekommissionen – eller blot nogle af dem – blev taget alvorligt. Og realiseret på landets plejehjem, hvor godt 40.000 ældre lever deres sidste tid.

Jo, det vil koste summer at indrette køkkener på ethvert plejehjem. Og skulle der være nogen, som begyndte at glæde sig til duften af nystegte frikadeller, kom de hurtigt ned på jorden igen, da formanden for socialudvalget i Kommunernes Landsforening, Anny Winther (V), i går kommenterede forslaget fra kommissionen. Husk på, at der skal være udsugningsanlæg, så madosen ikke kommer rundt i hele huset, lød den kommunale formaning. Så blev der da lagt låg på enhver forventning og glæde.

En gang imellem får man det indtryk, at en engageret plejehjemsleder kan gøre en større forskel end et forøget budget. Tænk om de omdiskuterede støvsugerrobotter kunne få lov at jage nullermænd, mens personalet brugte tiden i selskab med beboerne.

Tænk om sovepiller og faste sengetider kunne blive afløst af en hverdag med aktiviteter, der trætter helt naturligt – efterfulgt af retten til at selv at bestemme, hvornår det er tid at sige godnat. Tænk om der kunne bruges lidt mindre tid på administration og lidt mere tid til omsorg. Og tænk om vi kunne slippe for flere mærkværdige historier om saftevands-forbud på plejehjemmene.

Det er let nok at nedsætte en kommission – langt sværere at tage resultaterne alvorligt. Ældrekommissionen lægger ikke op til store reformer, men til nytænkning i en tid, hvor der bliver flere ældre med behov for pleje. Måtte næste træk blive handling.

12 kommentarer

  1. Hansen

    I vore daginstitioner har vi masser af lukkedage – på plejehjemmene har vi liggedage, hvilket vil sige den gamle kommer ikke ud af sengen, hvis der f.eks mangler personale. Jeg har oplevet det selv med min gamle mor.
    Problemet er, der er hverken stemmer eller penge i børn og gamle.
    Det er fandme` uhyggeligt du!
    Hvorfor taler vore politikere om, vi skal spise sundt og blive rigtig gamle – hvorfor? Er der noget at glæde sig til?

  2. jan Kock

    Problemet med ovenstående artikels indhold er bare, at de gamle venter så længe i eget hjem, at de ikke magter ret meget, når de endelig kommer på plejehjem. Derfor burde man også se på, om de ældre kunne få anvist en bolig på ældrehjemmet (plejehjemmet)nogle år før. Men ellers er ideen med de aktive ældre en god løsning, så hæng bare i med ideen.

  3. Jan FK

    Som ansat på et plejecenter kan jeg kun sige at mange af disse forslag er gode, men desværre dybt naive og urealistiske.Og BT som er en stærkt borgerlig avis burde vide bedre end at være så virkelighedsfjern. På vores plejecenter HAR vi køkkener som man har det på de fleste i landet. Men mange af vores huse får den varme mad udefra, da man ikke har personale til at stå for dette.

    Når man skriger på besparelser i det offentlige, så er det som regel de unge og de ældre det går ud over, sådan har det været i mange år, og det ændrer sig aldrig. Vi oplever personalenedskæringer, så det med at lave mad med de ældre , ja det er der simpelthen ikke personale til.

    Og der hvor jeg arbejder, der er de ældre så dårlige at det kun er virkelig få som ville kunne medvirke til madlavning eller rengøring for den sags skyld.

    I den ideelle verden ville jeg virkelig ønske at disse forslag var realiserbare, men det var de ikke før krisen, og slet ikke nu hvor krisen raser og det offentlige skærer ned.

  4. Wickie

    Jeg arbejder i en bo-enhed som blev byggede for snart 6 år siden – har selv arbejdet der i snart 1 år..

    Og ja vi arbejder allerede på den måde som en nu dyr arbejdsgruppe har fundet ud af er den rigtige måde i fremtiden- ja sådan har det altså været hos os i snart 6 år..

    Vi laver selv alle måltider fra bunden sammen og for de ældre, vi dækker bord tager af bordet osv. ja vi lever lige som en stor familie :) til stor glæde for aller parter..

    SÅ det kan lade sig gøre, og det er den eneste rigtigt møde hvis man spørger mig/os.

    SÅ lad nu vær med at male fanden på væggen.

  5. Bo Rasmussen

    Længest muligt i eget hjem, er for rigtig mange gamle borgere – et liv i isolationscelle – et liv i fængsel.

    mange får aldrig besøg af familie, mange kommer ikke rigtig på gaden, og mange er med i den kommunale madudbringning med levering til døren – et måltid til toppris, men hvor indholdet er dårligere end det der findes i en dåse kattemad………

    disse gamle, der åbenlyst ikke kan klare det, der bare ligner et værdigt liv, burde bo på plejehjem/alderdomshjem lig: Lotte

    til alle politikkere, plejehjemsledere og sosu assistenter:

    I bruger jo statens puljer der er sat af, I hæver jeres løn – jamen! så få dog en sjov dag ud af det. Byg flere plejehjem/bohjem hvor de gamle i fælleskab også med plejepersonalet, kan lave maden selv, dække bord, synge, lege, og lave aktiveteter både i, men også udenfor huset………..

    Skatteborgerne bruger jo pengene på velfærd, men længest muligt i eget hjem – hvor man ikke kan klare sig selv, eller bare sidder og røvkeder sig – er sgu ikke velfærd i mine øjne – så det jeg siger her er at: de penge der i forvejen bruges på området – de kan altså omfordeles meget bedre til fordel for de gamle, nemlig på et værdigt liv.

  6. Thor Arentoft

    Det er penge, og penge allene der styrer, hvor godt eller dårligt de ældre har det.
    Hvis de mennesker der er ansat til at serve de ældre medborgere,(politikere og byrokrater) var ansat efter popularitets-kreterier, skulde meget se anderledes ud.
    Det er de samme sure, ambitiøse, karrierrestræbende egoister, der via staten har fået en “fin” uddannelse, og nu sidder på de poster i samfundet, hvor de har mulighed for at påvirke hvordan og hvor meget, af det “gode liv” den del af de ældre der ikke har formue, skal have.
    Den lektie lærde vi alle i første klasse:….og har du penge, så kan du få, men har du ingen så må du gå.

  7. Erik Stubtoft

    Jamen, jamen. Der er mange af disse forslag, som vi, der er oppe i årene, godt kan sige ja til. Jeg tror endda også, at der er mange politikere, selv de nedskæringsivrige, som vil sige ja. Hvorfor? Fordi det er ganske uforpligtende. Ældrekommissionen var fra starten et misfoster skabt på et politisk grundlag, som ikke gav nogen som helst mulighed for at gennemføre noget som helst. En kontroversiel formand startede arbejdet. Hun blev kendt og forsvandt i Folketingets mylder af ukendte og kendte. Nu kom så den resterende kommission og præsenetere en stribe af fuldstændige urealistisk forslag, so m for de fleste vedkommend ikke har deres gang på landjorden.Hvis folkepensionisterne skal gøre sig håb om konkrete forbedringer i hverdagen, skal det ske med udgangspunkt i den lokale virkelighed. Altså få godt fat i de lokale kommunalpolitikere – holde fast. Ikke den enkelte, men i fællesskab.Og lad os så lige slå fast, at “ældre” altså er alle mellem ca. 60 og ca. 104 år. Blandt dem har vi mange, som har det svært med økonomi og ensomhed – de såkaldte svage ældre. Det er jo dem, der skal hjælpes og støttes. Så glem os andre!

  8. Janne Petersen

    Det kan godt være at det er sparetider, og alle skal trække kærren, altså det med alle, er selvfølgelig en joke, men det kalder de det.
    De ældre har i det store hele, gennemgået et arbejdsliv, og derved fungeret som værdige skatteborgere, de begår så den samfundsforbrydelse, at blive ældre og mindre funktionsdygtige, og ender derfor på plejehjem, eller under ensomme forhold i eget hjem.
    Disse generationer har mere eller mindre lavet mad, fra den gamle skoles køkken, altså kød, kartofler og sovs, samt dessert.
    Det kan da ikke være så vanskeligt at foranstalte den daglige mad på plejehjemmene, så disse ældre aftjente borgere, kan nyde deres otium med mad, de kender, samt mad der gavner på krop sjæl og legeme.
    Vi sender uanede pengemidler ud i verden, og vi bruger uanede pengemidler på indsatte, der vrider systemet, så det fløjter, vi pøser penge i projekter, der nærmest gør nar af menigmand, men god gammeldags kost på plejehjemmene, det kan man ikke sætte i værk, er de dumme eller hvad????.
    Det er dybt bekymrende, at det overhovedet kan komme på debat, hvorvidt vores ældre medborgere, skal tilgodeses på en værdig måde, den sidste del af livet.
    De plaprer og plaprer inde på den borg, og alle strømmer til fadet med patentløsninger, der først og fremmest skal sikre, at der er stemmer i det frådende savl, der udgydes.
    Der står et utal af tomme residenser rundt om i dette land, altså kasser som Quistgård i Helsingør, som blev foræret til en flabet utilpasset libanesisk familie med fjorten unger, altså sådan bare gjort tiptop i stand, så der ikke manglede noget, så mon ikke man kunne gøre den efter, så det der alligevel står og gaber, kan bruges til at udvide de behov, nogle ældre har, eventuelt med hensyn til kæledyr.
    Vi skal spare, ja det siger de, gad vide hvornår de selv starter, så vi kan se lidt balance i tingene.
    Ulfborg kommune eks. kunne købe Pallisbjerg, som efterhånden har skiftet ejere, som vi andre børster tænder, hvad ligner det at et eller få mennesker, skal residere med 50 værelser, det fodrer kun storhedsvanvid.
    Det har tidl. fungeret som ungdomshjem, så det er perfekt indrettet til formålet, og sådan er der mange muligheder i dette land.
    De ældre bærer glorien for nye generationers muligheder, det er vel som et minimum muligt, at give dem den mest værdige afslutning på livet, med de behov de har som forskellige individer. Janne.

  9. Ole Mejlstrøm

    Vi må stadig med undren konstatere,at vores uduelige politikere kæmper for at øge levetiden for de ældre?!?
    Hvad i alverden skal vi bruge flere år til som erklæret “ældrebyrde”?!?

    Vores ældre skal sgu have det godt deres sidste år!!!

    Hvad med istedet at diskutere “fremmed-byrden”???

    Disse mestendels analfabetiske ufaglærte,som ofte ikke engang er i stand til at tilegne sig de mest nødvendige kundskaber,udgør en langt større byrde for det danske samfund!
    De er særdeles fødedygtige mht at sætte endnu flere af deres egen slags i verden og udgør en enorm forsørgelsesbyrde resten af deres for mange dage her i landet med mælk&honning!!!

    Det eneste vores rødradigale regering foretager sig er at sørge for endnu flere importer af de,i arbejdsmarkedsmæssig henseende,fejlproducerede gedehyrder…

    Samtidig med,at Danmark må se flertallet af de arbejdspladser man måske kunne sætte disse til at indtage, forsvinder som dug for solen ud til Kina,Indien og andre lavtlønsområder!!!

    Vi HAR altså også vores egne svagtuddannede,som skal konkurrere med de nytilkomne om arbejde,bare for at kunne få en nogenlunde tilfredsstillende tilværelse,hvad de før tilflytterne er berettiget til!!!

    Vågn dog op!!!

  10. Ole Mejlstrøm

    Det eneste vi kan gøre umiddelbart er at opfordre de ældre til IKKE at stemme på de partier mange af dem i generationer trosskyldigt vanemæssigt har gjort!!!

    De ældre har desværre gennem de sidste 40-50 år sikret landsskadelige politikeres destruktion af Danmark gennem deres overforbrug af midler til u-lande og den selvdestruktive import af etnisk fremmede og uintegrerbare omkostningstunge eksistenser!!!

    Overvej nøje dit næste X…det er muligvis det sidste, inden EU-butikken overtager og demokratiet er en saga blot!!!

  11. Steen Mølgaard

    Først skaber vi ordentlige forhold for vores egne – derefter kan vi bruge penge på resten af verden!

  12. Marianne Forsberg

    Undgå for alt i verden Peder Lykke’s Pleje hjem, Anemonegangen i København – det er et frygteligt sted og kan ikke sige nok, at det har været mit livs mareridt, at opleve min pårørende på dette gudsforladte sted med en så inkompetent ledelse, som burde fyres omgående.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*